Vi søger flere hotlinekonsulenter
Vi søger 1-2 dygtige hotlinekonsulenter til hovedkontoret i Esbjerg.
Om afdelingen
Vi tilbyder dig et spændende fuldtidsjob, hvor du sammen med 30 dygtige kolleger i A-kassens hotline skal hjælpe og guide vores medlemmer, når de bliver ledige og søger om dagpenge, og når de har andre spørgsmål til a-kassen.
Du får en spændende og varieret arbejdsdag med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i et dynamisk miljø. Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion og oplæring, så du er godt klædt på, inden du skal arbejde selvstændigt.
Som hotlinekonsulent rådgiver og vejleder du vores medlemmer både over telefonen og via vores digitale platforme. Du bliver en vigtig del af den første kontakt med medlemmerne, og derfor er god service, nærvær og professionel rådgivning helt centralt i jobbet.
Vores medlemmer er altid vores førsteprioritet. De skal opleve Danmarks bedste service – og gerne lidt mere, end de forventer.
Om dig
Vi ser frem til at få en ansøgning fra dig, hvis du har disse kvalifikationer:
Her kan du læse om, hvad andre medarbejdere i A-kassens hotline synes om jobbet.
Et godt job på en tryg arbejdsplads
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem.
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, 4% fritvalgskonto, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.
Din ansøgning
Vi modtager gerne en ansøgning fra dig senest torsdag den 8. oktober 2026. Du skal sende den direkte via vores ansøgningsformular på detfagligehus.dk. Vi forventer at holde samtaler torsdag og fredag i uge 43 2026.
Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Christensen på tlf. 7912 8106 eller udbetalingschef Christina Pedersen på tlf. 7912 8115.
Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 252.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 275.000 tilfredse medlemmer i 2029.
Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 445 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.
Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.
| Firma | Det Faglige Hus Følg |
| Kontaktperson | Susanne Christensen |
| Arbejdsadresse | John Tranums Vej |
| Postnr.: | 6705 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 79 12 81 06 |
| such@detfagligehus.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/10/2026 |