WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
FE søger dygtige kollegaer til at arbejde med informationssikkerhed
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Antal ledige jobs
1.163
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/10/2026
favourite-job-icon
Udvalgssekretær til Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 20/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk leder til Snorretoppen på Islands Brygge – stå i spidsen for et stort børnehus med store ambitioner
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Servicetekniker til Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kunstakademiets Billedkunstskoler - København
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Souschef to Momo New concept
Momo Wok ApS - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Arbejdsmiljøkoordinator med erfaring i udførelsesfasen (AMK-B) – Nyt Hospital Bispebjerg
Center for Ejendomme - København
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Controller med blik for både sikker drift og udvikling
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Logopæd med lyst til tværfagligt samarbejde omkring børn og unge til Område Indre By Østerbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
Automatiktekniker til Rigshospitalet, Blegdamsvej – Center for Ejendomme
Center for Ejendomme - København
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Medarbejder til Depotteamet på Rigshospitalet, Blegdamsvej.
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Klinikassistenter til Tandreguleringen Nørrebrogade i Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Faglig sagsbehandler med solid erfaring i døgnarbejdstid
FOA Fag og Arbejde - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

FE søger dygtige kollegaer til at arbejde med informationssikkerhed

Har du stærke kompetencer inden for informationssikkerhed og ISO 27001, og har du samtidig lyst til at arbejde målrettet med it- og informationssikkerhed i en efterretningstjeneste? Så er det dig, vi søger.

FE’s opgave er at indsamle, analysere og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Informationerne indhentes over et bredt spektrum af fortrolige kilder, inklusive elektroniske, hvorfor FE har mange hemmeligheder, som vi kun vil dele med de rette. Stillingen indgår i FE’s sektor for data, IT og avanceret teknologi, hvor vi sikrer, at hemmeligheder forbliver hemmelige, og det skal du bidrage til.

Vi udfordrer dig, så du kan udvikle dig
Jobbet vi tilbyder er krævende, men omfatter til gengæld en bred palette af spændende opgaver, hvor du vil indgå i tæt dialog med kollegaer inden for it, nye teknologier, datahåndtering, jura og kommunikation.

Du kommer til at indgå i en professionel sikkerhedsafdeling, hvor arbejdsmiljøet er uformelt, og tempoet ofte er højt. I vores hverdag er det ofte aktuelle sikkerhedsforhold og -hændelser som dikterer dagen og tempoet. Du vil i denne afdeling være med til at varetage den fortsatte udvikling og drift af informationssikkerhedsarbejdet i rammen af ISO 27001 og gældende bestemmelser for Forsvaret.

Opgaverne består således blandt andet i at:
• Udforme og vedligeholde centrale politikker,
• Formidle interne retningslinjer og bistå forretningen med at implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
• Udarbejde risikovurderinger og ledelsesrapportering

I rollen vil du skulle bruge din stærke faglighed, men vi kan samtidig garantere, at meget vil være nyt for dig. Derfor er vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig godt på vej i trygge rammer, og du selv skal medvirke til at styre og løse dine opgaver i samarbejde med kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer.

Du og din baggrund er vigtig
Det er vigtigt, at du har arbejdet indgående med ISO 27001 og it- og informationssikkerhed i en årrække.

Du kan f.eks. have baggrund inden for GRC, audit/revision eller som informationssikkerhedskoordinator. Vi søger derfor både profiler med specialistkompetencer og med kompetencer til koordinering, overblik og en helhedsorienteret tilgang til opgavevaretagelsen i afdelingen.

Du evner at indgå konstruktivt i et team, og du er ikke bange for at tage ansvar og bringe din viden og ideer i spil. Du bidrager proaktivt til at sikre, at sikkerhedsniveauet i FE kontinuerligt er højt. Du motiveres af at løse samfundskritiske opgaver med stor betydning for Danmark, og du trives i en hverdag, hvor der sommetider er travlt.

Din tilgang til at løse opgaver er struktureret, og samtidig har du øje for det store billede. Du sætter en ære i at overholde spillereglerne, men kan også se løsninger.

Ikke mindst er du imødekommende, engageret og parat til at løse forskelligartede opgaver, også hvor de måske er lidt uden for din ”comfort zone”. Du er ansvarsbevidst og spørger, når du er i tvivl.

Kvalifikationer
Vi forventer, at dine kvalifikationer kan spejle sig i flere af nedenstående:
• Erfaring som it-sikkerhedsrådgiver eller assisterende it-sikkerhedsrådgiver, gerne i en større offentlig eller privat virksomhed.
• Erfaring med drift og implementering af ISO 27001-standarden.
• Generel viden om it- og informationssikkerhed.
• og du kan selvfølgelig holde på hemmeligheder.

Hvis du har erfaring med Bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste; Forsvarskommandobestemmelse 358-1 er dette også et plus – ellers vil du blive behørigt introduceret hertil.

Din nye arbejdsplads
FE er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Forsvarsministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt på Skydebanevej i Dragør, men forventes også at foregå fra andre lokationer herunder på Østerbro. På sigt vil arbejdsstedet være FE’s kommende domicil ved Svanemøllens Kaserne.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og dit CV via stillingsopslaget, senest den 25. oktober 2026. Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i starten af november og stiler mod en ansættelse fra 1. februar 2026. Vi opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23265@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”UDSYN”, og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Firma Forsvarets Efterretningstjeneste Følg
Kontaktperson HR Partner
Arbejdsadresse Kastellet
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33325566
Ansøgningsfrist 25/10/2026
Valgt stilling