WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Erfarne sygeplejersker til Neurointensiv afsnit 6021, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Antal ledige jobs
54
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Operationssygeplejerske i Hjerte- og Lungekirurgi – Specialiseret kirurgi og operationssygepleje i verdensklasse!
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske som faglig koordinator til Langgadehus
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger en ny sygeplejerskekollega til en meget spændende arbejdsplads på Psykiatrisk Center København, med høj medarbejdertilfredshed og godt arbejdsmiljø, og hvor du skal være en del af en akutmodtagelse med et meget højt sygeplejefagligt niveau
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Skal du være vores nye kollega på Afsnit A2?
Psykiatrisk Center Amager - København
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Børnekirurgisk Sengeafsnit (BUKIR 4053)
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til et vikariat på afsnit B103 – et åbent psykiatrisk døgnafsnit for børn og unge med forskellige behov, på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med kræft og blodsygdomme?
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Bliv vores nye medicinske ambulante sygeplejerske til klinik 2123 på Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Har du en kirurgisk sygeplejerske i maven - Så læs videre, for vi har en helt unik mulighed at tilbyde dig
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til kompleks speciale, godt fællesskab og et trygt onboarding program
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Erfarne sygeplejersker til Neurointensiv afsnit 6021, Rigshospitalet

Er du en erfaren sygeplejerske, der ønsker at udvikle dig inden for et højtspecialiseret neurointensivt speciale, hvor omsorg for det hele menneske og avanceret teknologi går hånd i hånd? Så er afsnit 6021 måske noget for dig.

Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling søger erfarne sygeplejersker til vores højtspecialiserede neurointensive afsnit.



Om dig

Vi søger dig, som:

  • Har dansk autorisation.
  • Har minimum 2 års erfaring, gerne fra intensiv, neurologisk, neurokirurgisk eller akut modtagelse. Har du allerede intensiv specialuddannelse, er det et stort plus.
  • Brænder for at lære højtspecialiseret neurointensiv sygepleje på internationalt niveau, hvor evidensbaseret praksis og forskning er en naturlig del af hverdagen.
  • Trives i en omskiftelig hverdag med høj kompleksitet og uforudsigelighed.
  • Formår at bevare overblikket og navigere sikkert gennem udfordrende situationer.
  • Har teknisk flair og lyst til at arbejde med avanceret teknisk og instrumentel sygepleje.
  • Har stærke relationelle kompetencer og brænder for at skabe en tillidsfuld relation til patienter og pårørende, både i korte og længerevarende forløb.
  • Kan identificere og prioritere patienters og pårørendes behov og ser dig selv som en vigtig aktør i patientens samlede forløb.
  • Er åben for nye input, deler din viden med kolleger og ønsker at bidrage til et afsnit, hvor arbejdsmiljø og social kapital prioriteres højt.
  • Har lyst til kontinuerlig faglig udvikling og på sigt intensiv specialuddannelse.
Om os

Vi er en stor afdeling med:

  • 16 intensivsengepladser
  • En integreret højtspecialiseret opvågning med 9 pladser
  • I alt 110 sygeplejersker, hvoraf ca. 65 % er intensivspecialuddannede
Vi modtager patienter fra 18 år og opefter, som er kritisk syge med komplekse neurokirurgiske og neurologiske problemstillinger, der kræver højtspecialiseret neurointensiv behandling – herunder organunderstøttende behandling i forbindelse med organdonation.

Vi er en del af PICU, beliggende i Centralkomplekset, og varetager pleje og behandling af neurointensive børn og unge i samarbejde med personalet fra 4131.

Når patientens tilstand tillader det, arbejder vi tidligt og målrettet med højtspecialiseret neurorehabilitering.

Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, fordi vi sammen bedst kan bidrage til det gode patientforløb med høj faglighed, kvalitet og omsorg for det hele menneske.

Faglig udvikling og uddannelse er centralt hos os, og vi har et stort team af kliniske sygeplejespecialister.

Vi har desuden vores eget innovationslab, hvor vi arbejder med in-situ-træning af komplekse patientforløb. Her træner vi både systemer, kliniske færdigheder og ikke-tekniske kompetencer.

Afsnittet er placeret i Nordfløjen, hvor patienterne ligger på enestuer med døgnrytmelys og AI-genereret overvågning.

Vores tilgang til patienterne

Vi er meget bevidste om, at vi kun er en lille del af patientens samlede livsforløb – men også om, at vores tilgang kan have stor betydning for, om oplevelsen bliver tryg og meningsfuld.

Vi oplever både tragiske forløb, solstrålehistorier og alt derimellem. Vi har vores egen psykolog ansat til forebyggende supervision med personalet, og derudover arbejder vi tæt sammen med Krisepsykologisk Enhed. Defusing, debriefing og supervision er en prioriteret og naturlig del af vores hverdag.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb på 8–12 uger, hvor du tilknyttes vores introenhed.
  • Kontinuitet og en engageret gruppe vejledere, som planlægger og følger dig gennem dit introduktionsforløb.
  • Et trygt læringsmiljø, hvor du løbende udvikler dine kompetencer.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der brænder for det neurointensive speciale. Hos os er du aldrig alene, og det gode kollegaskab er en central del af hverdagen.
  • Fast undervisning i intensiv terapi, neurologi og neurokirurgi, både i afsnittet og sammen med kolleger fra regionens øvrige intensive afsnit.
  • På sigt intensivspecialuddannelse. Hos os er intensivspecialuddannelsen en naturlig del af kompetenceudviklingen.
  • Mulighed for at blive en del af afdelingens regionale donorudrykningsfunktion efter endt specialuddannelse.
  • Et afsnit ledet af to oversygeplejersker og en afsnitsansvarlig overlæge, hvor ledelsesstilen er anerkendende og involverende. Vi har to assisterende oversygeplejersker, der i det daglige fungerer som koordinerende sygeplejersker med blik for det gode patientforløb, drift og fordeling af kompetencer. De er med til at sikre, at de rette kliniske kompetencer er til stede omkring patienterne, og bidrager samtidig til faglig tryghed, sparring og et godt arbejdsmiljø i en kompleks og omskiftelig hverdag.
  • Mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
Arbejdstid

Vi arbejder døgnet rundt, alle årets 365 dage.

Stillingen indebærer derfor:

  • 10–12 aften- eller nattevagter på 4 uger
  • Weekendarbejde hver 2. uge i 8-timers vagter eller hver 3. uge i 12-timers vagter
Ansøgning

Hvis ovenstående lyder attraktivt, så skynd dig at sende en ansøgning – vi indkalder løbende til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte en af afsnittets oversygeplejersker:

Louise P. Lunding – 35450584

Lise Sjøgren – 35456090

Ansøgningsfrist: mandag d. 19. oktober 2026

Samtaler: afholdes løbende.

Tiltrædelse: efter aftale.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Firma Rigshospitalet Følg
Kontaktperson Lise Sjøgren
Arbejdsadresse Blegdamsvej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 35456090
E-mail lise.sjoegren@regionh.dk
Ansøgningsfrist 19/10/2026
Valgt stilling