WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/11/2026
favourite-job-icon
IT-sikkerheds specialist med fokus på AI inden for forskning?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - København
Antal ledige jobs
1.384
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Ph.d.-stipendiat inden for forskningsområdet Sikkerhedskultur og Arbejdsulykker
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - København
Ansøgningsfrist: 29/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Forskerstuderende til Center for Bedre Børneliv
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 31/12/2026
Ny
favourite-job-icon
Cargo Bike Delivery Rider (Part-Time) – Copenhagen
MoveByBike Denmark ApS - København
Ansøgningsfrist: 31/12/2026
Ny
favourite-job-icon
Natportier deltid søges til Go Hotel City (130 timer pr. måned)
Go Hotel City - København
Ansøgningsfrist: 30/12/2026
Ny
favourite-job-icon
🔧 Er du typen, der kan fikse det meste? Vi søger en servicetekniker
Noe Rekruttering - København
Ansøgningsfrist: 18/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Speciallæge/overlæge søges til Akutafdelingen BFH fra 1. januar 2027
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Pensionsrådgiver søges til Norlix i København
Æ Byró ApS - København
Ansøgningsfrist: 25/11/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Korsager Skoles Fritidsinstitution KKFO Nordlyset (32 timer pr uge)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/11/2026
favourite-job-icon
To uddannede pædagoger til ny vuggestuegruppe i Børnehuset Peder Lykkes Vej
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 27/11/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til vuggestuen i Børnehuset Klatretræet – for dig der brænder for de yngste børns udvikling
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
favourite-job-icon
Norsktalende telefoninterviewer søges – Remote (hjemmearbejde)
Wilke A/S - København

IT-sikkerheds specialist med fokus på AI inden for forskning?

Lige nu står forskningsverdenen over for et spændende skifte med øget brug af AI og øget digitalisering. Det betyder, at informationssikkerheden og styringen af data er vigtigere end nogensinde før. Er du teknisk kyndig, struktureret og motiveret af at understøtte et felt, der har stor samfundsmæssig betydning? Vi leder efter en proaktiv IT-sikkerhedsspecialist, der vil være med til at bygge et robust og fremtidssikkert digitalt fundament for vores forskning. Her får du chancen for at være med til at definere, hvordan vi arbejder it-sikkerhedsmæssigt i en kompleks vidensorganisation.

Din hverdag Sekretariatet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) består af ca. 12 medarbejdere. Vi løser opgaver inden for it, AI, jura og drift.

Som it-sikkerhedsmedarbejder skal du bidrage til at understøtte it-sikkerhed generelt på NFA og i forskningsprojekterne samt bidrage til arbejdet med blandt andet ISO27001, GDPR-compliance samt tekniske minimumskrav til IT-sikkerhed. Vi arbejder løbende med opdatering af vores systemunderstøttelse og med dokumentationen for vores sikkerheds- og modenhedsniveau. Derudover har vi en central rolle i brug af AI, som har høj strategisk prioritering.

Du vil både arbejde hands-on med konkrete it-sikkerhedsopgaver og koordinere it-sikkerheds indsatsen på tværs af organisationen. Du bliver bindeled mellem den centrale IT-drift, brugerne (administration og forskere), ledelsen og eventuelle eksterne samarbejdspartnere – med fokus på forebyggelse, overblik og efterlevelse af gældende krav til informationssikkerhed og databeskyttelse.

Dine primære opgaver vil være:

  • Koordinere og videreudvikle institutionens arbejde med informationssikkerhed, herunder politikker, dokumentation og beredskabsplaner.
  • Udarbejde risiko-/sikkerhedsvurderinger af software og systemer og bidrage til efterlevelse af ISO 27001, AI og GDPR i samarbejde med jurister og ledelse.
  • Deltage i relevante audits, reviews og dokumentationsprocesser.
  • Identificere og vurdere IT-sikkerhedsrisici, samt følge op på kontroller og sikkerhedstiltag.
  • Håndtere sikkerhedshændelser, afvigelser og awareness-aktiviteter.
  • Koordinere og være ansvarlig for awareness- og træningsindsatser for medarbejdere og ledelse.
  • Understøtte forskere i sikker håndtering af forskningsdata og sikre opbevaringsløsninger i deres forskningsprojekter.
  • Fungere som IT-projektansvarlig for fx digitaliserings-initiativer eller ny systemimplementering.
  • Understøtte den daglige IT- drift og support.
Arbejdet i Sekretariatet Du vil indgå i et team på 8 medarbejdere, som arbejder med it, AI, GDPR og informationssikkerhed, og som understøtter de faglige områder i NFA. Du vil få et stort fagligt ansvar inden for it-drift, it-sikkerhed og GDPR og gode muligheder for at udvikle dig.

Du vil referere til sekretariatschefen, og arbejde tæt sammen med vores to andre administrative funktioner Økonomi og HR og Ledelsessekretariatet og vores forskningsområder. Vi har et godt fagligt og socialt miljø i Sekretariatet.

Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse inden for it, men du kan også have en anden baggrund og gerne erfaring med it.

Vi har brug for en kollega, som:

  • har erfaring med informationssikkerhed og AI, fx som IT-koordinator, IT-sikkerhedskonsulent eller lignende stillinger.
  • har kendskab til ISO 27001, ISO 42001, AI-act, NIS2, CER, GDPR og risikostyring – og kan omsætte det til praksis.
  • er struktureret og kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt.
  • har teknisk forståelse – du behøver ikke kunne alt selv, men du skal kunne stille de rigtige spørgsmål.
Derudover ser vi gerne, du har erfaring med:

  • offentlig sektor, forskning eller højere uddannelsesinstitution - det er en fordel, ikke et krav.
  • Teknisk indsigt, forståelse eller flair for fx R, Python, Linux.
Vi forventer, at du som person er omstillingsparat, proaktiv og selv kan drive og udvikle området. Dine opgaver skal oftest løses i tæt samarbejde med andre på tværs af fagligheder, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode.

Til gengæld lover vi et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer, gode arbejdsforhold og fleksibilitet.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. februar 2027.

Du bliver ansat som specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af erfaring efter overenskomsten for akademikere i staten. Hvis du ikke er akademiker, bliver du ansat som it-medarbejder efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Dit daglige arbejdssted er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Tine Brøchner på tlf. 2467 2055.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsluent Maiken Bastholm i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets HR på tlf.nr.: 2147 0742.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send dit motiverede CV og dine eksamenspapirer elektronisk tirsdag den 24. november 2026. Du skal ikke sende en klassisk motiveret ansøgning, men tilføje i dit CV, hvad din motivation er for at søge stillingen, samt hvorfor du passer til rollen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 49 og 50.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Firma Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Følg
Kontaktperson Tine Brøchner
Arbejdsadresse Lersø Parkallé
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 24672055
E-mail tbr@nfa.dk
Ansøgningsfrist 24/11/2026
Valgt stilling