WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Forretningsorienteret Driftskonsulent med fokus på optimering i Divisionen Indsamling og Kunder
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Forretningsorienteret Driftskonsulent med fokus på optimering i Divisionen Indsamling og Kunder
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
BUPL Nordjylland søger faglig konsulent med forhandlingsansvar, der vil kæmpe pædagogernes sag
BUPL NordJylland - Aalborg
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Klar til jobskifte? Brug din erfaring hos Markman Telemarketing
MARKMAN TELEMARKETING A/S - Aalborg

Forretningsorienteret Driftskonsulent med fokus på optimering i Divisionen Indsamling og Kunder

Data, analyse og optimering af samfundsvigtig drift. Vil du bruge relevant data til at skabe målbare forbedringer i en organisation, der hver dag leverer en af samfundets vigtigste serviceydelser?



Vi søger en analytisk stærk og forretningsorienteret driftskonsulent, der kan omsætte komplekse driftsdata til konkrete beslutninger, effektiviseringer og varige forbedringer. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at optimere drift, processer og ressourceudnyttelse på tværs af Divisionen for Indsamling og Kunder.

Hos os bliver du en del af en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, der varetager affaldsindsamling for 5 kommuner. Vi arbejder med en kompleks drift bestående af en forholdsvis stor vognpark der løser forskellige typer afhentninger af affald/fraktioner, kundeservice og administrative funktioner, hvor datadrevne beslutninger er afgørende for både effektivitet, økonomi og borgeroplevelse.



Din rolle

Som driftskonsulent får du en central rolle i at skabe indsigt, udvikling og forandring i driften. Du bliver bindeled mellem drift og ledelse og i relevant omfang samarbejde tæt med øvrige dele af Nordværk. Med afsæt i data, analyser og en solid forståelse for driften bidrager du til at identificere muligheder, kvalificere beslutninger og omsætte indsigter til konkrete forbedringer.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Analysere og omsætte data fra drift, logistik, kundeservice og økonomi til konkrete anbefalinger, der identificerer forbedringsmuligheder, synliggør økonomiske konsekvenser og understøtter prioritering af ressourcer, drift og service
  • Identificere optimeringspotentialer og effektiviseringsmuligheder i hele Divisionen for Indsamling og Kunder
  • Kortlægge og videreudvikle processer med fokus på kvalitet, effektivitet og synergier
  • Medvirke til at drive og facilitere tværgående arbejdsgange og projekter fra analyse til implementering i Divisionen
  • Varetage en tværgående rolle, som repræsentant for divisionen på tværs af Nordværks organisation med tæt samarbejde og koordinering med relevante interessenter, herunder Økonomi, Udvikling og IT, for at sikre sammenhæng mellem behov, data, løsninger og den daglige drift
  • Understøtte ledelsen i divisionen med rapportering, KPI'er og datadrevne beslutningsgrundlag
  • Sikre sammenhæng mellem drift, service, økonomi og strategiske mål
  • Navigere i en kompleks organisation med forskellige kommunale krav, regulativer og interessenter


Hvem er du?

Du har en stærk analytisk værktøjskasse kombineret med evnen til at skabe resultater gennem samarbejde og forankring i organisationen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant (videregående) uddannelse inden for f.eks. Service og logistik, supply chain management, controlling eller økonomiopfølgning.
  • Har erfaring med analyse og behandling af større datamængder
  • Kan omsætte analyser til konkrete anbefalinger og forretningsmæssige gevinster


Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kommunikerer klart og kan formidle komplekse analyser til både specialister, ledere og beslutningstagere
  • Trives i samarbejdet på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og resultatorienteret
  • Har forståelse for eller interesse i politisk styrede organisationer og samfundsvigtig infrastruktur
Erfaring fra forsyningssektoren, transport, logistik, affaldsbranchen eller lignende driftsintensive miljøer vil være en fordel, men er ikke et krav.



Derfor skal du vælge os

Hos os får du mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor dine analyser og anbefalinger får direkte betydning for både drift, økonomi og borgerservice.

Vi tilbyder:

  • En nøgleposition i Divisionen for Indsamling og Kunder
  • Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens datadrevne drift
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på analyse, udvikling og kontinuerlige forbedringer
  • Stor grad af ansvar, indflydelse og selvstændighed
  • En organisation i udvikling, hvor data, digitalisering og optimering spiller en stadig større rolle
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling


Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Lyder jobbet som noget for dig? Så send os din ansøgning senest 7. oktober 2026.

Stillingen forventes besat den 1. december 2026 eller efter nærmere aftale.

Første og anden runde ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. oktober 2026 og 26. oktober 2026. Kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.


Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service- & Logistikchef Line Gulbæk Christensen på tlf. +45 23 46 66 90 eller lgc@nordvaerk.dk



Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Firma Nordværk I/S, Aalborg Følg
Kontaktperson Line Gulbæk Christensen
Arbejdsadresse Troensevej
Postnr.: 9220
Kommune Aalborg
Telefonnr. 23466690
E-mail lgc@nordvaerk.dk
Ansøgningsfrist 07/10/2026
Valgt stilling