WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Generalist med gode skriftlige kompetencer til direktions- og ledelsesbetjening
Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé - Aarhus
Antal ledige jobs
710
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til opstart af botilbuddet Ask - en sjælden mulighed
Sociale Forhold og Beskæftigelse - Katrinebjergvej 81 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 04/10/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til kontor i Åbyhøj – 6,5 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 04/10/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til kontor i Aarhus C – 1,25 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Plukker/Pakker juleassistance (over 18 år)
Sinnerup Aarhus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Sælger (20-30 timer) til Sinnerup Aarhus
Sinnerup Aarhus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
1-årig uklassificeret lægestilling søges til Hjerte- Lunge- og Karkirurgi, Thoraxkirurgisk Sektion, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Thoraxkirurgisk speciallæge søges til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Engageret oversygeplejerske med blik for sygeplejen søges til Sengeafsnit, Kræftafdelingen, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut med interesse for helhedssyn, familiebehandling og sanseintegration søges til Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Vuggestuen Storkereden søger 2 pædagoger med start november 2026 eller snarest derefter
Midtbyens Dagtilbud - 3361 afd. Nørre Boulevard 1A - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
Produkt- og CSR-koordinator - bisgaard (Aarhus)
UnikRecruitment - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Brænder du for at gøre en forskel?
Botilbudet Støttruphus - Viborg

Generalist med gode skriftlige kompetencer til direktions- og ledelsesbetjening

Kan du skrive skarpe notater og præcise beslutningsoplæg til direktionen? Er du god til at samarbejde med kolleger med forskellige faglige baggrunde? Og trives du i en generalistrolle i et proces- og udviklingskontor, der er tæt på beslutningerne? Så er du måske vores nye kollega.

Tværgående opgaver tæt på beslutningerne
I kontoret Forretningsudvikling er vores hovedopgaver at varetage porteføljestyring og strategiudvikling på it-området, at varetage udvikling og drift på it- og procesområderne og at udvikle dataprodukter og støtte lokalt dataarbejde.

Du bliver en del af teamet It-strategi og It-styring, hvor vi hovedsageligt beskæftiger os med direktionsbetjening og tværgående styring på it-området. Vi sikrer overblikket over bl.a. tidsplaner, rapporterer om fremdrift og udarbejder beslutningsoplæg til ledelsen. I kontoret arbejder vi tæt sammen med Toldstyrelsens driftsenheder og med vores søsterstyrelse Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der er ansvarlig for den tekniske udvikling af nye toldsystemer. Teamet består af ti medarbejdere og én souschef.

Dine primære opgaver bliver at:

  • kvalitetssikre materiale og udarbejde notater og beslutningsoplæg til fx Toldstyrelsens direktion og Skatte- og Vækstministeriets departement
  • bidrage til, at direktionen altid er opdateret om status på systemrelaterede opgaver i diverse projekter og programmer
  • koordinere processer, fx for udarbejdelse af skriftligt materiale til direktionen og departementet
  • deltage i relevante mødefora med repræsentanter fra Toldstyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og bidrage til at koordinere og udveksle information mellem de to styrelser
  • understøtte kontorets chef og souschef i forbindelse med ad hoc-opgaver.
Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og evt. anden intern undervisning.

Stærk formidler med gode samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående samfundsfaglig uddannelse, fx cand.scient.pol. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en politisk styret organisation.

Det er afgørende, at du har gode skriftlige kompetencer, er struktureret og kan tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper, herunder direktionen. Lige så vigtigt er det, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye faglige problemstillinger og omsætte den faglige viden til klare skriftlige produkter.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan bevare overblikket, også når der er mange deadlines, og problemstillingerne er komplekse
  • går analytisk til dine opgaver og tænker logisk
  • selvstændigt sikrer fremdrift i dine opgaver
  • udviser engagement, har mod på at lære nyt og kan begå dig i en udviklingsorienteret organisation med løbende forandringer
  • har gode samarbejdsevner.
Hverdagen i kontoret er omskiftelig og kræver, at du kan arbejde fleksibelt og struktureret, dele viden med dine kolleger og levere høj kvalitet på trods af korte deadlines.

Vi understøtter en international samfundsopgave
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Forretningsudvikling bliver du en del af et kontor med mange forskellige fagligheder og perspektiver, hvor sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger samtidig vægt på et godt socialt og rummeligt fællesskab, en uformel omgangstone og højt til loftet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, cv, eksamensbevis og eventuelt yderligere materiale via linket ’Søg stillingen’ senest søndag den 18. oktober 2026.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Kaare Thrane Hansen på telefon 72 37 28 62.

Vi forventer at holde første samtalerunde fredag den 23. oktober 2026 og anden samtalerunde tirsdag den 3. november 2026. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed, kan vi evt. overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Forventet tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på www.toldst.dk/job

Firma Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé Følg
Kontaktperson Kaare Thrane Hansen
Arbejdsadresse Lyseng Allé
Postnr.: 8270
Kommune Aarhus
Telefonnr. 72372862
Ansøgningsfrist 18/10/2026
Valgt stilling