Varde Kirkegårde søger en gartner til sæson 2027 og frem
En stilling som gartner eller gartneriarbejder er ledig ved Varde Kirkegårde med tiltrædelse senest 8. februar 2027. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Varde Kirkegårde omfatter tre kirkegårde: Arnbjerg Kirkegård, Østerlund Kirkegård og Den Gamle Kirkegård. Her får du mulighed for at arbejde tæt på naturen og være med til at skabe og vedligeholde smukke og velholdte kirkegårde, som er en vigtig del af lokalsamfundet.
Trives du med at arbejde i det fri, og kan du lide en arbejdsdag med selvstændighed og indflydelse på dine opgaver? Så kan det være dig, vi søger.
Vi søger en selvstændig og serviceminded medarbejder, som også har lyst til at være en del af et godt team på kirkegårdene. Du skal kunne samarbejde godt med kirkens øvrige medarbejdere og menighedsrådet, og det er vigtigt, at du møder de besøgende i kirken og på kirkegårdene på en venlig og imødekommende måde.
Vi forventer, at du
er uddannet gartner eller har kendskab til og interesse for det grønne område
har ordenssans og er ansvarsbevidst
kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
værdsætter det gode samarbejde og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
er serviceminded og har en venlig omgang med kolleger og besøgende
Vi tilbyder
en arbejdsplads med godt samarbejde på tværs af faggrupper, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt
smukke og velplejede kirkegårde, hvor mennesker kommer for at mindes, finde ro eller blot færdes
engagerede kolleger og et godt samarbejde med menighedsråd og menighed
et alsidigt arbejde med mange forskellige opgaver inden for kirkegårdsdrift, grønne områder og vedligeholdelse
mulighed for at arbejde med miljø og grøn omstilling
en god maskinpark til opgaverne
Arbejdstid og løn
Arbejdstiden er mandag–torsdag kl. 7.00–15.00 og fredag kl. 7.00–12.00. Weekendvagt (fredag eftermiddag og lørdag) indgår i en fast turnus, hvor du har vagt ca. hver 7.–8. uge.
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gartnere og gartneriarbejdere på kirkegårde, indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Overenskomsten kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Startlønnen er 29.000 kr. om måneden inkl. tillæg + pension.
Yderligere oplysninger
Kontakt gerne:
Kirkegårdsleder Poul Erik Bredal, tlf. 24 80 97 17
Personaleansvarlig Steen Lauritz Andersen, tlf. 40 23 35 69
Ansøgning
Ansøgningen skal være Varde Kirkegårde i hænde senest torsdag den 26. november 2026 kl. 12.00 og sendes til kirkegaard@varde-kirke.dk.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.
| Firma | Varde Kirkegårde Følg |
| Kontaktperson | Poul Erik Bredal |
| Arbejdsadresse | Lundvej |
| Postnr.: | 6800 |
| Kommune | Varde |
| Telefonnr. | 24809717 |
| peb@varde-kirke.dk | |
| Ansøgningsfrist | 26/11/2026 |