WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Fagdirektør for Ejendom og Person
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Fagdirektør for Ejendom og Person
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Fagdirektør for Ejendom og Person

Vil du stå i spidsen for en opgave med stor topledelsesmæssig bevågenhed og have ansvaret for at sikre en stabil og sikker systemportefølje på ejendoms- og personområdet i Danmarks største it-styrelse? Så er du måske Udviklings- og Forenklingsstyrelsens nye fagdirektør.

Dit ansvar som fagdirektør
Som fagdirektør får du det overordnede ansvar for at understøtte Vurderingsstyrelsen og Skattestyrelsen med udvikling, vedligeholdelse og drift af it-systemporteføljen inden for ejendoms- og personområdet, så den er stabil, sikker og omkostningseffektiv. Herunder ligger højt prioriterede opgaver som ejendomsvurdering og -beskatning, samt forskuds- og årsopgørelserne, hvor åbningen af årsopgørelsen udgør Danmarks største digitale begivenhed.

På baggrund af indgående kendskab til systemportefølje og forretningsstrategi skal du som fagdirektør drive it-udviklingsopgaver og -projekter for de to styrelser, sikre et transparent grundlag for it-prioriteringer og rådgive om værdiskabende, sikre og tidssvarende it-løsninger.

Du vil bl.a. være ansvarlig for:

  • Ledelse af fagdirektørområdet og sikre sammenhæng på tværs af de tre underdirektørområder.
  • Realisering af projekter og programmer på ejendoms- og personområdet samt underliggende aktiviteter inden for de vedtagne rammer.
  • Etablering af planer for udvikling og drift sammen med fagstyrelserne.
  • Smidig og effektiv overgang fra udvikling til drift af de it-systemer, der udvikles, herunder i tæt samarbejde med driftsorganisationen.
  • Optimering og effektivisering af systemer og løsninger på ejendoms- og person-området.
  • Områdets budget og transparent opfølgning på økonomien.
Som fagdirektør træder du ind i en direktion bestående af fem fagdirektører og en styrelsesdirektør, der udgør et stærkt og ambitiøst fagligt fællesskab, som arbejder for at sikre velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er samtidig en organisation under forandring, hvor du som medlem af direktionen vil få indflydelse på beslutninger om styrelsens strategiske retning og udvikling.

Du vil stå i spidsen for et fagområde med over 240 medarbejdere fordelt på tre underdirektørområder, som er fysisk placeret hhv. på Frederiksberg og i Kgs. Lyngby. Du vil referere til styrelsesdirektør Thomas Lund Kristensen.

Vores ønsker til dig
Vi søger en fagdirektør med solid ledelseserfaring på højt niveau med solidt kendskab til it-drift og udvikling. Det er vigtigt, at du kan skabe og vedligeholde tillidsfulde og konstruktive relationer til styrelsens interne og eksterne samarbejdspartnere, ligesom at du skal kunne indgå i den strategiske og forretningsmæssige udvikling af styrelsen og Skatteforvaltningen.

Konkret forestiller vi os en fagdirektør, der:

  • har væsentlig ledelseserfaring på et strategisk niveau fra en politisk styret organisation
  • formår at skabe gode samarbejdsrelationer internt i styrelsen, på tværs af Skatte- og Vækstministeriets koncern og med eksterne samarbejdspartnere
  • har politisk tæft og stærke kommunikative evner, som kan sikre gennemsigtighed i styrelsens arbejde i forhold til det politiske niveau
  • kan sikre fremdrift i større og komplekse projekter med mange interessenter
  • er en tydelig og motiverende leder, som sætter retning for ledere og medarbejdere i fagområdet.
Om os
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen består af cirka 1.500 medarbejdere, som arbejder med at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatte- og Vækstministeriets koncern, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Som en del af dette arbejde er styrelsen ansvarlig for at sikre en effektiv og stabil it-understøttelse og -udvikling af ejendoms- og personområdet. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen løfter dermed en vigtig og samfundskritisk opgave, hvor flere it-projekter er underlagt stor politisk bevågenhed.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamenspapirer skal sendes via linket ”Søg stillingen” senest 30. september 2026. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til H.M. Kongen. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte styrelsesdirektør Thomas Lund Kristensen via partner i Genitor Hanne Kristensen på tlf. 2511 7137 eller hkr@genitor.dk.

Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen, og der vil blive indhentet straffeattest og referencer forud for ansættelse.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 3, svarende til lønramme 39. Stillingen forventes besat på åremål.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Firma Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV Følg
Kontaktperson Hanne Kristensen
Arbejdsadresse Osvald Helmuths Vej
Postnr.: 2000
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 25117137
Ansøgningsfrist 30/09/2026
Valgt stilling