Har du lyst til at være med til at gøre en forskel for vores pædagoger? Vil du sikre en god medlemsoplevelse, når medlemmerne kontakter os? Bidrage til at medlemmerne kan bruge deres energi på at komme tilbage i job eller få en god overgang til efterløn? Har du god erfaring inden for a-kasseområdet? Er du en udpræget teamspiller? Vil du være med til løbende at gøre servicen bedre og mere effektiv for vores medlemmer?
Så er du måske vores nye kollega i en stilling i Medlemsservice, hvor vi vejleder og hjælper BUPL-A´s medlemmer.
Medlemsservice håndterer alle telefoniske henvendelser fra vores ledige medlemmer og efterlønsmodtagere og fungerer som et vigtigt bindeled til resten af BUPL-A.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Dine arbejdsopgaver
Telefonisk rådgivning og vejledning af medlemmerne, hvor:
Medlemmerne oplever telefoniske vejledere, der møder dem i øjenhøjde baseret på ligeværd, respekt, dialog og anerkendelse
Medlemmerne oplever en høj faglighed, ansvarlighed, troværdighed og åbenhed
Administrative opgaver, der kan kombineres med høj tilgængelighed på telefonerne.
De administrative opgaver er:
Booke/ombooke møder i a-kassen for de ledige
Behandling af sygemeldinger og barselsindberetninger
Behandling af underretninger mellem Jobcenter og a-kasse
Besvarelse af skriftlige henvendelser
Vi forventer, at du
Trives med telefonisk vejledning og hjælp til vores medlemmer
Er serviceminded og har fokus på medlemmernes behov
Er læringsparat og trives i en omskiftelig hverdag
Ønsker at arbejde i et team, hvor man spiller hinanden gode og sammen finder konstruktive løsninger
Har erfaring fra a-kasseområdet – også gerne efterløn.
Vi tilbyder afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver i et travlt og dynamisk miljø.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst med HK. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
Du finder mere information om BUPL-A på www.bupl.dk/a-kassen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teamleder Eylem Güleryüz, 2558 9453.
Send din ansøgning til BUPL-A via Talentech - A-kassekonsulent til Medlemsservice i BUPL-A i København. Ansøgningsfrist 21. september 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39. Tiltrædelse 1. november eller efter aftale.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse (BUPL-A) er arbejdsløshedskasse for pædagoger og klubfolk. A-kassen har godt 60.000 medlemmer. BUPL-A er organiseret i specialistteam med stærke hold af eksperter, der skal udvikle pædagogfaglige services – i tæt samarbejde med BUPL’s 12 lokale fagforeninger.
BUPL-A
SUNDKROGSGADE 15
2100 København Ø.
Tlf: 3546 50 00
| Firma | BUPL-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse Følg |
| Kontaktperson | Eylem Güleryüz |
| Arbejdsadresse | Sundkrogsgade |
| Postnr.: | 2100 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 25589453 |
| emgz@bupl.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/09/2026 |