Udenrigsministeriet søger i samarbejde med FN en Junior Professional Officer (JPO)I juridiske anliggender Brænder du for at med juridiske anliggender og i en international organisation? Udenrigsministeriet tilbyder i samarbejde med FN en spændende stilling som Junior Professional Officer (JPO) ved kontoret for juridiske anliggender i New York, USA.
Du vil bidrage til at yde rådgivning om en bred vifte af komplekse og væsentlige spørgsmål vedrørende international ret, herunder fortolkning og anvendelse af konstituerende, lovgivningsmæssige og andre instrumenter, der regulerer FNs aktiviteter og operationer. Du vil bidrage til at udføre omfattende juridisk forskning og analyse og udarbejde studier, briefinger, rapporter og korrespondance samt foretage omfattende gennemgang af juridiske dokumenter, instrumenter eller andet materiale.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:- Udarbejde eller bistå med udarbejdelsen af juridiske udtalelser, rådgivning og noter eller baggrundspapirer, studier, rapporter, lovgivningsmæssige tekster og kommentarer til disse tekster om en bred vifte af folkeretlige spørgsmål, der blandt andet omfatter spørgsmål vedrørende privilegier og immuniteter, fred og sikkerhed, internationale straffedomstole, den overordnede juridiske og administrative ramme for fredsbevarende operationer og særlige politiske missioner, institutionelle spørgsmål, traktat ret og praksis samt proceduremæssige spørgsmål, der opstår under møder med FN-organer.
- Udarbejde udkast til værtslandsaftaler, konferenceaftaler og andre aftaler samt andre juridiske tekster og instrumenter, der kræves for udførelsen af aktiviteter, der udføres af FN, herunder dets kontorer, programmer og fonde.
- Bistå juridiske medarbejdere med at betjene diplomatiske konferencer, kommissioner, udvalg, taskforcer, ekspertgrupper og andre organer, herunder udarbejdelse af baggrundsmateriale, resuméer af problemstillinger og delegationers synspunkter osv.
- Forberede eller bistå med forberedelsen af seminarer og symposier, holde foredrag om forskellige juridiske spørgsmål ved sådanne arrangementer.
- Udføre forskning i og bistå juridiske medarbejdere med at formulere rådgivning om en række specifikke juridiske spørgsmål relateret til strafferetlige ansvarlighedsmekanismer og organisationens rolle i forbindelse med oprettelsen og driften af FN eller FN-biståede tribunaler og relaterede resterende mekanismer – og mange andre spændende opgaver.
Kvalifikationer:- Kandidatuddannelse (master) inden for jura, herunder en baggrund, uddannelse eller specialisering i international ret eller et beslægtet område er påkrævet. En bacheloruddannelse kombineret med yderligere 2 års kvalificerende erfaring kan accepteres i stedet for kandidatuddannelse.
- Minimum 2 års relevant erhvervserfaring og herunder inkl. juridisk analyse, research og skrivning. Endvidere Gode IT og særligt tekstbehandlingsfærdigheder og også kendskab til regneark, Excel eller PowerPoint vil ses som en fordel.
- Flydende engelsk i skrift og tale. Kendskab til fransk vil være en fordel, idet både engelsk og fransk er arbejdssprogene i FN-sekretariatet. Kendskab til et andet officielt FN-sprog vil ses som en styrke. Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i et internationalt miljø med stor faglighed og globalt fokus.
Du kan læse mere om stillingen
her.
Din ansættelse finansieres af Udenrigsministeriet, men FN er din arbejdsgiver, og du vil derfor ikke være udsendt af Danmark (statsudsendt) under din ansættelse. Du ansættes og udsendes på FN’s ansættelsesvilkår og aflønnes under ansættelsen i henhold til FN’s lønsystem. Ansættelsesperioden er 1 år med mulighed for forlængelse. En JPO-stilling ved FN bidrager med værdifuld indsigt og erfaring i FN-systemet.
Programmet angiver, at stillinger under programmet er tiltænkt statsborgere fra det donorland (for denne stilling, Danmark), der finansierer stillingen.
Ansættelsessted New York, USA
Forventet tiltrædelse Snarest muligt
Ansøgning Har stillingen vakt din interesse og mener du, at du opfylder de faglige kvalifikationer og har den nødvendige erfaring beskrevet i organisationens stillingsbeskrivelse, skal du søge elektronisk nederst i opslaget på ”søg stillingen”.
Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af følgende dokumenter:
- Motivationsskrivelse,
- FNs ansøgningsskema (klik på tekst for at finde ansøgningsskema).
- CV, inklusiv referencer.
- Eksamensbevis for bestået kandidatgrad eller bachelorgrad samt
- Underskrevet samtykkeerklæring (klik på tekst for at finde samtykkeerklæring).
BEMÆRK, at ansøgningen først er komplet, når alle ovenstående dokumenter er registeret i rekrutteringssystemet via linket "søg stillingen" nederst på siden.
Ansøgningsfrist 22 september 2026 kl. 23.59 dansk tid
Udvælgelse af kandidater til interview Udvalgte kandidater vil blive kontaktet direkte via e-mail i løbet af september 2026. Øvrige ansøgere modtager samtidig besked om, at de ikke er kommet i betragtning til stillingen. FN forventes at gennemføre interviews i september/oktober 2026.
Kontakt Evt. spørgsmål, som ikke fremgår af opslaget kan sendes til:
Multijob@um.dk Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på
www.um.dk.