Vil du være med til at udvikle fremtidens helhedspleje i Sorø Kommune?Vi søger en fysioterapeut til en nyoprettet stilling i hjemmeplejen, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for borgere i deres eget hjem. Du bliver en central fagperson i arbejdet med at styrke den rehabiliterende indsats i helhedsplejen og vil få stor indflydelse på udviklingen af både funktionen og de tværfaglige samarbejder.
Vi står midt i en spændende udvikling med Ældrelovens fokus på helhedspleje, hvor vi ønsker at styrke den rehabiliterende indsats, og vi håber, du vil være med. Vi prioriterer faglig sparring, udvikling og læring højt, da vi mener det er den eneste måde vi kan sikre indsatser af høj kvalitet til kommunens borgere.
Som fysioterapeut hos os tager du initiativ, arbejder selvstændigt og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger.
Dine opgaverSom fysioterapeut i hjemmeplejen vil dine opgaver primært være at understøtte den rehabiliterende tilgang gennem faglige vurderinger, vejledning og tværfagligt samarbejde.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- foretage fysioterapeutiske vurderinger og afdække borgeres funktionsevne og rehabiliteringspotentiale
- understøtte borgernes mulighed for at mestre eget liv og klare hverdagens aktiviteter længst muligt
- vejlede og rådgive medarbejdere om rehabiliterende tilgange, mobilisering og hensigtsmæssige løsninger omkring borgerne
- bidrage med faglig sparring i komplekse borgerforløb
- deltage i tværfaglige møder og koordinere indsatser på tværs af faggrupper
- undervise og kompetenceudvikle medarbejdere ved behov
- bidrage til udviklingen af den terapeutiske indsats i helhedsplejen
Derudover er det væsentligt, at du- trives med selvstændige opgaver og at arbejde struktureret
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner både i skrift og tale, du skal både tale med borgere og medarbejdere med forskellige baggrund
- er fagligt velfunderet og opsøgende på udvikling af faglige kompetencer
- kan navigere i komplekse borgerforløb og samarbejdsstrukturer
- Du skal kunne vejlede og rådgive tværfaglige samarbejdspartnere
- har interesse for og gerne erfaring med hverdagsrehabilitering
- har interesse for og gerne erfaring med neurologi og geriatri
- har kørekort
Lidt om osHjemmeplejen er fordelt på flere matrikler, og der vil være én ergoterapeut og én fysioterapeut tilknyttet hjemmeplejen til en start. Du skal samarbejde med ergoterapeuten om at varetage kommunens indsats i helhedsplejen. Du vil blive tilknyttet tre af hjemmeplejens distrikter, mens ergoterapeuten varetager de tre resterende, men der vil være opgaver der går på tværs i hele kommunen, hvor samarbejdet med ergoterapeuten er vigtigst.
Derudover har vi én fysioterapeut der arbejder som en del af vores udekørende specialeteam, der tager imod borgere efter udskrivelse og har speciale i palliation. På vores plejecentre har vi også terapeuter ansat, som arbejder med rehabilitering i bredest tænkelige forstand. Du bliver en del af faglige sparringsteams inden for dine arbejdsområder, herunder et Terapeutfagligt forum, hvor terapeuter mødes en gang om måneden på tværs af specialer og ansættelsessted i Sundhed og Omsorg.
Vi tilbyder- En spændende og varieret hverdag med mange forskellige faglige opgaver og udfordringer.
- En selvtilrettelæggende stilling med stor indflydelse på egen arbejdsdag og opgaveløsning.
- Gode muligheder for faglig udvikling og læring.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj grad af sparring, hjælpsomhed og plads til et godt grin.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af Hjemmeplejen Susanne F. Pedersen på telefon 20 53 55 63.
Det praktiske:
Ansøgningsfrist: den 22. oktober 2026
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 28. oktober 2026
Der vil blive indkaldt til samtaler den 23. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem KL og Danske Fysioterapeuter.
Ved ansættelsessamtalen bedes du medbringe oplysninger på 2 referencer. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest, og dansk autorisation.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.