WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Ingeniørfirmaet J&P søger brandrådgiver
INGENIØRFIRMAET J&P A/S - Holbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Ingeniørfirmaet J&P søger brandrådgiver
INGENIØRFIRMAET J&P A/S - Holbæk

Ingeniørfirmaet J&P søger brandrådgiver

Vi søger en kollega til vores afdeling for Brand. Her får du mulighed for at arbejde med alle typer projekter, fra private boliger til større erhverv, butikker og institutioner, og samtidig være med til at sætte retningen for brandsikring i vores projekter. 

Hos os er brandrådgivningen en integreret del af byggeprojekterne, og du kommer til at udvikle løsningerne i tæt samarbejde med dine kolleger. 

Vi er certificerede i brandklasse 2 (BK2), og vi samarbejder med erfarne rådgivere i BK3 og BK4. Det betyder, at vi både kan håndtere simple projekter og mere komplekse byggerier, hvor kravene til dokumentation, sikkerhed og koordinering er høje.  

Vi arbejder som brandrådgivere på mange projekter. Både hos private, større boligforeninger, den offentlige sektor og erhverv

Om J&P 

Vi er et familieejet rådgivende ingeniørfirma med base i Holbæk. Siden 1999 har vi leveret rådgivning, og i dag er vi 45 medarbejdere. Vi er store nok til at løse komplekse projekter, men stadig små nok til, at vi kender hinanden. 

Hos J&P bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, fra konstruktioner og brand til bæredygtighed, miljø og HVAC. Det betyder, at du ikke sidder alene med dine løsninger, men altid har kolleger at sparre med. 

Vi arbejder med både mindre opgaver for private og komplekse projekter inden for etagebyggeri, erhverv og industri. Fælles for dem alle er, at vi tager ansvar for hele processen, fra de første idéer til den færdige løsning. 

Om stillingen   

Som brandrådgiver bliver du en del af vores afdeling for Brand, hvor vi i dag er fem kolleger. Du arbejder med brandsikring i alle projektfaser og på tværs af projekttyper, og sammen sikrer vi, at vores løsninger lever op til høje faglige standarder. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • Brandrådgivning i alle projektfaser 

  • Udarbejdelse af brandstrategier og teknisk dokumentation 

  • Brandteknisk gennemgang af eksisterende byggeri 

  • Sikring af, at projekterne overholder BR18 og gældende standarder 

  • Dialog med bygherrer, entreprenører og myndigheder 

  • Tværfagligt samarbejde med kolleger om at optimere brandsikringen 

Din profil   

Du har sans for detaljer og trives med at arbejde i dybden med brandtekniske problemstillinger. Du kan lide at sætte dig ind i regler og standarder og finde løsninger, der både lever op til kravene og fungerer i praksis. Samtidig er du god til at formidle kravene klart og forståeligt, uanset om du taler med bygherren, myndighederne eller håndværkerne på byggepladsen.  

Vi forestiller os, at du: 

  • Er brandrådgiver i brandklasse 2 (BK2) eller har ambition om at blive det 

  • Er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør 

  • Har erfaring med brandrådgivning i byggeriet 

  • Har indgående kendskab til BR18 og relevante standarder inden for brandområdet 

  • Er nysgerrig og motiveret for faglig og teknisk udvikling 

Hvad kan du forvente hos os?  

Som familieejet virksomhed lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er kort vej til beslutninger, og hvor vi kender hinanden godt. For os handler en god arbejdsplads også om stærke relationer og om at skabe en hverdag, hvor man trives og har lyst til at være. Det er noget, vi arbejder med hver dag, og som også afspejles i vores medarbejderes vurdering af J&P. Vi er Great Place to Work certificeret og blev i 2026 nr. 3 i vores kategori af Danmarks Bedste Arbejdspladser. 

Hos os får du: 

  • Et stærkt fagligt miljø med tæt samarbejde og en uformel tone 

  • Et tilrettelagt onboardingforløb og en fast kollega, der tager imod dig, når du starter 

  • Konkurrencedygtige vilkår og sundhedsforsikring  

  • Fælles morgenmad og frokostordning  

  • Moderne og hyggelige kontorfaciliteter 

  • Sociale arrangementer som sommerfest, fredagsbar, julefrokost og firmarejse til en ny destination i Europa hvert andet år  

Praktisk information 

  • Fuldtidsstilling med opstart d. 1. februar 2027 

  • Lokation: Holbæk med nem adgang til motorvej og gode parkeringsmuligheder 

  • Stillingen forudsætter fysisk fremmøde på vores kontor i Holbæk, da vi prioriterer det tætte samarbejde i hverdagen. Det er derfor ikke muligt at arbejde hjemmefra. 

Er du klar til at blive en del af J&P?  

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte vores HR-ansvarlige Maria Kirkegaard på telefon
+45 31 17 85 13
eller mail maria@jogp.dk

Send din ansøgning og CV til maria@jogp.dk senest den 15. november 2026. Vi indkalder til samtaler løbende. 

Opfylder du ikke alle kravene? Så vil vi alligevel gerne høre fra dig. Har du den rette indstilling, nysgerrighed og lyst til at udvikle dig, er du måske netop den, vi leder efter. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Firma INGENIØRFIRMAET J&P A/S Følg
Kontaktperson Maria Kirkegaard
Arbejdsadresse Tåstrup Møllevej
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 31178513
E-mail maria@jogp.dk
Ansøgningsfrist 15/11/2026
Valgt stilling