Har du truckcertifikat, og er du klar til at tage fat med det samme? Så har vi jobbet til dig!
Vi søger en engageret medarbejder til vores kundes lager i Billund, hvor vi håndterer både standardvarer og ukurante varer.
Vi har brug for dig, der har erfaring inden for lagerarbejde og truckkørsel, trives med at holde overblikket i en travl hverdag, og som er klar på de udfordringer, der følger med arbejdet med ukurante varer.
Som truckfører vil du være en vigtig del af virksomhedens daglige drift i et team med mange engagerede kollegaer. Du vil komme til at arbejde et sted, hvor der er gode ordnede vilkår, og hvor værdier som bl.a. ansvarlighed og åbenhed gennemsyrer dagligdagen. Der er fra ledelsens side et stort fokus på medarbejdertrivsel og at arbejdsmiljøet er godt.
Som medarbejder på lageret skal du plukke varer til kunder. Du vil få en grundig oplæring I løbet af de første 3 måneder. Du vil arbejde med rækketruck som arbejdsredskab på hele vagten.
Dette søger vi:
For at få succes i jobbet kræver det, at du kan lide, at tingene nogle gange går lidt stærkt, og at du har forskellige mål i løbet af dagen, som du skal opnå f.eks. ift. hvor mange pluk du skal nå. Du skal have nogle års erfaring med truckkørsel. Du kommer til at kører rækketruck, dog er det okay hvis din primære erfaring er med stabler.
Det er desuden vigtigt at
- du kan tale og forstå dansk.
- du er en holdspiller og har en god arbejdsmoral
- du er grundig selvom tingene går stærkt
Arbejdstiderne ligger mandag-torsdag i tidsrummet 12:00-20:00 og om fredagen i tidsrummet 11:30-19:00, så der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer.
Du vil starte i et vikariat igennem StudentConsulting med henblik på en fastansættelse hos virksomheden, hvis der er et gensidigt match. Lønnen du vil blive tilbudt ligger totalt på 166 kr./timen, hvor trucktillæg og fritvalg er inkluderet.
Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter løbende med mulighed for Try and hire.
Vi ser frem til at høre fra dig!
| Firma | STUDENTCONSULTING DANMARK ApS Følg |
| Arbejdsadresse | Lautrupsgade |
| Postnr.: | 2100 |
| Kommune | Billund |
| Ansøgningsfrist | 07/09/2026 |