Kingo-Samuels Sogn søger en kirke- og kulturmedarbejder til en nyoprettet midlertidig stilling for perioden 1. november 2026 til 31. oktober 2029 med mulighed for forlængelse.
Stillingen er på 30 timer pr. uge og kan evt. øges til fuld tid i løbet af perioden.
Stillingens formål er:
- at række ud med relevante aktiviteter til unge voksne i alderen 20-30 år
- at udvikle et miljø, hvor unge voksne engagerer sig i menighedens aktiviteter
Arbejdsopgaverne: Arbejdsopgaverne tilrettelægges i et fleksibelt samarbejde med frivillige, kirkens præster og øvrige ansatte og kan omfatte:
1. Opgaver i menigheden, fx medvirke til kristendomskursus, gudstjenester i folkekirken for unge voksne, rekruttering af frivillige og samarbejde med andre aktører, der har fokus på unge voksne på Nørrebro.
2. Udadrettet arbejde, der kan skabe synlighed på Nørrebro, fx gennem koncerter, studiecafé, tilstedeværelse på studiesteder samt øvrige indtrækker-events.
3. Kommunikation online, der kan skabe synlighed og debat på sociale medier, og som kan lede hen til og fortælle om Kingos Kirke.
Vi ønsker, at du:
- har en relevant uddannelse og/eller erfaring fra lignende arbejde
- deler Kingos Kirkes vision og har kendskab til folkekirkens rammer og gudstjenester
Vi tilbyder:
- en aktiv og levende menighed med god kirkegang og stort engagement
- et omfattende udadrettet arbejde på Nørrebro
- et godt arbejdsmiljø med engagerede, samarbejdsvillige kolleger.
Arbejdssted: Ansættelsen sker i Kingo-Samuel Sogn med reference til administrationschefen.
Om Kingos Kirke: Kingos Kirkes vision er at være et fællesskab på Nørrebro, der i ord og handling peger hen på Jesus Kristus. Kingos Kirke er en kirke på Nørrebro med et rigt menighedsliv og mange forskellige slags aktiviteter og gudstjenester. Kirken ligger i et kulturelt og religiøst blandet byområde med mange unge og studerende.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 30 timer. Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskravet og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet: 350.435-442.215 kr. årligt (nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskravet eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet: 367.122-500.621 kr. årligt. (nutidskroner).
OK tillæg er på 3.654 kr. (nutidskroner) pr. år. Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse, som aflønnes med 36.668 kr. (nutidskroner).
Lønnen kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Pension 18,4%.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu
Ved ansættelse vil der blive indhentet Børneattest
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 15. september 2026.
Spørgsmål: Administrationschef, Peter Blum Samuelsen telefon 30 13 55 35, mail: peter@km.dk
Ansøgning sendes til: 7053fortrolig@sogn.dk – og stiles til menighedsrådet.
Samtaler: Samtaler forventes afholdt i perioden fra 18. – 25. september 2026.
Ansættelsesudvalget består af 4 personer: Menighedsrådets personaleansvarlige, administrationschefen, en præst, en medarbejder.
Forventet tiltrædelse d. 1. november 2026 eller snarest muligt.
| Firma | Kingo-Samuel Sogn Følg |
| Kontaktperson | Peter Blum Samuelsen |
| Arbejdsadresse | Bragesgade |
| Postnr.: | 2200 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 30135535 |
| peter@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/09/2026 |