WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Fuldmægtig til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat i København
Ungdomskriminalitetsnævnet - København - København
Antal ledige jobs
1.209
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Fuldmægtig til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat i København
Ungdomskriminalitetsnævnet - København - København
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Miljøministeriets departement søger jurist til kontoret EU, Internationalt og Kemi
Miljøministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Fleksibel og samarbejdsvillig gårdmand til Udenbysteam i BUF Teknik og Ejendomsservice
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Dygtig leder, der motiveres af at lede køkken- og servicemedarbejdere på plejehjemmet Johannesgården
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 28/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Kropsterapeut med fleksible arbejdstider i København
RaskRask.dk ApS - København
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Teamleder for Budgetteamet i Energistyrelsen
Energistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Dataanalytiker, der vil gøre en forskel
Rigsrevisionen - København
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Ferieafløser som salgskonsulent for Carlsberg – København og omegn
RELATIONMEDIA A/S - København
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Ledende laboratoriegenetiker/klinisk akademiker, Afdeling for Genetik, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du være med til at forme fremtidens økonomistyring i en politisk styret organisation?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Presserådgiver til Energistyrelsen
Energistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Fuldmægtig til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat i København

Vil du sammen med gode kolleger og samarbejdspartnere bidrage til indsatsen for at få kriminalitetstruede unge på ret køl? Er du samtidig en dygtig jurist med interesse for nævnsbetjening og sagsbehandling i komplekse sager med mange aktører? Så er du måske vores nye fuldmægtig i Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat i København.

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser i sager om børn og unge, som er mistænkt eller dømt for at have begået alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Nævnet skal sikre, at der iværksættes en forebyggende indsats, som kan bringe den unge ud af kriminalitet og tilbage i trivsel.

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat sikrer nævnets løbende drift. Du bliver en del af sekretariatet, hvor vi er omkring 45 juridiske og administrative medarbejdere på landsplan. Tilsammen betjener vi Ungdomskriminalitetsnævnet i hele landet og har kontorer i Aarhus, Fredericia, Næstved og København, hvor du kommer til at høre til.

Du bliver en del af et juridisk miljø præget af engagement, arbejdsglæde og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper – et miljø, hvor du løbende kan udvikle dig fagligt og personligt, og hvor der er et godt socialt sammenhold og en uformel omgangstone. Du skal sammen med dine juridiske og administrative kolleger udvikle det kollegiale og faglige fællesskab på tværs af sekretariatets kontorer, ligesom du skal være med til at optimere sekretariatets opgaveløsning.

Du leverer nævnsbetjening af høj kvalitet
Din vigtigste opgave er at betjene Ungdomskriminalitetsnævnet. Det betyder, at du løbende forbereder og kvalitetssikrer sagerne, som nævnet skal behandle, og at du under nævnsmøderne – som afholdes løbende ved alle retter – bistår nævnet samt sikrer professionel afvikling af nævnsmøderne. Som led i nævnsbetjeningen samarbejder du også med forebyggelsesenhederne i politiet, kommunerne og ungetilsynet om at forberede og formidle nævnets afgørelser.

Ud over den løbende nævnsbetjening løser Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat en række opgaver, som knytter sig til nævnsbetjeningen. Du kan derfor også indgå i arbejdet med f.eks. at håndtere aktindsigtsanmodninger eller udfærdige juridiske notater og retningslinjer samt skrive årsberetning.

Du kan læse mere om Ungdomskriminalitetsnævnet og sekretariatet i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet samt på nævnets hjemmeside, www.ungdomskriminalitetsnaevnet.dk.

Du har pionerånd krydret med gode juridiske kompetencer
Vi forventer, at du er uddannet jurist, og din faglighed og dine forvaltningsretlige kompetencer er i top. Du evner hurtigt at sætte dig ind i komplicerede sager og identificere relevante problemstillinger. Det kan være en fordel, at du har et par års erfaring med betjening af et kommunalt børne- og ungeudvalg, nævnsbetjening, erfaring fra politi eller anklagemyndighed eller med klagesagsbehandling i sager om udsatte børn og unge el.lign. Denne erfaring kan også være fra et job som studentermedhjælper, hvis du er nyuddannet.

Det er vigtigt, at du ønsker at virke på en landsdækkende arbejdsplads, der er etableret på flere adresser, og hvor fleksibilitet, kommunikation over afstande og rejseaktivitet er en del af den daglige opgaveløsning.

Du er som person kendetegnet ved at kunne koordinere, skabe overblik og arbejde struktureret og løsningsorienteret – også når det går stærkt. Du har mange forskellige samarbejdsflader, både internt og eksternt, og det kræver, at du er god til at skabe netværk og generelt trives med tværfagligt samarbejde, herunder løbende skriftlig og mundtlig dialog med samarbejdspartnerne, ligesom du trives med opgaver af praktisk karakter, som også er en del af arbejdet. Du er medspiller i et fagligt dygtigt team, hvor du aktivt byder ind, når der skal findes løsninger.

Du skriver og leverer skarpe produkter af høj kvalitet til tiden. Samtidig har du flair for og lyst til at bidrage til udvikling af gode processer og er i stand til at få dem til at fungere i praksis, ligesom du skal være omstillingsparat, når de ændrer sig i takt med udviklingen. Du trives med at arbejde i en organisation, der har stor politisk bevågenhed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen bliver besat i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist og Økonomforbund. Du bliver indplaceret som fuldmægtig. Der er tale om en fastansættelse.

Din ansættelsesmyndighed vil være Domstolsstyrelsen, og dit ansættelsesområde vil være Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat med tjenestested i København. Det forventes dog, at du i nogle tilfælde også vil skulle deltage i møder og opgaver på de øvrige lokationer i hhv. Næstved, Fredericia eller Aarhus, ligesom der generelt må forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med Ungdomskriminalitetsnævnets møder, hvorfor det vil være en stor fordel med et kørekort.

Vi tilbyder flextid, ligesom der er mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”Fortroligt” og opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse. Du kan læse mere om sikkerhedsundersøgelser her.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Marie Krüger på tlf. 2139 9609 eller vicesekretariatschef Lene Skovsen på tlf. 4049 3593.

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet gennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” på siden.

Ud over din ansøgning i rekrutteringssystemet bedes du vedhæfte CV, udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest onsdag den 16. september 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 39. I dagene før samtalen skal du efter nærmere aftale afsætte to timer til at løse en skriftlig case.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.





Firma Ungdomskriminalitetsnævnet - København Følg
Kontaktperson Marie Krüger
Arbejdsadresse Bredgade
Postnr.: 1260
Kommune København
Telefonnr. 21399609
E-mail tifa@domstolsstyrelsen.dk
Ansøgningsfrist 16/09/2026
Valgt stilling