Er du frisk på en spændende hverdag med mange forskellige opgaver Har du sans for struktur og kvalitet, og motiveres du af at få vigtige processer til at fungere? Så er du måske vores nye medarbejder i Ordre og kundeservice på Statens Serum Institut (SSI). Jobbets indhold Du bliver en del af vores team i Ordre og Kundeservice, hvor du bliver en del af et energisk team, hvor vi hver dag sikrer en effektiv og sikker håndtering af bestillinger vacciner til både mennesker og dyr.
I rollen er du i tæt dialog med blandt andre praktiserende læger, dyrlæger, apoteker og sygehusapoteker samt internt på SSI. Du bidrager til, at vores kunder får en professionel service, og at alle processer håndteres i overensstemmelse med gældende GDP-krav.
Dine primære arbejdsopgaver vil blive:
- behandle kundeordrer på mail og SSI-webshop og kundedialog.
- håndtere restordrer, reklamationer og afvigelser.
- koordinere og booke nationale og internationale forsendelser.
- udarbejde og vedligeholde instruktioner og anden relevant dokumentation.
Din baggrund/Om dig Du har en relevant uddannelse eller erfaring der matcher stillingens indhold som for eksempel farmakonom. Derudover forventer vi at du:
- Arbejder systematisk og har sans for detaljer.
- Kan håndtere dokumentation af ordrer korrekt i overensstemmelse med gældende procedurer og retningslinjer.
- Trives i samarbejdet med mange forskellige faggrupper og interessenter.
- Kan yde service på højt niveau, både telefonisk og på mail.
- Er fortrolig med Office pakken.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP eller et tilsvarende ERP-system. Kendskab til GDP (Good Distribution Practice) er ligeledes en fordel, men ikke et krav – vi sørger for en grundig oplæring.
Som person er du ansvarsbevidst, imødekommende og fleksibel. Du bevarer overblikket, også når tempoet er højt, og du motiveres af at levere en høj kvalitet i dit arbejde. Samtidig bidrager du til et godt samarbejde og en positiv stemning i teamet.
Vi tilbyder dig En arbejdsplads hvor dine evner og dit engagement kan bidrage til at løse vores fælles kerneopgave.
SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.
Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flekstidsaftale.
På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.
Sådan er dit kommende team Teamet består af seks engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde – blandt andet farmakonomer, læge og HK. Det giver os en stærk kombination af faglighed, erfaring og forskellige perspektiver, som vi bruger aktivt i hverdagen.
Hos os går det stærkt, og vi trives i en hverdag med mange bolde i luften. Samtidig lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor humor, hjælpsomhed og godt kollegaskab er en naturlig del af dagen. Vi sidder i åbent kontor og arbejder tæt sammen, så det er vigtigt, at du trives med dialog, sparring og en uformel tone.
Lyder jobbet som noget for dig? Send os dit CV og ansøgning, også selvom du ikke opfylder alle vores forventninger til kriterier eller erfaring. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Vi forventer at afholde samtaler fra uge 41.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte mig, Julie Vinther, JVIN@ssi.dk, 23672440. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på
Job på SSI.
Dine ansættelsesvilkår Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Finansministerietog HK/Stat, jf. aftalens bestemmelser vedrørende HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomst) og den til tid enhver tid gældende organisationsaftale for farmakonomer og defektricer mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II eller efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Vi ser frem til at høre fra dig.