Stillingen som kommitteret i Statsministeriet er ledig til besættelse.
Arbejdsopgaver
Som kommitteret er du Statsministeriets rådgiver i juridiske spørgsmål og varetager bl.a. opgaver vedrørende statsforfatningsret og forvaltningsret, regeringsdannelse, ministres forhold og aktindsigtsanmodninger. Du har herudover en helt central rolle som sparringspartner og rådgiver i sager på tværs af huset.
Du refererer til departementschefen og er leder af ministeriets juridiske afdeling, som består af fem akademiske medarbejdere.
Kvalifikationer
Det er en forudsætning, at du har et indgående kendskab til juridiske spørgsmål, herunder især statsforfatningsret og forvaltningsret. Endvidere er det en forudsætning, at du har længerevarende erfaring fra centraladministrationen samt ledelseserfaring.
Vi søger en engageret leder, der
har meget høje faglige kvalifikationer, der er forankret i en udpræget strategisk forståelse
identificerer og håndterer risici i et tværgående samarbejde
tager ansvar for, at enhedens opgaver eksekveres til tiden med høj kvalitet og med omhu og sans for detaljen
skaber resultater, der bliver til virkelighed
sikrer, at forskellige fagligheder bringes i spil i opgaveløsningen i et tværgående samarbejde
sætter sig i modtagerens sted og har god dømmekraft
skaber relationer og er imødekommende og respektfuld i samarbejdet med andre
skaber et godt arbejdsmiljø med tillid og arbejdsglæde.
Statsministeriet er en arbejdsplads med høje ambitioner. Du skal derfor kunne trives i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet af høje standarder, stærk faglighed og en omskiftelig hverdag.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med indplacering i løngruppe 2. Herudover vil der kunne aftales individuelle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat på åremål. Ansættelsesområdet er Statsministeriets departement.
Det er en betingelse for ansættelse i Statsministeriet, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Afdeling for Organisation og Service Pernille Harden på tlf. 30 50 99 86.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, skal vi modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 16. september kl. 12.00.
Stillingen søges elektronisk via Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk.
Alle interesserede, uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap, opfordres til at søge stillingen.
Du kan finde flere oplysninger om Statsministeriet, vores arbejdsopgaver og organisation på ministeriets hjemmeside, www.stm.dk.
| Firma | Statsministeriet(departementet) Følg |
| Kontaktperson | Pernille Harden |
| Arbejdsadresse | Prins Jørgens Gård |
| Postnr.: | 1218 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 30 50 99 86 |
| hr@stm.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/09/2026 |