WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Erfaren smed til Installationsværksted Korsør ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør - Slagelse
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Erfaren smed til Installationsværksted Korsør ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør - Slagelse
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren MAG-svejser
LUBI ApS - Slagelse
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Sælger søges til Punkt1 & Lysmesteren
Punkt1 & Lysmesteren Nykøbing Sj. - Odsherred

Erfaren smed til Installationsværksted Korsør ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Har du solide svejsefaglige kompetencer, og holder du dig opdateret på de nyeste svejseteknikker?

Til vores Installationsværksted i Korsør, søger vi lige nu en dygtig og erfaren smed, der kan sit håndværk og som sætter en ære i at løse udfordrende og alsidige smedeopgaver.

Om os

Installationsværkstedet består af både militært og civilt personale, som alle er erfarne medarbejdere med forskelligartede håndværksmæssige baggrunde. Værkstedet varetager el- og gyrotekniske opgaver, maler- og tømreropgaver samt maskinværksteds- og smedeopgaver. Endvidere har værkstedet ansvaret for regional låseteknisk service. Alt dette foregår i et dynamisk og tværfagligt miljø.

På værkstedet lægger vi vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone ledere og medarbejdere imellem.

Som vores nye kollega får du rig mulighed for personlig og faglig udvikling, som vil styrke dig i dit job hos os.

Vi arbejder 37 timer om ugen inkl. ½ times betalt frokostpause. Der er kaffe- og frugtordning, og der er kantine nær værkstedet. Der er lokal flekstidsaftale, som giver god mulighed for balance mellem privatliv og arbejdslivet.

Om stillingen

Du vil samme med øvrige kollegaer være tilknyttet produktionen, hvor din primære opgave er svejsearbejde på stålkonstruktioner, samt opbygning af prototyper. Dette arbejde foregår for det meste på værkstedet, men i nogle tilfælde kan arbejdsopgaven også foregår ude hos vores kunder.

Du vil blive en del af et professionelt team, hvor vi har et godt kollegialt miljø med plads til grin midt i fagligheden. Vi arbejder som regel i teams, men selvstændig opgaveløsning kan sagtens forekomme.

Dine kollegaer består af både civile og militære med en faglig uddannelse som klejnsmede.

Værkstedet beskæftiger også smedelærlinge, hvorfor medvirken til deres oplæring og faglige udvikling indgår som en naturlig del af svendenes ansvarsområde.

Om dig

Du er uddannet smed eller klejnsmed med svendebrev, og har kendskab til alsidige smedeopgaver herunder svejsning i f.eks. stål, rustfast stål og aluminium. Erfaring fra ligene jobs foretrækkes, og du har gerne nogle år på bagen.

Du arbejder både efter tegningsdokumentation, og samtidig skal du være klar på, at tænke ”ud af boksen” og sammen med kollegaer og nærmeste leder finder gode løsninger, da det til tider går stærkt.

Ansøgere med gyldigt svejsecertifikat i henhold til DS/EN 9606-1 samt DS/EN 9606-2 vil blive foretrukket, ellers sørger vi for, at du får den fornødne efteruddannelse.

Du skal være omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du leverer kvalitetsmæssigt udført arbejde. Ligeledes er gode samarbejdsevner og omstillingsparathed essentielle for stillingen.

Der er krav om kørekort til kat. B.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværkere og teknikere i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende værkstedsleder Kenneth D. Larsen på telefon 4022 1124.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er Ansøgningsfrist d. 3. august 2026. Samtaler afholdes løbende. Ansættelse sker efter aftale.

Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.







Firma Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør Følg
Kontaktperson June Bastholm
Arbejdsadresse Sylowsvej
Postnr.: 4220
Kommune Slagelse
Telefonnr. 32665470
E-mail 00295146@mil.dk
Ansøgningsfrist 03/08/2026
Valgt stilling