WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Funktionsleder til Forsyningsenheden, Sjællands Universitetshospital, Driftsafdelingen
Region Sjælland - Køge
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Funktionsleder til Forsyningsenheden, Sjællands Universitetshospital, Driftsafdelingen
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Sputnik søger psykolog til skole i Næstved/Fensmark
Skolen Sputnik Holmegaard - Næstved

Funktionsleder til Forsyningsenheden, Sjællands Universitetshospital, Driftsafdelingen

Funktionsleder til Forsyningsenheden

Sjællands Universitetshospital, Driftsafdelingen

Vil du stå i spidsen for Forsyningsenheden og være med til at sikre, at hospitalets afdelinger hver dag modtager de nødvendige varer og forsyninger til tiden og i den rette kvalitet? Har du erfaring med ledelse, logistik og driftsstyring, og trives du med at skabe overblik, koordinere ressourcer og udvikle effektive arbejdsgange? Så er du måske vores nye funktionsleder.

Om stillingen

Som funktionsleder i Forsyningsenheden får du ansvaret for at sikre en velfungerende og effektiv forsyning til Sjællands Universitetshospitals afdelinger. Du bliver en del af Logistik & Sterilcentral og får en central rolle i at skabe sammenhæng mellem den daglige drift, planlægning og den fortsatte udvikling af forsyningsområdet.

Dine opgaver spænder fra ledelse af medarbejdere og koordinering af den daglige drift til udvikling og optimering af arbejdsgange og processer. Du skal sikre, at forsyningsopgaverne løses effektivt, rettidigt og med høj kvalitet, samtidig med at ressourcerne anvendes bedst muligt.

Som leder forventes du at skabe overblik, sætte retning og understøtte et tæt samarbejde både internt i Driftsafdelingen og på tværs af hospitalet. Du bliver en vigtig sparringspartner for medarbejdere og ledere og skal bidrage til at udvikle løsninger, der understøtter en stabil og sammenhængende drift.

Som funktionsleder får du en central rolle i den fortsatte udvikling af Forsyningsenheden. Du refererer direkte til chefen for Logistik og Sterilcentral og har ansvar for at sikre en effektiv og stabil vareforsyning til hospitalets afdelinger. Samtidig bidrager du til at udvikle og optimere de logistiske processer i tæt samarbejde med enhedens medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere. Stillingen giver dig mulighed for at præge både den daglige drift og den fremtidige udvikling af forsyningsområdet.


Dine primære opgaver

Du får blandt andet ansvar for at:

  • Planlægge og koordinere den daglige drift i Forsyningsenheden.
  • Sikre rettidig og kvalitetsmæssig levering af forsyningsopgaver.
  • Prioritere og disponere ressourcer i forhold til aktuelle behov.
  • Koordinere vareforsyning og distribution af forbrugsvarer til hospitalets enheder.
  • Understøtte kapacitet, kontinuitet og effektiv drift.
  • Identificere og håndtere driftsmæssige udfordringer.
  • Implementere nye arbejdsgange og bidrage til organisatoriske forandringer.
  • Optimere processer og logistikløsninger.
  • Sikre opfølgning på aftaler, aktiviteter og planlagte indsatser.
  • Udøve personaleledelse og understøtte medarbejdernes udvikling.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant uddannelse inden for logistik, service, administration eller lignende.
  • Lederuddannelse eller dokumenteret ledererfaring.
  • Erfaring med planlægning og koordinering af driftsopgaver.
  • Erfaring fra logistik-, forsynings- eller serviceområdet.
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde i større organisationer.
  • Erfaring med procesoptimering og udviklingsarbejde.
  • Gode IT-kompetencer og erfaring med relevante systemer.

Dine personlige kompetencer

Du er en synlig og engageret leder, som trives i et miljø med mange interessenter og højt aktivitetsniveau. Derudover:

  • Arbejder du struktureret og målrettet.
  • Skaber du overblik og kan prioritere i en kompleks drift.
  • Tager du ansvar og følger opgaver helt til dørs.
  • Har du stærke samarbejds- og koordineringsevner.
  • Kommunikerer du tydeligt og professionelt.
  • Er du løsningsorienteret og udviklingsfokuseret.
  • Formår du at omsætte planer og beslutninger til praktisk handling.
  • Bidrager du til et positivt og professionelt arbejdsmiljø.
  • Har du fokus på kvalitet, service og effektiv ressourceanvendelse.


Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med stor indflydelse på den daglige drift.
  • Mulighed for at præge udviklingen af forsyningsområdet.
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledere.
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling.
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder.


Hvis det fanget din interesse og du har lyst til at høre mere om stillingen, så kan du kontakte funktionsleder Jakob Lundsgaard Hansen på 23 67 36 65 eller mail, jalha@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist: Den 14. september 2026

Ansættelsesdato: Snarest muligt

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Den 17. september 2026

Arbejdssted: Sjællands Universitetshospital, Køge – Forsyningsenheden i Driftsafdelingen.

Stillingsbetegnelse: Funktionsleder

Det er en 37 timers fuldtidsstilling med mulighed for hjemmearbejde.

Ansættes som specialist på HK-overenskomst, eller på AC-overenskomst

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Emmeline Schou
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Køge
E-mail emmes@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 14/09/2026
Valgt stilling