Er du faglært tjener, og brænder du for godt værtskab, høj kvalitet og glade gæster?
På grund af øget aktivitet søger vi en ny kollega til tjenerteamet hos Café & Øl-Halle 1892.
Vi er en restaurant med stolte traditioner, men først og fremmest er vi et sted, hvor mennesker mødes.
Hver dag byder vi gæster velkommen til smørrebrød, øl og snaps, serveret med nærvær, overskud og et værtskab, der får gæsterne til at føle sig godt taget imod.
Stillingen har primært fokus på vores travle frokostservering, hvor overblik, energi og et naturligt værtskab er afgørende. Samtidig indgår du naturligt ved servering til selskaber, møder og andre arrangementer i vores festsal.
Vi forestiller os, at du:
Er faglært tjener eller har minimum 3 års erfaring fra lignende stilling.
Har erfaring med frokostservering og trives i et højt tempo.
Sætter en ære i at skabe gode gæsteoplevelser.
Er en holdspiller, der tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet.
Møder både gæster og kolleger med smil, nærvær og professionalisme.
Trives med en uformel, men proffesionel tone og tilgang til gæsterne
Det er et krav at du taler dansk
Hos os får du:
En arbejdsplads med fokus på kvalitet, faglighed og godt samarbejde
En arbejdsplads der vægter det gode arbejdsmiljø højt
Dygtige kolleger og en uformel omgangstone
Vagter fra mandag – søndag hovedsagligt i tidsrummet fra kl. 09:30-17:15
Weekendfri hver 2. weekend.
Weekendfri kan variere ved ved særlige arrangementer.
Aftenvagter ca. 6-8 gange om måneden.
Der må forventes mere weekend og aftenarbejde i november og december grundet juletravlhed.
Startløn 30.000 + det særlige løntillæg på 9,85%, svarende til 32.955 om måneden.
+ Pension og sundhedsordning. Efter gældende overenskomst.
Om os
Vi er en traditionsrig frokostrestaurant med en stærk selskabsforretning og mange loyale gæster. Hver dag arbejder vi for at skabe uforglemmelige oplevelser gennem godt værtskab, høj kvalitet og professionel service.
Vi tror på, at de bedste gæsteoplevelser opstår, når faglighed, nærvær og ægte værtsskab går hånd i hånd. Derfor søger vi en kollega, der får energi af at give gæsterne en god oplevelse og som ved at et oprigtigt smil kan gøre hele forskellen.
Kun kvalificerede ansøgere vil få svar.
Vi holder løbende samtaler og stillingen bliver besat, når den rigtige kandidat dukker op.
| Firma | Café & Øl-Halle "1892" Følg |
| Kontaktperson | Helena Unny Rørbo |
| Arbejdsadresse | Rømersgade |
| Postnr.: | 1362 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 33330018 |
| job@cafeogoelhalle.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/09/2026 |