WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Forsker inden for organisering, ledelse og velfærdspraksis
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Antal ledige jobs
416
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut eller fysioterapeut til Munkehatten – vær med til at skabe meningsfulde hverdage
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
🚛 35 T/M KRAN, HEJS OG GRAB – MANGLER DER NOGET? JA, EN DYGTIG CHAUFFØR! 🏗️
Entreprise-Gruppen ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Varme og smilende Solstråler til Plejehjemmene Albanigade og Frederiksbroen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Plejehjemmet Rytterkasernen søger uddannet Social- og Sundhedshjælper til barselsvikariat som fast afløser / springer i hele huset i blandede vagter på 32 timer ugentlig.
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Deltidsbogholder søges til Odense Aafart
ODENSE AAFART ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
ERFAREN HANDICAPHJÆLPER, der gerne skal kunne  stikke, søges til frisk blind kvinde.
4 - Beskæftigelse, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen - Odense
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Mødebooker søges til at hjælpe vores salgsteam
VICATH EQ ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Årsvikariat til 8. årgang på Risingskolen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til afd. 2 Munkehatten
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 29/09/2026
favourite-job-icon
Driftsleder / Gartnerimedarbejder søges til Gartneriet Poul Riber, Odense N
GARTNERIET POUL RIBER - Odense
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
faste afløsere til Bolbro Plejehjem
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Øster Åby Friskole søger en engageret lærer til en fast stilling med start 1. november 2026
Øster Åby friskole - Svendborg

Forsker inden for organisering, ledelse og velfærdspraksis

Forsker inden for organisering, ledelse og velfærdspraksis

I Anvendt Velfærdsforskning, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, søger vi en forsker, der brænder for at udvikle viden om, hvordan ledelse, faglighed og samspil mellem forskellige aktører former borgernes møde med velfærdsstaten – og som gør en forskel i praksis.

Vi forventer, at din forskning berører centrale problemstillinger i forhold til organisering, samspil, fagprofessionelles rolle og ledelse af velfærdorganisationer. Vi har en særlig interesse i temaer som digitalisering og velfærdsteknologis betydning for velfærdsydelser, samspil mellem fagprofessionelle og andre aktører – herunder civilsamfundsorganisationer samt ledelse- og organisering af velfærdsydelser.

Du har stor viden om udvalgte emner eller felter, men samtidig en bred interesse for organisatoriske - eller ledelsesmæssige udfordringer, som offentlige velfærdsorganisationer står overfor, og har lyst til at udforske nye felter i samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.

Du har et kendskab til og interesse for praksisfeltet, er optaget af praksisrelevant forskning og bidrager med praksisnær viden til forskningsfeltet gennem teori- og metodeudvikling samt forskningsformidling på mange niveauer.

Vi søger en forsker med stærke faglige og metodiske kompetencer, der har lyst til at arbejde både kvalitativt og kvantitativt. Du kan både arbejde selvstændigt inden for eget felt og har lyst til at indgå i forskningsprojekter på tværs af fagområder.

Du har undervisningserfaring – gerne fra professionshøjskoler eller universiteter og har interesse i at undervise på grunduddannelser eller efter-videreuddannelsesforløb, hvor de studerende typisk har lang erfaring og kommer fra praksis.

Stillingen er forankret i forskningsprogrammet Ledelse og velfærdspraksis, der er en del af Anvendt Velfærdsforskning i afdelingen Sundhed, Socialt Arbejde og Anvendt Velfærdsforskning. Programmet forsker i, hvordan ledelse og faglighed former borgernes møde med velfærdsstaten – i et landskab, hvor politik, organisationer, teknologier, civilsamfund og professionelle praksisser konstant påvirker hinanden. Vi har fokus på brobyggende samarbejde i søjleopdelte systemer. Borgernes behov går på tværs af sektorer, og vi undersøger, hvordan der kan skabes sammenhæng og helhed i indsatser, der involverer mange aktører.

Du kan her læse mere om forskningsprogrammet og Anvendt Velfærdsforskning.

Dine opgaver

  • Designe og gennemføre praksisrettede forsknings- og udviklingsprojekter
  • Publicering og formidling af forskningsresultater
  • Ansøge om eksterne forskningsmidler
  • Varetage og planlægge undervisning på uddannelses- og udviklingsopgaver
  • Være med til at udvikle, organisere og understøtte faglige fællesskaber og faglig sparring af kolleger
  • Bidrage til udvikling af den samlede forskning i Anvendt velfærdsforskning
  • Understøtte arbejdsmiljøet gennem aktiv deltagelse og tilstedeværelse

Din profil

  • Ph.d.-grad indenfor et samfundsvidenskabeligt fagområde eller andet relevant område
  • Erfaring med gennemførelse af praksisrelevante forskningsprojekter
  • Kompetencer i at igangsætte forskningsprocesser og udviklingsarbejde i praksisfeltet, der udvikler viden til gavn for både praksis og undervisning
  • Har erfaring med og lyst til undervisning og kompetenceudvikling indenfor efter- og videreuddannelse
  • Er socialt engageret og tager ansvar for arbejdsmiljø og sammenhængskraft gennem inddragelse af kolleger og studerende
  • Er samarbejdsorienteret og udvikler forskning, praksis og undervisning i tæt samarbejde med ledere, forskere, konsulenter og undervisere på tværs af UCL
  • Kan skabe stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt

Vi tilbyder

  • Et spændende forskningsmiljø med 15 medarbejdere, der er optaget af samspillet mellem politik, forvaltning, borgere, civilsamfund, institutioner og de fagprofessionelle og hvordan det påvirker de fagprofessionelles opgavevaretagelse
  • En samarbejdsorienteret og anerkendende tilgang med interesse for andres tilgange og forskningsprojekter
  • Gode muligheder for at udvikle og deltage i forskningsprojekter
  • En bred portefølje af undervisningsopgaver på såvel grunduddannelse som efter- og videreuddannelse
  • Et godt og inkluderende arbejdsmiljø.

I afdelingen for Sundhed, Socialt Arbejde og Velfærdsforskning arbejder 28 uddannelsesfaglige medarbejdere, konsulenter og forskere. Afdelingen er en ud af fire afdelinger i Området for Kompetence og Organisationsudvikling, som arbejder med videreuddannelse. De øvrige 3 afdelinger er:

  • Produktion og Teknologi samt Administration
  • Ledelse, Business og Organisation
  • Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på fuld tid, hvilket svarer til 37 i gennemsnit pr. uge med ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest muligt derefter.

Dit primære arbejdssted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Du bliver ansat i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvis du har en anden uddannelse/baggrund ansættes der efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Bliver du ansat som lektor, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn-og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie-og journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner.

Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år. I praksis betyder det, at du bliver tilknyttet en vejleder og følger et kompetenceudviklingsprogram, hvor du i løbet af den 4-årige periode skal løse opgaver inden for såvel undervisning, forskning og udvikling. Kompetenceudviklingsforløbet afsluttes med en skriftlig opgave, der danner grundlag for, at du kan overgå til en stilling som lektor.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelings- og forskningschef Niels Ejersbo 6011 3193 eller mail niej@ucl.dk eller programleder Anne Marie Dahler på 2185 8982 eller mail anmd@ucl.dk.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43

Sådan søger du

Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse så send din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem på www.ucl.dk/job senest 14. oktober 2026.

Firma UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Niels Ejersbo
Arbejdsadresse Niels Bohrs Allé
Postnr.: 5230
Kommune Odense
Telefonnr. +4560113193
E-mail niej@ucl.dk
Ansøgningsfrist 14/10/2026
Valgt stilling