WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Fuldmægtig til Forsvarets Industrikontor (søkabel)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
174
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Kontoruddannet med interesse for administrative opgaver og kendskab til sagsbehandling
Personelkommandoen Forsvarskommandoen - Ballerup
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Gør en forskel, når dagen bliver til aften - sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut søges til Ergo- og Fysioterapien på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Ingeniørstuderende med interesse for sikkerhed til Luftdygtighedssektionen i FMI
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehave
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
⚡ BALLERUP: EL-PROJEKTLEDERE SØGES – NÅR BYGGEMØDET SLUTTER, ER DET DIG, DER SKAL FÅ VIRKELIGHEDEN TIL AT PASSE MED REFERATET
Entreprise-Gruppen ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog med superkræfter til vuggestuen i vores skønne børnehus Himmel og Hav
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Fagligt skarp skolepædagog til BFO Skovlunde Skole - afd. Lundebjerg
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Børnehuset Lilletoften
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere til BFO
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Logistikmedarbejder i F-35 programmet
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Fuldmægtig til Forsvarets Industrikontor (søkabel)

Vil du arbejde tæt på et stort strategisk projekt og være med til at sikre de myndighedsmæssige og politisk-administrative processer omkring etableringen af et Nordatlantisk søkabel? Trives du med klassisk embedsmandsarbejde, komplekse sager og med at omsætte faglige problemstillinger til skarpe beslutningsgrundlag? Så har vi en spændende stilling ved Forsvarets Industrikontor i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Vi søger en fuldmægtig til projektorganisationen for etableringen af det Nordatlantiske søkabel med forventet tiltrædelse omkring den 1. november 2026.

Om os

Forsvarets Industrikontor er organisatorisk forankret i FMI og arbejder i krydsfeltet mellem Forsvaret, forsvarsindustrien, myndigheder og øvrige nationale og internationale samarbejdspartnere.

Industrikontoret understøtter samtidig etableringen af det Nordatlantiske søkabel. Projektet er organiseret med en dedikeret projektorganisation og indebærer et tæt samarbejde på tværs af Forsvarsministeriets koncern samt med andre myndigheder og eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver organisatorisk en del af Forsvarets Industrikontor, men vil i det daglige arbejde tæt sammen med projektledelsen og de øvrige medarbejdere i projektorganisationen.

Om stillingen

Som fuldmægtig får du en central rolle i de myndighedsmæssige og politisk-administrative processer, der er nødvendige for at realisere projektet.

Du bliver ansvarlig for at drive en række af projektets sager og processer fra problemstilling til beslutning. Det indebærer blandt andet, at du skal indhente og bearbejde faglige bidrag, identificere beslutningsbehov og omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsgrundlag for projektledelsen og den øvrige ledelse.

En væsentlig del af arbejdet vil bestå i at sikre sammenhæng mellem projektets fremdrift og de formelle beslutnings-, bevillings- og myndighedsprocesser, som følger med gennemførelsen af et større statsligt projekt.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • selvstændigt ansvar for og fremdrift i konkrete sager og embedsmandsprocesser
  • udarbejdelse af sagsoplæg, beslutningsoplæg, notater, briefinger og andre skriftlige produkter til ledelsen
  • udarbejdelse og koordinering af materiale til politiske og administrative beslutningsprocesser
  • udarbejdelse og koordinering af aktstykker og øvrigt materiale i forbindelse med projektets bevillingsmæssige processer
  • behandling og koordinering af bestillinger fra FMI's ledelse, Forsvarsministeriets departement og øvrige dele af koncernen
  • koordinering og kvalitetssikring af faglige bidrag fra projektorganisationen og øvrige myndigheder
  • forberedelse af sager til relevante ledelses- og beslutningsfora
  • udarbejdelse af svar, redegørelser og øvrige myndighedsprodukter i relation til projektet
  • rådgivning af projektledelsen om relevante myndigheds- og beslutningsprocesser
  • sikring af, at nødvendige administrative og politiske beslutninger understøtter projektets overordnede fremdrift.
Du skal således ikke være specialist i søkabler. Din opgave bliver i høj grad at forstå projektets tekniske, økonomiske og organisatoriske problemstillinger tilstrækkeligt til at kunne omsætte dem til beslutningsgrundlag og drive dem gennem de relevante processer.

Stillingen indebærer en bred kontaktflade på tværs af FMI, Forsvarsministeriets koncern og øvrige relevante myndigheder. Projektet har stor strategisk betydning, og du vil derfor komme til at arbejde med sager med betydelig ledelsesmæssig bevågenhed.

Der må forventes rejseaktivitet i forbindelse med projektet, herunder rejser til Nordatlanten.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.merc., cand.jur. eller en anden relevant samfundsvidenskabelig uddannelse.

Du kan være nyuddannet, men det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring fra en styrelse, et departement eller en anden politisk ledet organisation.

Det afgørende er, at du har en stærk generalistprofil og trives med klassisk embedsmandsarbejde.

Du skal kunne sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger og omsætte store mængder information til korte, præcise og anvendelige produkter. Du skriver sikkert og har blik for, hvad modtageren har behov for at vide for at kunne træffe en beslutning.

Du tager ejerskab for dine sager og driver dem selvstændigt fremad. Det betyder også, at du kan identificere, hvilke bidrag og afklaringer der mangler, få de relevante aktører involveret og sikre, at sagen kommer helt frem til beslutning.

Du skal samtidig kunne navigere i en organisation med forskellige fagligheder, myndigheder og beslutningsniveauer og være komfortabel med, at opgaver og prioriteter kan ændre sig hurtigt.

Kendskab til centraladministrationen eller Forsvarsministeriets område er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Du får mulighed for at arbejde tæt på beslutningerne i et projekt med stor strategisk betydning for Danmark og Nordatlanten.

Du får fra starten et betydeligt selvstændigt ansvar og mulighed for at arbejde med komplekse sager på tværs af myndigheder og organisatoriske niveauer.

Stillingen giver samtidig mulighed for at opbygge betydelig erfaring med embedsmandsarbejde, ledelsesbetjening, bevillingsprocesser og gennemførelse af et større statsligt projekt.

Du bliver en del af Forsvarets Industrikontor, hvor tempoet er højt, beslutningsvejene korte, og hvor vi lægger vægt på ansvar, samarbejde og fremdrift.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Forsvarets Industrikontor, Nicolai Andersen, på telefon 2946 9214 eller på mail: FMI-U-CHFI@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785 eller på mail: pkom-rku@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 25. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. november 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Rasmus Kunzendorf
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 2926 3785
E-mail 00498418@mil.dk
Ansøgningsfrist 25/09/2026
Valgt stilling