Brænder du for ungekultur, fællesskaber og for at hjælpe unge med at gøre idéer til virkelighed? Vi søger en ansvarsfuld og initiativrig Kulturfacilitator, der kan skabe liv, retning og gode rammer i Esbjergs ungekulturhus.
Om Huset
Huset ligger centralt i Esbjerg og er et kreativt samlingssted, hvor unge kan udfolde sig, møde andre og skabe aktiviteter på tværs af interesser. Målgruppen er primært 18 - 35-årige, men alle er velkomne. Aktiviteterne udvikles i tæt samspil med brugere, brugergrupper og eksterne samarbejdspartnere.
Huset rummer blandt andet en stor sal, biograf, caféområde, køkken, kontorer og udendørsarealer. I de kommende år bliver udearealerne en del af en større områdefornyelse.
Esbjerg Kommune ejer og driver ungekulturHuset inden for de rammer, som gælder for kommunale aktiviteter. For at sikre brugernes medindflydelse er der etableret et Brugerråd, som fungerer som rådgiver og sparringspartner for Kulturfacilitatoren og kommunen.
Huset er et kreativt fællesskab, hvor idéer kan udvikles, afprøves og blive til virkelighed. Som Kulturfacilitator er din vigtigste opgave at støtte, motivere og hjælpe unge med at realisere deres projekter.
Huset har allerede en række faste brugere og fællesskaber, som skal fastholdes. Samtidig skal du arbejde for at gøre huset attraktivt for endnu flere unge og skabe plads til nye fællesskaber.
Du bliver en del af teamet Kultur & Projekt i Esbjerg Kommune. Du får ansvar for den daglige drift af ungekulturHuset, økonomien og de rammer, der gør det muligt at skabe aktiviteter i huset. Samtidig får du adgang til faglig sparring og administrativ støtte fra kommunen.
Stillingen kræver stort engagement, og du skal være indstillet på arbejde uden for normal arbejdstid.
Dine vigtigste opgaver
Du har de faglige kompetencer, vi har brug for
Din uddannelse er ikke afgørende. Vi lægger vægt på en stærk praktisk profil og dokumenteret erfaring med flere af følgende områder:
Som person
Om stillingen
Stillingen er organisatorisk forankret i Kultur & Projekt, Esbjerg Kommune, hvor du får faglig sparring og administrativ støtte. Arbejdet følger Husets aktiviteter, og du skal derfor være indstillet på skæve arbejdstider.
Ansættelsen er på 37 timer om ugen og er en fast stilling.
Vil du vide mere?
Kontakt teamleder Christian Korsgaard tlf. 23 34 95 39 eller chkor@esbjerg.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.
Første samtale forventes afholdt 28. oktober 2026 og anden samtale 4. november 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
| Firma | Esbjerg kommune Følg |
| Kontaktperson | Christian Korsgaard |
| Arbejdsadresse | Nørregade |
| Postnr.: | 6700 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 23349539 |
| chkor@esbjerg.dk | |
| Ansøgningsfrist | 18/10/2026 |