Faglig koordinator til sygedagpenge og fastholdelse
CJU Job og Fastholdelse - Fredensborg
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
Socialrådgivere, der vil gøre en forskel for børn, unge og deres familie
Center for Familie og Unge - Fredensborg
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
Intern salgsmedarbejder
SAN Electro Heat a/s - Gribskov
Faglig koordinator til sygedagpenge og fastholdelse
Vil du styrke en tidlig og jobrettet indsats, hvor sygemeldte borgere får øje på mulighederne for at fastholde eller genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet?
Om jobbet Vi tror på, at borgere og virksomheder kan, og at det for de fleste mennesker er godt at bevare sit job under sygdom – med de rette vilkår. Som faglig koordinator skal du styrke den faglige kvalitet i sygedagpengeindsatsen og være med til at sikre, at sygemeldte borgere får en tidlig, systematisk og jobrettet opfølgning. Du skal understøtte medarbejderne i at omsætte lovgivning, helbredsoplysninger og arbejdspladsens muligheder til konkrete planer for fastholdelse, delvis raskmelding eller gradvis tilbagevenden til arbejde. Du får en central rolle i at skabe fælles faglig retning, kvalificere sagsdrøftelser og sikre, at relevante støtte- og kompensationsmuligheder bliver brugt aktivt. Det kan fx være § 56-aftaler, arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretning, mentor, personlig assistance, virksomhedspraktik, forsikrings- og sundhedsordninger eller muligheder via overenskomst og pension.
Dine vigtigste opgaver
Omsætte lovgivning, principafgørelser samt politiske mål og strategier til tydelig faglig praksis i sygedagpengeindsatsen
Understøtte medarbejderne i konkrete sagsdrøftelser, vurderinger og valg af næste faglige skridt
Styrke arbejdet med tidlig indsats, arbejdsfastholdelse, delvis raskmelding og gradvis tilbagevenden til arbejde med genoptrapningsplaner som omdrejningspunkt
Sikre aktivt brug af relevante støtte- og kompensationsmuligheder fx § 56 aftaler, arbejdsredskaber, personlig assistance
Bidrage med høj faglig kvalitet og gode arbejdsgange og omsætte læring i teamet fra tilsyn, klager og data til forbedring af faglig praksis.
Facilitere faglige møder, læringsrum og fælles retning i teamet
Bidrage til oplæring, sparring og faglig udvikling af kolleger
Anvende digitale løsninger og kunstig intelligens til at styrke kvalitet og effektivitet i kerneopgaven
Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller tilsvarende og har gerne erfaring med beskæftigelsesområdet – særligt sygedagpengelovgivningen
Du tænker naturligt i tidlig indsats, fastholdelse, arbejdspladsdialog og muligheder
Du kan omsætte regler, helbredsoplysninger, ressourcer og skånehensyn til realistiske jobrettede løsninger – og du ved, at borgeren ikke nødvendigvis skal være helt rask for at kunne arbejde helt eller delvist med de rette skånehensyn
Du er tydelig, relationelt stærk og kan skabe følgeskab gennem faglighed
Du er god til at formidle, facilitere og skabe fælles retning
Du er nysgerrig på it, data og digitale løsninger som en del af den faglige udvikling
Vi tilbyder
Et selvstændigt job, hvor du kan præge praksis, samarbejde og arbejdsgange
Et tæt samarbejde med ledelse og faglige koordinatorer på tværs af Center for Job og Uddannelse, men også på tværs af centre i kommunen.
En stilling, hvor du kan kombinere lovgivning med udvikling af et stærkt fastholdelsesperspektiv
En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og godt samarbejde
En arbejdsplads med faglige og sociale arrangementer, en aktiv medarbejderklub, sundhedsordning og fri adgang til motionsrum.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i Job og Fastholdelse, hvor der er 22 medarbejdere, to faglige koordinatorer og en afdelingschef. Stillingen er på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Der er som udgangspunkt fast hjemmearbejde om fredagen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer og Ny Løn. Vi forbenter at holde samtaler 24. september 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lillian Christensen på 25 27 32 99 eller sagsbehandler Tine H. Sørensen på 23 99 65 66.