Kirkesanger
En stilling som kirkesanger ved Årslev og Sønder Højrup Kirker i Årslev og Sønder Højrup Sogne er ledig til besættelse fra 1. november 2026 eller snarest muligt derefter – og meget gerne før denne dato, hvis muligt.
Stillingen er på 7 timer pr. uge.
Kirkesangeren skal bl.a. varetage følgende opgaver:
Lede sangen ved gudstjenester, begravelser, bisættelser og øvrige af kirkens arrangementer, hvor det er relevant.
Bede ind- og udgangsbøn
Deltage i sangaftener
Årslev og Sønder Højrup Sogne har 2.495 indbyggere, og der er 5 ansatte i sognene, som ligger i et område i udvikling og med mange tilflyttere i alle aldersgrupper.
Vi forventer, at du:
· Har en god sangstemme
· Har kendskab til kirkernes salmer
· Er omgængelig, fleksibel og samarbejdsvillig
· Har god situationsfornemmelse og er imødekommende overfor alle der kommer i vores kirker
Vi tilbyder en arbejdsplads:
· Med gode kollegaer, der gerne vil samarbejde og støtte dig
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Midtfyns Provsti i overensstemmelse med de aftaler Menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Årslev og Sønder Højrup Sognes Menighedsråd, beliggende Gl. Byvej 28A, 5792 Årslev.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 333.748,- kr. – 475.590,- kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641,- kr.(nutidskroner).
OK tillæg på 1.082,- kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er på mellem 5.715 kr. og 7.951 kr.(nutidskroner) månedligt, afhængig af kvalifikationer, ved ansættelse på 7 timer ugentligt. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Julie Bækkelund, tlf. 30935752, eller til menighedsrådsformand Ella Bihl på tlf. 22433133.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7740fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest fredag d. 25. september 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 40/41.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.
| Firma | Årslev-Sønder Højrup Menighedsråd Følg |
| Kontaktperson | Julie Bækkelund |
| Arbejdsadresse | Sdr. Højrupvejen |
| Postnr.: | 5750 |
| Kommune | Faaborg-Midtfyn |
| Telefonnr. | 30935752 |
| 7740fortrolig@sogn.dk | |
| Ansøgningsfrist | 25/09/2026 |