WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
HR-medarbejder søges til nyt bemandingssystem og HR drift.
Personelkommandoen Oksbøl Kaserne - Varde
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
HR-medarbejder søges til nyt bemandingssystem og HR drift.
Personelkommandoen Oksbøl Kaserne - Varde
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Bostedet Kærvang, Nykøbing Mors, søger pædagoger
Bostedet Kærvang - Morsø

HR-medarbejder søges til nyt bemandingssystem og HR drift.

Er du interesseret i at håndtere opgaver inden for forskellige HR-områder? Vil du være med til at synliggøre karriereveje ved Danske Artilleriregiment? Er det naturligt for dig at opbygge gode relationer, samtidig med at du holder struktur og finder løsninger i en kompleks hverdag? Så er det måske netop dig, vi søger til denne stilling.

Om os
I vores HR-team bliver du en del af Danske Artilleriregiment i Oksbøl, der primært støtter regimentet med sparring, analyse, rådgivning og udvikling indenfor HR.

Teamet består af i alt fire medarbejdere. Vi har en meget uformel omgangstone, hvor humor fylder meget og hvor vi gør plads til det hele menneske og hinandens forskelligheder.

Teamet er en del af HR-partner sektionen i Nord og Midt, der varetager HR støtten ved de af Hærens myndigheder, der er placeret i Aalborg, Skive, Holstebro, Oksbøl og Varde, og din nærmeste leder er placeret i Karup.

Om stillingen
Rollen er alsidig, men den vigtigste opgave er at støtte regimentet i implementering og efterfølgende drift af Forsvarets nye bemandingssystem. Du vil skulle støtte chefer og medarbejdere i processen med inspirationsaktiviteter, undervisning, sparring samt udarbejdelse af materiale til den gode karrieresamtale. Fælles for opgaverne er, at de gennemføres i et tæt samarbejde med regimentet og med afsæt i det lokale behov. Du har således en bred kontaktflade, både hos chefer og medarbejdere.

Eksempler på opgaver:

  • Exit interviews – afholdes i forbindelse med medarbejderes afgang
  • Godkendelse af BAS – godkendelse i Forsvarets befalingssystem
  • Undervisning og orienteringer i forbindelse med det nye bemandingssystem
  • Administrative- og driftsopgaver i forbindelse med det nye bemandingssystem
Der er flere andre opgaver og muligheder indenfor HR-området. Du vil opleve at vi arbejder tæt sammen, og der vil både være selvstændige opgaver og opgaver vi løser i fællesskab. Dine opgaver bliver tilpasset i forhold til regimentets behov, teamets opgaver, dine erfaringer og kompetencer, samt dine interesser. Samtidigt forventes det, at vi i teamet hjælper med hinandens opgaveløsninger.

Du vil få kollegaer i hele Danmark, og der må i perioder forventes rejsedage i forbindelse med for eksempel seminarer, kurser og erfaringsudvekslingsdage.

Der vil være mulighed for en hjemmearbejdsdag, når det giver mening for opgaven, dig og teamet som helhed.

Om dig
Vi tror på, at der er flere veje ind i stillingen. Derfor er din konkrete uddannelse og tidligere erhvervserfaring ikke afgørende for os. Det vigtigste er, hvad du kan, hvordan du går til opgaverne og hvordan du indgår i et team.

Vi er nysgerrige på dig og det du kommer med – ikke kun på dit CV.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har stærke IT kompetencer og gerne erfaring med Excel og SAP (eller lignende systemer)
  • Er administrativ stærk og trives i en varierende hverdag
  • Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig trives i et tæt samarbejde med andre
  • Kan bevare overblikket og finde løsninger, når tingene ikke går helt som planlagt
Uanset hvilken baggrund du kommer med, om du har kendskab til Forsvaret eller ej, så sørger vi naturligvis for, at du bliver klædt ordentligt på til at varetage funktionen. Du får et struktureret onboarding- og uddannelsesforløb.

Din vilje og evne til at sætte dig ind i vores organisation, samt målgruppens kultur, ønsker og kompetencer er dog afgørende for, hvorvidt du lykkes i stillingen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

eller

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Oksbøl

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Trine Søndergård Knudsen på PKOM-TSK@mil.dk eller telefon 5181 2924.

Alternativ kan sektionschef Major Marie Hagsten kontaktes på PKOM-MDH@mil.dk eller telefon 2288 7572.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Lone Skovgaard Leerbæk på telefon 3090 1290.

Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er ledig til besættelse 1. december 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.

Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer, raketkastrerer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.

Om Oksbøl Garnison

Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.

Du er meget velkommen til at kontakte:

Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, gsyd@varde.dk, 2449 3644.



Firma Personelkommandoen Oksbøl Kaserne Følg
Kontaktperson Lone Leerbæk
Arbejdsadresse Grærup Havvej
Postnr.: 6840
Kommune Varde
Telefonnr. 30901290
E-mail 00548887@mil.dk
Ansøgningsfrist 05/10/2026
Valgt stilling