Fysioterapeut søges til Silkeborg Fysioterapi
Kunne du tænke dig at blive en del af en veletableret fysioterapiklinik med en central placering midt i Silkeborg, få minutters gang fra banegården?
Vi tror på, at de bedste fysioterapeuter trives med frihed, ansvar og gode kolleger. Derfor har vi skabt en arbejdsplads, hvor du får plads til at være den fysioterapeut, du gerne vil være – og hvor vi hjælper hinanden, når der er brug for det.
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling.
Om jobbet
• Fast stilling, ca. 30 timer om ugen.
• Tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest herefter
• Klinisk arbejde suppleret med en mindre del som hjemmebehandlinger ca. 2 halve dage om ugen, holdtræning og behandling i eget klinikrum – egen bil er en fordel. Gode ben og egen cykel kan evt. være et alternativ.
• 1–2 dage om ugen i ydertimerne, tidligt eller sent. Herudover er der mulighed for medbestemmelse af egen arbejdstid.
• Klinikerfaring er en fordel, herunder holdtræning, idrætsfysioterapi, muskuloskeletal fysioterapi eller andet klinikrelevant subspeciale – men det vigtigste for os er, at matchet med dig er det rette
• Et varieret patientgrundlag med lægehenviste, både §51 og §62, og forsikringshenviste kunder.
• Vi vurderer og planlægger sammen med dig behovet for og omfanget af formel faglig udvikling og sparring. I det daglige er vi vant til at kunne trække på kollegial hjælp og støtte.
Om dig
Vi forventer, at du:
• Kan arbejde selvstændigt og ansvarligt
• Er nysgerrig og har lyst til løbende at dygtiggøre dig fagligt
• Er engageret i din tilgang til arbejdet
• Er omgængelig og kommunikerer gerne og godt – både med kunder, kolleger og ledelse
• Trives i et uhøjtideligt arbejdsmiljø præget af ansvar, tillid og et godt socialt fællesskab
Om klinikken
• Vi har overenskomst med sygesikringen og behandler både under og uden for overenskomsten
• Centralt beliggende i Silkeborg, tæt på banegården
• 8 behandlingsrum og en træningssal
• Vi er 9 erfarne fysioterapeuter med forskellige faglige interesser inden for muskuloskeletal fysioterapi, idræt, neurologi og flere subspecialer. Vi bruger hinanden aktivt til faglig sparring – ofte over en kop kaffe eller ved frokostbordet.
• 1 fuldtidssekretær med ansvar for administration og sociale medier.
Mød os og læs mere om klinikken på www.silkeborg-fysioterapi.dk
Ansættelsesvilkår
Du kan blive tilknyttet klinikken enten som selvstændig indlejer eller som ansat på provision.
Praktisk info
• Vi afholder samtaler løbende og fra uge 33.
• Send din ansøgning til mail@silkeborg-fysioterapi.dk
• Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lars på 21624092 eller mail@silkeborg-fysioterapi.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
| Firma | SILKEBORG FYSIOTERAPI OG TRÆNING ApS Følg |
| Kontaktperson | Lars Thorslund |
| Arbejdsadresse | Hostrupsgade |
| Postnr.: | 8600 |
| Kommune | Silkeborg |
| Telefonnr. | 86821041 |
| mail@silkeborg-fysioterapi.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/09/2026 |