Kombiner dit nuværende job med fleksibel undervisning, og bring din aktuelle erfaring fra det digitale område i spil hos Erhvervsakademi København (EK). Du får mulighed for at udvikle voksnes kompetencer gennem praksisnær undervisning med en tydelig kobling mellem teori og virkelige problemstillinger.
Jobbet
Som ekstern lektor bliver du en del af EK’s efteruddannelsesaktiviteter inden for informationsteknologi. Du underviser voksne kursister og hjælper dem med at omsætte viden til løsninger, de kan anvende direkte i deres arbejde med digital udvikling, drift, sikkerhed, teknologi og forretning.
Du får ansvar for selvstændigt at planlægge og gennemføre veltilrettelagte undervisningsforløb med fokus på praksisnær læring, konkrete problemstillinger og anvendelige cases fra erhvervslivet. Undervisningen kan foregå både om dagen og om aftenen, og der er fleksibilitet i planlægningen og omfanget af de enkelte forløb.
Dine opgaver kan blandt andet være at:
Du bliver en del af et engageret fagligt miljø med fokus på praksisnær efteruddannelse. Du samarbejder tæt med kollegaer og faglige samarbejdspartnere på tværs af EK, hvor videndeling, kvalitet og samarbejde er en vigtig del af kulturen. EK er en stor uddannelsesorganisation med mange dygtige og erfarne kollegaer og et tæt samspil med erhvervslivet.
Din baggrund og kompetencer
Vi søger fagpersoner med hovedbeskæftigelse i praksis, som kan bringe ajourført viden og konkrete erfaringer fra det digitale område ind i undervisningen. Det er derfor et krav, at du har relevant hovedbeskæftigelse og arbejder aktivt inden for området. Det er derudover et krav, at du som minimum har en uddannelse på bachelorniveau.
Du har solid viden og praksiserfaring inden for et eller flere af følgende områder:
Vi lægger derudover vægt på, at du:
Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at dele din faglighed og kan skabe et trygt og engagerende læringsrum.
Det får du hos os
Ansættelsesvilkår
Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling. Ansættelsen er tidsbegrænset i op til tre år med mulighed for forlængelse og sker i henhold til gældende overenskomst og stillingsstruktur.
Det arbejdstimetal, der er forbundet med undervisningen, kan udgøre op til 500 timer årligt. I særlige tilfælde kan arbejdstimetallet efter gældende overenskomst udgøre op til 780 timer årligt. Timetallet omfatter blandt andet undervisning, forberedelse, vejledning og eksamen efter de gældende regler.
Dit arbejdssted er på en af EK’s lokationer i København, Lyngby eller Hillerød. Der kan også være aktiviteter hos virksomheder eller andre samarbejdspartnere, oftest på Sjælland. Undervisningen kan foregå om dagen, typisk mellem kl. 9.00 og 15.00, og om aftenen, typisk mellem kl. 17.00 og 20.00.
Ansættelsen sker efter cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Lyder det som dit næste job?
Send din ansøgning og dit CV samt relevante uddannelsesbeviser via ansøgningsknappen nedenfor.
Vi vurderer ansøgninger løbende og indkalder relevante kandidater til samtale.
Ansøgningsfrist: 14. september 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programpartner Lone Rams på lora@ek.dk eller 22 25 11 37.
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
| Firma | Erhvervsakademi København Følg |
| Kontaktperson | Lone Rams |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | +4522251137 |
| Ansøgningsfrist | 14/09/2026 |