Fysioterapeut til Det Kongelige Teaters Balletskole Vil du være med til at udvikle næste generation af professionelle klassiske balletdansere – og skabe rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig både kunstnerisk, fagligt og personligt?
Så har du mulighed for at blive en del af Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor høj kunstnerisk og balletfaglig ambition går hånd i hånd med omsorg for den enkelte elevs læring, udvikling og trivsel.
Det Kongelige Teaters Balletskole er en kunstnerisk skole, der varetager balletuddannelse og skolefaglig uddannelse af elever fra 2. klasse til 3. HF. Balletuddannelsen foregår på højeste faglige niveau og med fokus på den enkelte elevs udvikling gennem forskellige aldre og faser af uddannelsen.
Vi søger en autoriseret fysioterapeut, der ønsker at spille en central rolle i arbejdet med at understøtte elevernes sundhed, forebygge skader og skabe de bedste forudsætninger for deres trivsel og udvikling gennem hele uddannelsesforløbet.
Som fysioterapeut på Balletskolen får du en nøglerolle i vores sundhedsteam, og bliver en vigtig faglig sparringspartner for både elever, forældre og medarbejdere. Du arbejder tæt sammen med vores diætist, vores sportspsykologiske konsulent og den tilknyttede læge (ortopædkirurg). Sundhedsteamet arbejder evidensbaseret og har fokus på at levere en helhedsorienteret understøttelse af elevernes balletfaglige udvikling.
Du samarbejder samtidig med Balletskolens øvrige faggrupper, som bl.a. tæller balletlærere, pædagoger, administrative medarbejdere og den kunstneriske og administrative ledelse. Det er derfor vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor mange perspektiver og fagligheder mødes. Det er ligeledes vigtigt, at du har lyst til et godt og tillidsbaseret samarbejde med elevernes forældre, da vi vægter skole-hjem-samarbejdet højt.
Stillingen Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Fysioterapeutisk helhedsorienteret skadesforebyggelse og behandling af Balletskolens elever med øje for elevernes mentale og fysiske vækst og trivsel
- Koordinering af sundhedsteamet daglige arbejde og målrettede sundhedsindsatser
- Dagligt administrativt arbejde, såsom journalføring, opfølgning på undersøgelser (herunder røntgen, MR-scanninger mm.), indkøb, samt drift af klinik
- Deltagelse i screening i forbindelse med optagelsesprøver
- Varetagelse af årlige helbreds- og trivselsundersøgelser i samarbejde med det øvrige sundhedsteam.
Kvalifikationer, baggrund og erfaring - Vi forventer, at du er autoriseret fysioterapeut
- Vi vægter klinisk erfaring med børn og unge
- Vi vægter erfaring med at arbejde med børn i et talentudviklingsmiljø (kunstnere eller atleter)
- Specialiseret viden om dans/ballet, herunder de særlige belastninger ved klassisk ballet, er en fordel, men ikke et krav
- Vi vægter kompetence inden for sportsfysioterapi og idrætsrelaterede skader
- Vi vægter forståelse for de særlige problemstillinger omkring vækst, pubertet, træningsbelastning, ernæring og skader
Vi ønsker os en fysioterapeut, som: - brænder for at arbejde med børn i et talentudviklingsmiljø
- har et moderne og børnefagligt perspektiv, hvor elevens sundhed og trivsel kommer før præstationskrav
- opsøger viden og omsætter viden til praksis
- har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til dagligdagen
- er struktureret og har gode planlægningsevner
- kan lede indsatser og projekter i et team
- har IT-kendskab på brugerniveau
- har gode skriftlige og mundtlige kommunikative evner både på dansk og engelsk.
- Har lyst til og mod på at indgå i udviklingsprojekter
Løn- og ansættelsesvilkår Balletskolen følger de ordinære skoleferier, og arbejdstiden er som udgangspunkt placeret uden for skolens ferier. Den ugentlige arbejdstid varierer, og der vil være perioder med højere aktivitet, blandt andet i forbindelse med forestillinger og årsvisninger. Weekendarbejde vil forekomme. Der kan desuden være rejseaktivitet i relation til vores samarbejder med balletskoler på Fyn og i Jylland.
Ansættelsesstedet er Det Kongelige Teaters Balletskole på Kongens Nytorv. Stillingen er organisatorisk placeret på Balletskolen med reference til Balletskolechefen.
Vi er klar til at byde dig velkommen 1. december 2026.
Sådan søger du Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” til højre i annoncen. Vedlæg CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger.
Ansøgningen skal være teatret i hænde senest 5/10 2026.
Vi forventer, at holde samtaler i uge 43 og 44.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Balletskolechef Marie Mors: mhmo@kglteater.dk