Forretningsorienteret IT-specialist til Microsoft Power Platform og SharePoint
Brænder du for at udvikle digitale løsninger, der gør hverdagen enklere og mere effektiv for brugerne? Er du i dit es, når du får mulighed for at omsætte forretningsbehov til velfungerende applikationer, formularer, intranet og dokumentløsninger?
Motiveres du af at kombinere udvikling med struktur, dokumentation, sikkerhed og uddannelse af brugerne?
Så søger Give Steel en forretningsorienteret IT-specialist til vores IT-afdeling på hovedkontoret i Brande.
Du bliver en del af et proaktivt team, der arbejder dedikeret på at samle forretning og IT endnu tættere og skabe digitale løsninger, der understøtter effektivitet, videndeling og sikre arbejdsprocesser i hele organisationen.
Hvorfor skal du vælge os?
I takt med Give Steels vækst stiger behovet for digitale værktøjer, der understøtter medarbejdere og beslutningstagere i hverdagen. Som IT-specialist får du derfor mulighed for at bidrage aktivt til den digitale udvikling og skabe synlig værdi i organisationen.
Du bliver en del af en innovativ og velfungerende IT-afdeling med reference til IT-chefen. Her arbejder du tæt sammen med forskellige dele af forretningen om at forstå behov og arbejdsgange og omsætte dem til brugervenlige, robuste og veldokumenterede løsninger.
Du får en rolle med stor indflydelse, hvor du både arbejder med udvikling, implementering og vedligeholdelse af løsninger baseret på Microsoft Power Platform og Microsoft 365.
Vi lægger samtidig vægt på et arbejdsliv i balance. Du arbejder fra vores kontor i Brande, og du får tilbudt IT-udstyr til en hjemmearbejdsplads. Du får desuden mulighed for at sparre med dygtige kolleger og kommer godt fra start gennem et grundigt onboardingforløb.
Hvordan bliver din hverdag?
En væsentlig del af din hverdag kommer til at handle om udvikling og vedligeholdelse af applikationer, formularer og systemer på Microsoft Power Platform - særligt Power Apps.
Du får også en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af Microsoft SharePoint, herunder opbygning af intranet, dokumentarkiver, sites og biblioteker samt arbejdet med fælles principper for god struktur og best practice.
Du kommer samtidig tæt på brugerne. Du skal hjælpe organisationens medarbejdere med at anvende SharePoint og øvrige Microsoft 365-løsninger effektivt gennem sparring, vejledning, uddannelse og letforståelig dokumentation.
IT-sikkerhed er en naturlig del af arbejdet. Derfor skal du have forståelse for sikker håndtering af data og dokumenter og kunne indarbejde relevante sikkerhedskrav i de løsninger, du udvikler og vedligeholder.
Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet:
Hvad er vi på udkig efter?
Vi søger dig, der har praktisk erfaring med udvikling af applikationer og formularer i Microsoft Power Platform, særligt Power Apps, og som har erfaring med eller stor interesse for Microsoft SharePoint og Microsoft 365.
Vi forestiller os, at du:
Har du erfaring med Power Automate, Dataverse, Power BI, Microsoft Graph, SQL eller integrationer til øvrige forretningssystemer, er det en fordel.
Har du kendskab til Microsoft Sensitivity Labels, informationsklassificering eller beslægtede Microsoft Purview-funktioner, er det et særligt plus.
Som person er du nysgerrig, samarbejdsorienteret og kvalitetsbevidst. Du har gåpåmod til både at udvikle nyt og forbedre det eksisterende, og du er drevet af at gøre en forskel, følge opgaver til dørs og skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen.
Vi tilbyder
Praktisk info om stillingen
Er du blevet nysgerrig?
Ansøg via linket på denne side. Vi gennemgår ansøgninger løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Moderne vækstvirksomhed med fokus på CO2-reduktion og socialt ansvar
Give Steel A/S er en af Nordeuropas førende leverandører af stålkonstruktioner til byggebranchen. Siden 2003 er virksomheden vokset til mere end 500 medarbejdere. Virksomhedens hoveddomicil og produktion ligger i Brande, mens salg og teknik er i Frichsparken i Aarhus, og afdelingen for BIM & Structural Design i Polen.
Give Steels stålkonstruktioner anvendes til både offentligt og privat byggeri, herunder datacentre, logistikcentre, industribygninger, erhvervsbyggeri samt projekter med miljøcertificeringer.
Alle konstruktioner produceres i Brande i et højteknologisk produktionsmiljø med fokus på konstruktionsoptimering og CO2-reduktion. Der er de seneste år investeret mere end 200 millioner kroner i produktion, råvarer, afsætning og digitale værktøjer.
Under ambitionen WeGrowPeople arbejder virksomheden med udvikling af sine medarbejdere både fagligt og personligt på alle niveauer i organisationen.
Virksomheden har forpligtet sig til Science Based Targets initiative (SBTi) og står desuden bag GROW og Den Sociale Bæredygtighedsberegner, der er et værktøj til at dokumentere den sociale værdi af lærlinge og sociale ansættelser.
På internationalt plan er virksomheden præmieret for flere konstruktionsdesigns og har modtaget flere priser for sine sociale indsatser.
Læs mere om Give Steel: Give Steel A/S - en førende producent af stålkonstruktioner og Give Steel A/S | LinkedIn.
| Firma | Give Steel A/S Følg |
| Arbejdsadresse | Sjællandsvej |
| Postnr.: | 7330 |
| Kommune | Ikast-Brande |
| Ansøgningsfrist | 18/10/2026 |