WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Kommunikations- og presseprofil til stor it-styrelse
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Antal ledige jobs
138
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Jobcenter Frederiksberg Kommune søger fagkonsulent til beskæftigelsesindsatsen
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Frederiksberg Ungecenter søger teamleder til Uddannelsesvejledningen
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Restaurantchef
Dosa Bar - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Jobcenter Frederiksberg - Center for sygedagpenge søger fagligt stærk og kompetent medarbejder til sygedagpenge og jobafklaring
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Socialfaglig kollega til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital
Frederiksberg Hospital - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Socialfaglig kollega til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital
Bispebjerg Hospital - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Æblehaven søger en pædagog til vores børnehave
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Er du pædagogmedhjælper og vild med børn?
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut med lyst til socialpædagogisk arbejde – Soltoppen et lærings og udviklingsbotilbud
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Kok søges til Fasanlundens køkken
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Legende pædagogmedhjælper søges til Børnehuset Stjernen
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Kommunikations- og presseprofil til stor it-styrelse

Vi mangler en skrivestærk kommunikations- og presseprofil – en god kollega, som hurtigt fanger og oversætter komplekse problemstillinger til fængende nyheder, præcise pressesvar og enkle præsentationer.

Hvis du er glad for at skrive og vil prøve kræfter med arbejdet i en stor styrelse, er det måske dig, vi har brug for i Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kommunikationskontor. Kom og vær med til at få vigtige budskaber rundt til cirka 1.500 medarbejdere, samarbejdspartnere og offentligheden.

Du skal have lyst til at bruge og udvikle dine evner inden for strategisk kommunikation, for i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kræver hver eneste kommunikationsopgave, at du har blik for konteksten, når du producerer tekster/præsentationer/kommunikationsplaner, hvor detaljerne skal være på plads. Hos os er godt sprog vigtigt – for vi arbejder for at øge tilliden til Skatteforvaltningen, og på kommunikationssiden kræver det blandt andet klichéfri tekster, som modtageren får lyst til at læse.

Det er vigtigt for os, at styrelsens kommunikation både internt og eksternt er af høj kvalitet.

Om stillingen
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen løfter vi en vigtig samfundsopgave ved at sørge for de it-systemer, som resten af Skatteforvaltningen arbejder med, fx års- og forskudsopgørelser, store toldsystemer, ejendomsvurderingssystem, motorregister og meget andet. Fælles for alle systemerne er, at de er en central del af vores digitaliserede samfund, og du er i stillingen med til at sikre finansieringen af vores velfærdssamfund.

Du kommer bl.a. til at arbejde med projektkommunikation ved siden af den løbende kommunikationsopgave. Du skal også have mod på at tage pressetelefonen og hjælpe med at håndtere henvendelser fra journalister, som stiller os gode spørgsmål om styrelsens arbejde.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et rart miljø, hvor du kommer tæt på centrale processer i en stor styrelse, som mange i din omgangskreds vil have en mening om.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Pressehåndtering
  • Ledelses- og linjekommunikation
  • Udvikling og drift af UFST’s interne og eksterne kommunikationskanaler
  • Produktion af skriftlige og visuelle kommunikationsprodukter, fx præsentationer, taler, artikler, interviews, videoer mv.
  • Kommunikationsrådgivning og projektledelse i større kommunikationsprojekter
Du bliver ansat i Kommunikation – et lille og velfungerende kontor i en stor styrelse, placeret i Stab. Vi er ikke it-nørder, men har en stærk kommunikationsfaglighed og et godt sammenhold, som vi glæder os til at byde dig velkommen i.

Om dig
Det vigtigste er, at du er god til at skrive. Du bliver glad af at producere tekster, versionere dem, justere dem, sparre om dem, koordinere dem, redigere dem. Du kan være journalist, kommunikationsuddannet eller have en tilsvarende relevant uddannelse.

Så din kommunikationsfaglighed og sproglige fornemmelse er stærk, men du behøver ikke nødvendigvis at kunne det hele fra dag ét eller have mange års erfaring med hverken it eller det offentlige. Uanset hvor du er i din karriere, skal du være klar på at lære og være villig til at spille ind med din faglighed og erfaringer. Du tænker selvstændigt med og tager ansvar for dine opgaver. Det gælder, når der fx skal skrives en hurtig nyhed til intranettet eller laves en grundig baggrundsartikel, men også når vi planlægger langsigtede kommunikationsprojekter.

Du har din værktøjskasse i orden og kan både skrive fængende artikler med klar vinkel og være med til at udvikle strategier og kommunikationsplaner - og huske at implementere dem.

Det vil være skønt, hvis du:

  • har let ved at skabe relationer på alle niveauer
  • kan håndtere sagsgange til den tunge side
  • er lidt sjov og har lyst til en gang imellem at bruge en aften sammen med dine kollegaer på en kontormiddag eller DHL.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Det er vigtigere for os, at du er god til at skrive, kan håndtere pressen og har over gennemsnittet tålmodighed med processer, end hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for journalister i staten (DJ). Afhængig af din erfaring og kompetencer vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Ansøgning med cv og eksamenspapirer samt evt. andre relevante bilag bedes sendt via nedenstående link 'Søg stilling' senest mandag 28. september. Samtaler afholdes løbende, og vi håber at kunne sige velkommen til en ny kollega senest 1. december.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte presse- og kommunikationschef Linn Hoff Jensen på 72 37 83 06.

Skatte- og Vækstministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår.

Der vil blive gennemført tests som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for en ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen her.

Firma Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV Følg
Kontaktperson Linn Jensen
Arbejdsadresse Osvald Helmuths Vej
Postnr.: 2000
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 72378306
Ansøgningsfrist 28/09/2026
Valgt stilling