WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Gravermedhjælper søges til Serritslev Kirke
SERRITSLEV KIRKE - Brønderslev
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Gravermedhjælper søges til Serritslev Kirke
SERRITSLEV KIRKE - Brønderslev
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedarbejder til pakkeri – dag- og aftenvagter
GMPack ApS - Mariagerfjord

Gravermedhjælper søges til Serritslev Kirke

Har du lyst til at blive en del af et lille, velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på godt humør, engagement og en god arbejdsdag? Så er det måske dig, vi søger.

Vores gode og værdsatte gravermedhjælper har fået tilbudt en ny fast stilling på 37 timer om ugen og har derfor valgt at takke ja til nye arbejdsmæssige udfordringer. Vi er selvfølgelig kede af at skulle sige farvel, men samtidig er vi glade på hans vegne og ønsker ham alt det bedste fremover.

Derfor søger vi nu en ny gravermedhjælper til Serritslev Kirke pr. 1. oktober 2026 eller snarest herefter.

Stillingen er på gennemsnitligt 30 timer om ugen og omfatter både arbejde på kirkegården og forskellige opgaver i kirken. Der kan efter aftale være mulighed for færre timer.

Arbejdsopgaverne vil variere afhængigt af årstid. Vi lægger vægt på fleksibilitet og på en arbejdstilrettelæggelse, der så vidt muligt tager hensyn til både arbejdsopgaverne og din hverdag.

Ansættelsen er varig med vinterhjemsendelse i perioden 1. december til 31. marts.

Hvem er vi?

Serritslev Sogn har ca. 845 indbyggere og ligger i naturskønne, landlige omgivelser omkring Serritslev by i Brønderslev Kommune.

Vi er en mindre arbejdsplads, hvor vi kender hinanden og lægger vægt på et godt samarbejde. Vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper, deler vores erfaringer og har en hverdag, hvor der også gerne må være plads til et smil og et godt grin.

Som gravermedhjælper bliver du en vigtig del af vores daglige arbejde med at passe godt på både kirken og kirkegården og skabe en god og imødekommende ramme for kirkens besøgende.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • At medvirke til, at kirkegården fremstår indbydende og velplejet året rundt

  • At hjælpe med forskellige praktiske opgaver på kirkegården

  • At varetage opgaver i forbindelse med graverens fravær, fx ferie, sygdom og kursus

  • At fungere som kirketjener ved gudstjenester ca. én gang om måneden

Vi forestiller os, at du:

  • Er en god kollega og har lyst til at være en del af fællesskabet

  • Har lyst til at lære nyt og ikke er bange for at tage fat

  • Trives med forskellige typer af praktiske opgaver

  • Har erfaring med grønt arbejde – eller har lyst til at lære det

  • Har erfaring med grønt arbejde – eller har lyst til at lære det

  • Møder på arbejde med godt humør, engagement og ansvarlighed

  • Er imødekommende, empatisk og respektfuld i mødet med kirkegårdens besøgende

Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele fra første dag. Vi sørger for en grundig oplæring og hjælper dig godt i gang.

Vi tilbyder:

  • En alsidig og meningsfuld stilling

  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø

  • Engagerede og hjælpsomme kolleger

  • Grundig oplæring og tæt samarbejde med graveren

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for indflydelse på planlægningen

  • En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde

Måske er det netop dig, vi mangler på holdet?

Vi glæder os til at høre fra dig – uanset om du har mange års erfaring eller er ny inden for området, men har lysten og engagementet til at lære.

Ansættelsen sker ved Serritslev Kirke.

Ansøgning sendes til: 8403fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: mandag den 21. september 2026

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Menighedsrådsformand Nethe Budolfsen
Tlf. 42 16 64 66

eller

Graver Astrid Helene Sørensen
Tlf. 40 22 49 55

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og 3F. Se nærmere på www.folkekirkenspersonale.dk.

Firma SERRITSLEV KIRKE Følg
Kontaktperson Nethe Budolfsen
Arbejdsadresse Serritslevvej
Postnr.: 9700
Kommune Brønderslev
Telefonnr. 42166466
E-mail maneka@mail.dk
Ansøgningsfrist 21/09/2026
Valgt stilling