WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Food-safe projektet
SSI - København
Antal ledige jobs
1.424
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Food-safe projektet
SSI - København
Ansøgningsfrist: 07/12/2026
favourite-job-icon
Lønbogholder
Work Supply ApS - København
Ansøgningsfrist: 01/01/2027
favourite-job-icon
Drifts assistent til rengørings team på større restaurant
Palægade 2.0 ApS - København
Ansøgningsfrist: 30/12/2026
favourite-job-icon
teamleder til rengørings afdeling
Palægade 2.0 ApS - København
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 22/11/2026
favourite-job-icon
Det Kongelige Teater søger medarbejder til lager og logistik
Det Kongelige Teater og Kapel - København
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Åbent opslag – fire nye medlemmer til De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer – både lægmedlemmer og forskningsaktive
Sundhedsstyrelsen, NCE - København
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
favourite-job-icon
Product Owner / Procesleder til udbud og kontraktstyring i IT
Amgros I/S - København
Ansøgningsfrist: 29/11/2026
favourite-job-icon
Fagchef til Sikring & Strøm
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
favourite-job-icon
IT løsningsarkitekt til forretningskritiske løsninger og digital udvikling
Amgros I/S - København

Food-safe projektet

Vi søger en dygtig og engageret kollega med analytiske evner og gode programmeringsfærdigheder til et innovativt forskningsprojekt om fødevarebårne infektioner.

Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er en førende forsknings- og beredskabsinstitution. Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse arbejder med at forebygge infektioner gennem overvågning af infektionssygdomme, sundhedsfaglig rådgivning, forskning og deltagelse i det operationelle beredskab ved sygdomsudbrud. Afdelingen har en central rolle i efterforskningen af fødevarebårne sygdomsudbrud i Danmark og arbejder løbende med at udvikle nye databaserede metoder til hurtigere at identificere smittekilder.

Jobbeskrivelse
Du vil indgå i et tværfagligt tema på SSI som en del af forskningsprojektet FoodSafe i en socialt velfungerende afdeling med et stærkt fagligt miljø. Projektet har til formål at udvikle nye metoder til at undersøge, opklare og dermed forebygge fødevarebårne infektioner ved hjælp af banktransaktionsdata og digitale kvitteringer. Ved at sammenholde oplysninger om borgernes indkøb med forekomsten af fødevarebårne infektioner ønsker vi hurtigere at kunne identificere mulige smittekilder og risikofaktorer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Databehandling og kategorisering, herunder bearbejdning, kvalitetssikring og systematisk kategorisering af banktransaktioner med henblik på at identificere relevante fødevareindkøb, indkøbssteder og eksponeringsmønstre.
  • Udvikling af analytiske pipelines herunder opsætning, programmering og automatisering af arbejdsgange til datarensning, kategorisering, sammenkobling og analyse af transaktionsdata og epidemiologiske data. Statistiske og epidemiologiske analyser:
  • Udvikling og gennemførelse af analyser, herunder case-kontrol-studier med henblik på at identificere sammenhænge mellem indkøbsmønstre og risikoen for fødevarebårne infektioner.
  • Udvikling, afprøvning og evaluering af metoder til kategorisering og analyse af transaktionsdata, herunder vurdering af datakvalitet og metodernes anvendelighed i epidemiologiske undersøgelser.
  • Fortolkning og præsentation af resultater samt bidrag til videnskabelige artikler og eventuelle fondsansøgninger.
Arbejdet vil både omfatte selvstændige analyseopgaver og udvikling af løsninger, som på længere sigt kan anvendes i den løbende overvågning og efterforskning af fødevarebårne sygdomsudbrud. Derudover vil du arbejde tæt sammen med vores udbrudsteam, læger, epidemiologer, speciallæger og statistikere og bidrage til udvikling af nye metoder til at identificere smittekilder.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse indenfor epidemiologi, statistik, folkesundhedsvidenskab, bioinformatik eller et tilsvarende område. Du skal have gode analytiske evner og erfaring med statistiske analyse og større datasæt. Derudover har du gode programmeringsfærdigheder, muligvis i R eller Python, og du har erfaring med databehandling, datarensning og udvikling af automatiserede og reproducerbare analyseprocesser. Desuden har du en interesse for epidemiologiske problemstillinger og anvendelse af nye datakilder i sundhedsforskning, du har gode skriftlige formidlingsevner på engelsk.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende områder:

  • Efterforskning og epidemiologisk analyse af fødevarebårne sygdomsudbrud, herunder identifikation af smittekilder og risikofaktorer.
  • Epidemiologiske analyser, herunder case-kontrol-studier og regressionsanalyser.
  • Kategorisering eller klassifikation af større datamængder, eksempelvis transaktionsdata eller andre administrative data.
  • Registerbaseret forskning eller kobling af data fra forskellige kilder.
  • Udarbejdelse af videnskabelige artikler.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i et innovativt forskningsprojekt, hvor nye datakilder anvendes til at forberede fødevaresikkerheden. Du får mulighed for at arbejde med både avanceret dataanalyse, metodeudvikling og anvendt epidemiologisk forskning. Du får en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en fleksibel arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejdsdage.

Herudover har SSI en velfungerende personaleforening og idrætsforening, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og Campus rummer endda både tennisbaner og børneinstitution.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som Akademisk medarbejder efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet (AC-overenskomsten). Der er tale om en 18 måneders ansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt.

Interesseret?
Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle jobansøgere.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Overlæge Frederik Trier Møller på frtm@ssi.dk.

Firma SSI Følg
Kontaktperson Frederik Trier
Arbejdsadresse Artillerivej
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. +4532688696
Ansøgningsfrist 20/11/2026
Valgt stilling