Har du lyst til at lave mad, der betyder noget?
Vi søger en ernæringsassistent som har lyst til at blive en del af vores køkkenteam på Tysingehave Pleje- og Dagcenter i Tølløse.
Hos os laver vi ikke bare mad. Vi laver dagens måltider til vores ældre beboere, hvor god smag, ernæring og de små detaljer kan gøre en stor forskel. Samtidig sørger vi hver dag for god frokost til de medarbejdere, som passer godt på vores beboere.
Vi leder efter dig, der brænder for at lave god mad, har et godt overblik og kan holde tempoet, når der er travlt. Du skal have lyst til at være en del af hverdagen på et plejecenter, hvor du møder beboerne, har en naturlig omgang med ældre mennesker og forstår, at god service er en vigtig del af jobbet.
Vi er et lille køkkenteam med høje ambitioner. Vi hjælper hinanden, tager ansvar og udvikler løbende vores køkken. Ud over den daglige madproduktion laver vi også vores egne marmelader, chokolader og bolsjer, og vi prøver gerne nye idéer af.
Vi håber, at du
Vi tilbyder
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 23. september 2026.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Mette Luise Larsen på tlf. 40 10 26 53 eller mail mll@diakon.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Tysingehave
Tysingehave Pleje- og Dagcenter ligger i Tølløse og er et partnerskab mellem Holbæk Kommune og Danske Diakonhjem. Vi har 65 plejeboliger samt et aktivt dagcenter og en række fælles tilbud, som er med til at skabe liv og fællesskab i huset.
Vi lægger vægt på hjemlighed, nærvær og et tæt kendskab til den enkelte beboer. For os handler god pleje ikke kun om opgaver, men om mennesker, relationer og om at skabe et godt liv – også når man bor på plejehjem. På plejehjem leves hele livet.
Om Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.
Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn
| Firma | Tysingehave Plejecenter Følg |
| Kontaktperson | Mette Larsen |
| Arbejdsadresse | Sønderstrupvej |
| Postnr.: | 4340 |
| Kommune | Lejre |
| Telefonnr. | 40102653 |
| mll@diakon.dk | |
| Ansøgningsfrist | 23/09/2026 |