Vi søger en kollega, der kan tage ejerskab for AABs digitale kommunikationsplatforme og grafiske udtryk.
Du får et selvstændigt ansvar for hjemmeside, nyhedsbreve og grafisk produktion, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen om at omsætte behov og idéer til konkrete løsninger.
Rollen kræver, at du både kan håndtere de løbende opgaver og samtidig bidrage til at forbedre måden, vi arbejder med digital kommunikation og design på. Til gengæld får du et bredt ansvarsområde og mulighed for at præge en funktion, som er synlig i store dele af organisationen.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med
drift, vedligeholdelse og videreudvikling af AABs hjemmeside i WordPress
opsætning, kvalitetssikring og udsendelse af digitale nyhedsbreve
grafisk produktion og udvikling af materialer til digitale og trykte medier
sikring og videreudvikling af AABs visuelle identitet på tværs af organisationen
koordinering af tværgående kommunikations- og designopgaver samt understøttelse af organisationens digitale platforme
udvikling og optimering af digitale kommunikationsløsninger og arbejdsgange.
Vi forestiller os, at du
har erfaring med WordPress eller andre CMS-systemer
har erfaring med grafisk design og layout
har sans for både design, detaljer og brugervenlighed
har interesse for digitale platforme og systemer
arbejder struktureret og trives med at have mange forskellige opgaver
kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde med mange forskellige interessenter.
Som person er du
serviceminded og imødekommende
kvalitetsbevidst og grundig
udviklingsorienteret og nysgerrig på nye digitale muligheder
løsningsorienteret og god til at skabe overblik
initiativrig og god til at få opgaver afsluttet.
Vi tilbyder
37 timers ansættelse inkl. frokost
En kultur, hvor kollegaskab og trivsel vægtes højt
En organisation i udvikling, hvor vi tør tænke nyt
En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
Sundheds- og behandlingsforsikring samt attraktive personalerabatter og -goder
Ansættelse hurtigst muligt og efter Funktionæroverenskomsten, indgået mellem DEA og HK.
Hos AAB får du et job i en organisation med et stærkt fagligt fundament og fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Du bliver en del af en organisation med et stærkt fællesskab, høj faglighed og en uformel omgangstone.
Hvis du er nået hertil, har du sikkert bemærket, at vi har mange ønsker til vores kommende kollega. Det er der en god grund til. Stillingen spænder bredt, og vi leder efter en person, som både interesserer sig for kommunikation, design og digitale løsninger.
Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Måske er du stærkest på design. Måske på digitale platforme. Måske noget tredje. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i opgaverne og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Send os din ansøgning og dit CV. Har du lyst, må du også meget gerne sende en kort video, et link til en portfolio eller et eksempel på et arbejde, du er særligt stolt af. Det behøver ikke at være perfekt. Vi er mere interesserede i at se, hvordan du arbejder og tænker, end i at få tilsendt det polerede standardmateriale.
Vi holder samtaler løbende og fjerner stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Boligforeningen AAB Følg |
| Kontaktperson | Louise Wandel |
| Arbejdsadresse | Havneholmen |
| Postnr.: | 1561 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 21724257 |
| lwa@aab.dk | |
| Ansøgningsfrist | 22/09/2026 |