WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Kollegaer til Ukrainesektionen
Forsvarskommandoen - København
Antal ledige jobs
1.188
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
Kok søges til Ristorante Sole d'Italia i hjertet af København / Chef Wanted
Ristorante Sole D Italia - København
Ansøgningsfrist: 20/10/2026
favourite-job-icon
Tid til arbejdet i et samarbejde med stærkt tværfagligt team. Psykiatrisk Center København søger en afsnitsledende overlæge til afsnit C3
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Ambitiøse medarbejdere til Finansministeriets Center for Uddannelse og Arbejdsmarked
Finansministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Ledelseskonsulent med fokus på sammenhænge og understøttelse af dagtilbudsområdet og supporten i Område Nord
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 17/11/2026
favourite-job-icon
Kørsels-/administrativ konsulent
DOX Visas & Legalisations ApS - København
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
Warehouse Operative – Picking and Packing
STUDENTCONSULTING DANMARK ApS - København
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Tømrer / Gulvmontør – Glans Gulvservice, København
Rekon International ApS - København
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog til udskolingen i specialklasserækken på Lundehusskolen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk medarbejder til Kålormen – vil du være med til at skabe forandring i praksis?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog med funktion som teamkoordinator til Kålormen – vil du være med til at skabe forandring i praksis?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk personale til bo- og dagtilbuddet Fredskovvej på Vestsjælland for voksne med funktionsvariation (dag-, aften- og weekendvagter samt mulighed for 14-timers arbejdsdage)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Kollegaer til Ukrainesektionen

Har du lyst til et arbejde drevet af relevans og aktualitet, og hvor din indsats gør en tydelig og efterspurgt forskel? Vil du være med til at sikre dansk og international støtte til Ukraine? Og bidrage til at implementere erfaringerne fra Ukraine i Forsvaret?

Så skal du søge denne stilling i Ukrainesektionen i Udviklings- og Planlægningsstaben. Vi skal bruge flere sagsbehandlere, som er klar på at tage fat sammen med et hold af dygtige og højt motiverede kollegaer.

Om os

Sektionen består af en chef og cirka 10 medarbejdere. Vi er en sektion, der er præget af dedikerede kollegaer, teamwork, godt humør og sammenhold.

Vores hverdag er karakteriseret med skiftende arbejdsintensitet, stor berøringsflade med internationale samarbejdspartnere, høje krav om kvalitet, men også med fleksibilitet og opmærksomhed på den enkeltes arbejdsvilkår.

Vi er ansvarlig for den overordnede koordinering og sagsbehandling af arbejdet med Forsvarets donationer til Ukraine og sikrer sammenhæng mellem erfaringerne fra krigen og udviklingen af Forsvaret. Vi varetager Forsvarets deltagelse i internationale fora rettet mod moderniseringen af det ukrainske forsvar, herunder særligt i flyvevåbenskoalitionen.

Dertil varetager vi mere generel sagsbehandling som del af Forsvarsstaben for at understøtte forsvarschefens samlede virke.

Om stillingen

Vi er i gang med at justere sektionens opgaveløsning. Helt overordnet – og afhængig af dine kompetencer – vil stillingen fx kunne indeholde ledelse af et arbejdsspor i flyvevåbenskoalitionen, sagsbehandling af donationer til Ukraine på det militærstrategiske niveau og/eller bidrage til at skabe sammenhæng til forsvarets kapacitetsudvikling. Vi søger således både kompetencer inden for det luftmilitære område, men også kompetencer inden for Forsvarets arbejdsområder mere bredt. Som sagsbehandler skal du varetage ansvaret for eller indgå i internationale arbejdsgrupper.

For at kunne lykkes i stillingen skal du kunne se muligheder frem for begrænsninger, du skal kunne omsætte ideer og visioner til konkrete militære anbefalinger og kunne bevare overblikket.

Du skal evne at respektere forskelligheder, omfavne dem og sammensætte disse i løsninger, der både opnår det operative formål, udnytter rådige ressourcer bedst muligt samt tilgodeser den militærstrategiske og politiske målsætning.

Som sagsbehandler i Udviklings- og Planlægningsstaben arbejder du tæt sammen med Forsvarsministeriet, de operative kommandoer og støttende styrelser. Du skal sammen med kompetente kollegaer udarbejde beslutningsoplæg til Forsvarets ledelse, herunder militære anbefalinger til det politiske niveau samt omsætte beslutninger til direktiver mv. for Forsvarets myndigheder.

Stillingens nærmere indhold fastsættes ud fra dine specifikke kompetencer og erfaring samt de konkrete opgaver i sektionen, herunder dit ambitionsniveau.

Ukrainesektionen er placeret i København. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra, og du vil løbende være i dialog med chefen om, hvordan du tilrettelægger din arbejdsuge bedst muligt, så du både kan lykkes på arbejdet og på hjemmefronten.

Om dig

Du har en relevant akademisk baggrund og har de efterspurgte kompetencer.

Som person er du analytisk og selvstændigt tænkende med udpræget helhedsforståelse. Du kommunikerer klart og præcist i skrift og tale. Det kan være en fordel, hvis du har indsigt i forsvarets kapaciteter, herunder de områder vi særligt arbejder med, men i sidste ende er det dine personlige kompetencer, der er vigtigst.

Du udstråler personlig autoritet gennem dine faglige og sociale kompetencer. Du evner at koble mange elementer sammen til en helhed, der forstås og accepteres af andre. Du er i stand til at prioritere og få opgaverne i mål. Du skal kunne se muligheder og være klar på at starte nye projekter, følge dem til dørs og derved være med til at skabe de bedste mulige forudsætninger for den ukrainske frihedskamp.

Du skal evne at håndtere selvstændige og komplekse arbejdsopgaver og samtidig kunne præsentere din viden kort og præcist.

Du vil til en eventuel ansættelsessamtale opleve, at vi prioriterer din person højt. Både fordi vi vil sikre os, at du passer ind i vores team, men også at teamet passer for dig.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Pelle Holager på fko-u-chukr1@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den dato måned 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den dato måned 20xx

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Kongerigets øverste militære myndighed og har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.

Firma Forsvarskommandoen Følg
Kontaktperson Madeleine Moltke Kæmsgaard
Arbejdsadresse Holmens Kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 40311094
E-mail 00542173@mil.dk
Ansøgningsfrist 08/10/2026
Valgt stilling