WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Faglig koordinator til Egedal Familiehus
Egedal Kommune - Egedal
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Faglig koordinator til Egedal Familiehus
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Vil du gøre dig selv overflødig?
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog søges til Botilbud
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Faglig koordinator til Egedal Familiehus

Vi opretter en stilling (til dig) som faglig koordinator i Egedal Familiehus pr. 1.11. 2026

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Vil du bruge din faglighed og erfaring til at gøre dine kolleger endnu bedre? Og har du mod på en koordinatorrolle med stor betydning for både kvaliteten i familiebehandlingen og fællesskabet i Familiehuset? Så kan du meget vel være den, vi leder efter til vores Familiehus. Du vil få en koordinatorrolle med indflydelse og faglig tyngde 

Din kerneopgave som socialfaglig koordinator vil være at understøtte kollegaerne gennem sparring, coaching og faglig feedback.

Din opgave er at sikre høj faglig kvalitet i teamets arbejde og at bidrage til struktur, sparring og retning i en hverdag, hvor kompleksitet og travlhed går hånd i hånd.

Familiehuset
Familiehuset er en forebyggelses- og behandlingsenhed inkl. åben anonym rådgivning i Egedal Kommune, som forestår støttende, rådgivende og behandlende opgaver i henhold til Barnets Lov. Familiehuset består af medarbejdere, som er tværfagligt sammensat af pædagoger, socialrådgivere og lærere med familieterapeutisk erfaring og efteruddannelse.

I Familiehuset prioriterer vi høj faglighed, udvikling og engagement. Vi vægter en rar kollegial stemning og vi oplever at have en faglig og socialt velfungerende kultur. Vores teoretiske og metodiske tilgange har primært afsæt i det multiteoretiske, narrative, systemiske, løsningsfokuserede samt mentaliserings-baserede forståelser og metoder.

Vi søger derfor en faglig koordinator, som:

  • Har relevant kombination af uddannelse og erfaring og gerne en pædagogisk eller socialfaglig grunduddannelse med relevant efteruddannelse.
  • Kan omsætte faglig viden til praksis og understøtte kollegaernes udvikling
  • Kan understøtte leder i den daglige drift, herunder gennemføre sagsgennemgange og gruppemøder.
  • Har erfaring med FIT (Feedback-Informed Treatment) og kan videreudvikle implementeringen af FIT i Familiehuset
  • Har erfaring med familiebehandling og arbejdet med udsatte børn og familier
  • Kan understøtte samarbejdet med myndighedsrådgivere, skole, dagtilbud og øvrige samarbejdspartnere og sikre sammenhæng i indsatser på tværs af kommunen
  • Er skriftligt velformuleret og systematisk.
  • Gerne har erfaring fra en koordinerende funktion

Vi tilbyder
En arbejdsplads som anskuer et godt arbejdsmiljø, som er afgørende for vores opgaveløsning med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Vi er en alsidig og udviklingsorienteret arbejdsplads med et særligt fokus på at styrke det tværfaglige arbejde i samarbejdet med myndighed, skole og dagtilbud. Vi har rum til nye tanker og kreative løsninger, hvor du skal være med til at sætte retning. 

En grundlæggende værdi i vores hus er, at vi tror på at alle børn, unge og familier har en god intention og et positivt udviklingspotentiale, og vi møder alle mennesker med tillid og nysgerrighed. Dette menneskesyn gør sig gældende, både i relation til de familier vi arbejder med, men også i relation til vores kolleger og samarbejdspartnere.

Du får et job med stor mulighed for selvtilrettelæggelse af arbejdet og fleksibilitet i forhold til Work/life-balance samt mulighed for faglig udvikling og supervision. 

Vil du vide mere?
Hvis stillingsopslaget har vakt din interesse og du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af Familiehuset, Gitte Petersen på tlf. 2139 6745 eller på sms, så ringer jeg tilbage (ferie uge 32 – 34) eller til TR Line Winther på tlf.  7259 6570 (ferie uge 31 - 32).

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse gennemsnitlig 37 timer/ugentlig. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. 

Stillingen er med tiltrædelse den 1. november 2026. 

Du skal have kørekort og helst egen bil, da der må forventes kørsel i forbindelse med jobbet. Kørsel i egen bil godtgøres af arbejdsgiver jf. gældende regler herom

Egedal Kommune har en generel politik om, at der ved ansættelse inden for børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- samt børneattest.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist d. 6. september 2026

Ansættelsessamtaler afholdes i d. 10. september 2026

Der vil være en 2. samtale d. 15. september 2026

Firma Egedal Kommune Følg
Kontaktperson Carina Stevnsvig
Kommune Egedal
Telefonnr. 72596563
Ansøgningsfrist 06/09/2026
Valgt stilling