Bispebjerg Hospital – højtspecialiseret sygepleje Er du en erfaren sygeplejerske, der ønsker at arbejde med avanceret neurologisk sygepleje i et højt specialiseret ambulatorium? Har du faglig tyngde, klinisk overblik og lyst til at tage ansvar i komplekse patientforløb i tæt tværfagligt samarbejde? Så tilbyder Neurologisk Afdeling en stilling med både faglig dybde og udviklingsmuligheder.
Om stillingen Vi søger en erfaren sygeplejerske til vores neurologiske ambulatorium, hvor sygeplejen har en selvstændig og central rolle i udredning, behandling og opfølgning af patienter med komplekse neurologiske sygdomme – primært inden for
Parkinsons sygdom.- Stillingen er et vikariat på 30–37 timer i ambulatoriet i dagtiden med start 1. juli 2026. Vikariatet er på ca. 12 mdr. og uden vagter. Der er gode muligheder for at blive på afd. N efter vikariatet ophører.
Din sygeplejefaglige funktion Som erfaren sygeplejerske forventes du at bidrage aktivt med høj faglig kvalitet og klinisk beslutningskompetence. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Selvstændige sygeplejekonsultationer med kliniske vurderinger og relevant opfølgning
- Avanceret patient- og pårørenderådgivning ved kroniske og komplekse neurologiske sygdomme
- Koordinering af tværfaglige patientforløb i samarbejde med læger, terapeuter og andre faggrupper
- Administration og opfølgning på specialiserede behandlinger
- Medvirken til kvalitetsudvikling, faglig refleksion og vidensdeling i sygeplejegruppen
Sygeplejen er en bærende faglig søjle i afdelingen, og din kliniske erfaring og faglige dømmekraft vægtes højt.
Hvad tilbyder vi?- Et højt specialiseret fagligt miljø i en velfungerende afdeling
- En tydelig og anerkendt sygeplejefaglig rolle med selvstændigt ansvar
- Introduktion og oplæring målrettet dit erfaringsniveau
- Rammer for faglig udvikling, fordybelse og deltagelse i kvalitets- og udviklingsarbejde
- Tæt tværfagligt samarbejde i et miljø med lavt hierarki og høj gensidig respekt
- Et erfarent og engageret kollegafællesskab med fokus på både faglighed og trivsel
Vi søger en kollega, der- Er autoriseret sygeplejerske med solid klinisk erfaring, gerne fra ambulatorium
- Har erfaring med – eller særlig interesse for – neurologi og kroniske sygdomsforløb
- Trives med komplekse patientforløb og klinisk ansvar
- Arbejder struktureret, refleksivt og med høj faglig kvalitet
- Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde og faglig udvikling
Om Neurologisk Afdeling Neurologisk Afdeling er en stor og højt specialiseret afdeling med tre sengeafsnit samt flere ambulatorier og daghospitaler. Vi varetager både almene og sjældne neurologiske sygdomme og har et markant fokus på
patientoplevet kvalitet, evidensbaseret praksis og kontinuerlig udvikling af sygeplejen.
Afdelingen deltager aktivt i forskning, kvalitetsarbejde og projekter med klinisk medicinafprøvning. Vores patienter lever ofte med alvorlige og uhelbredelige sygdomme, hvilket stiller høje krav til sygeplejens faglighed, kontinuitet og relationelle kompetencer.
Er du blevet nysgerrig – eller bare lidt lun på tanken? Så send din ansøgning hurtigst muligt, for vi holder løbende samtaler.
Hvis du vil vide mere, så ring til afsnitsleder Leila Kuhn på tlf. 3056 1549 – hun glæder sig til at høre fra dig.
Sidste ansøgningsfrist er onsdag den 20. maj 2026.
Mød os på sociale medier:- Instagram: neurologien_paa_bispebjerg
- LinkedIn: Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital