WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Jurist til Familiekontoret i Aarhus
Familieretshuset, Afdeling Aarhus - Aarhus
Antal ledige jobs
671
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Aarhus Friplejehjem Slet søger social- og sundhedsassistenter til dag- og aftenvagter
Aarhus Friplejehjem Slet - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Tandlæge søges til vikariat ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
En introduktionsstilling i Intern medicin, Kardiologi ved Hjertesygdomme, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger Social- og Sundhedshjælpere til både dag- og aftenvagter
Aarhus Friplejehjem Slet - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Bioanalytikere søges til Gen- og Celleterapi, Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Vagtplanlægger til S9 - 1-årigt barselsvikariat på AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Er du social- og sundhedshjælper og vil bruge din faglighed dér, hvor mennesker faktisk bor og lever?
Generationernes hus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Klinisk psykolog søges til Enhed for OCD og Angst, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Kontorelev med speciale i offentlig administration og fokus på løn og HR
AARHUS TECH - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker søges til Stroke Sengeafsnit ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent plejehjemmet Vejlbygade, Aarhus kommune
Sundhed og Omsorg, Vejlbygade 9 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Smed søges - Er det dig!
VP Stål A/S - Horsens

Jurist til Familiekontoret i Aarhus

Jurist til Familiekontoret i Aarhus

Kan du træffe juridiske afgørelser med stor betydning for børn og forældre? Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave og samtidig udfordres og udvikles som jurist?
Vi søger en jurist til vores kontor i Aarhus.

Familiekontoret
I Familiekontoret hjælper vi delte familier med at styrke forældrenes samarbejde om barnet gennem en mentaliserende og konflikthåndterende tilgang, hvor barnets trivsel er i centrum. Vores opgaver inkluderer møder med forældre og børn om forældremyndighed, bopæl og samvær samt at træffe afgørelser. Derudover har vi forskellige åbne tilbud som primært varetages af vores børnesagkyndige kollegaer.

Dine arbejdsopgaver
Hverdagen er en blanding af møder med forældre og skriftlig sagsbehandling. Forældrenes og børnenes situation er ofte præget af sociale problemstillinger og konflikt. Du skal derfor være god til at vejlede om regler og praksis i øjenhøjde samt kunne håndtere konfliktfyldte situationer. Både på møder og i telefon.

Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver vil være at:

  • afholde tværfaglige møder med forældre, der er uenige om forhold vedrørende deres børn
  • udarbejde mødenotater
  • sparre i det tværfaglige team
  • foretage skriftlig sagsbehandling og træffe midlertidige og endelige afgørelser
  • udarbejde sagsfremstillinger ved indbringelse for Familieretten
Teamet har ansvar for sagsbehandlingen fra start til slut
Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, som er sammensat tværfagligt af jurister, børnesagkyndige rådgivere og administrative medarbejdere. Det tværfaglige team tilrettelægger forløbet af hver enkelt sag ud fra den konkrete families behov og med fokus på barnets bedste. Teamet har et fælles ansvar for sagerne fra start til slut. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og har lyst til at arbejde tværfagligt og være en god sparringspartner for dine kolleger, som du har et tæt samarbejde med.

Med afsæt i lean-principper arbejder vi med at forbedre vores sagsprocesser og arbejdsgange. Målet er at sikre faglige relevante forløb, hvor hensynet til barnet og barnets trivsel sættes først, og sagsbehandlingen tilrettelægges, så familierne ikke oplever unødvendig ventetid. Vi værdsætter din mening og involverer dig i at forbedre vores processer og arbejdsgange. Din indsats har direkte indflydelse på både kontorets drift og dit teams udvikling.

Fokus på kvalitet og samarbejde
For at lykkes i jobbet skal du være en dygtig jurist, der kan arbejde i et lille tværfagligt team i forbindelse med konkrete sager, men mindst ligeså vigtigt indgå og tage ansvar i det selvtilrettelæggende team, du bliver tilknyttet.

Det er vigtigt, at du som mødeleder kan være konstruktiv i situationer præget af følelser, krisereaktioner og til tider højt konfliktniveau. Endeligt skal du være stærk i skriftligt juridisk arbejde.

Derfor er det vigtigt, at du:

  • kan levere kvalitetspræget sagsbehandling med fokus på borgeren
  • kan arbejde effektivt og er god til at prioritere, så vi kan hjælpe så mange familier som muligt
  • er klar til at tage del i at optimere og udvikle vores processer
  • kan samarbejde i et team med åbenhed og konstruktivitet samt skabe stærke relationer med kolleger
  • kan håndtere konfliktsituationer og sikre den juridiske metode og kvalitet i mødet med forældrene i situationer præget af følelser, krisereaktioner og til tider højt konfliktniveau
  • kan navigere i en omskiftelig hverdag, hvor prioritering er vigtig og hvor det man troede var vigtigst i dag ikke nødvendigvis er det vigtigste i morgen
  • har kendskab til det familieretlige eller det sociale område eller ønsker at tilegne dig viden på området (vi tilrettelægger et nærmere tilpasset oplæringsforløb for dig)
  • har gode IT-kundskaber
Vi tilbyder

  • En mulighed for at bruge dig selv og dine juridiske kompetencer til at gøre en forskel for børn og forældre som står i en svær situation.
  • Du får mulighed for at træffe midlertidige og endelige afgørelsen med hjemmel i forældreansvarslovens regler med stor direkte betydning for børn og familier.
  • Du får et arbejde, hvor tværfagligt samarbejde og teamsamarbejde vægtes højt. Du får løbende supervision om opgaven.
  • Herudover får du en tilpasset oplæring og løbende sparring med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger.
Du får en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på humor og har en uhøjtidelig omgangstone. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og tilstræber en god work-life balance som en del af vores kultur.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer senest d. 14. september 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 38, og tiltrædelse forventes at være d. 1. november 2026.

Ønskes yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lion Rokx på tlf. 51 63 45 45 eller funktionsleder Jane Røhl på tlf. 91 33 46 56.

Ansættelsesområdet er Socialministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Aarhus.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og akademikerorganisationerne og de hertil indgåede lokalaftaler.


Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.
Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.
Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Firma Familieretshuset, Afdeling Aarhus Følg
Kontaktperson Jane Majken Hove Røhl
Arbejdsadresse Lyseng Alle
Postnr.: 8270
Kommune Aarhus
Telefonnr. 91334656
Ansøgningsfrist 14/09/2026
Valgt stilling