WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Konsulent til efter- og videreuddannelser ved Erhvervsakademi Dania
Erhvervsakademi Dania - Randers
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Konsulent til efter- og videreuddannelser ved Erhvervsakademi Dania
Erhvervsakademi Dania - Randers
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
STU Springbrættet opretter ny stilling og søger job og beskæftigelses koordinator!
Springbrættet Bavsøgaard APS - Viborg

Konsulent til efter- og videreuddannelser ved Erhvervsakademi Dania

Har du et stærkt salgs- og forretningsmindset samt evnen til at opbygge tillidsfulde relationer? Så har vi måske drømmejobbet, og ser frem til at få dig som ny kollega.

Vi søger en ambitiøs og relationsstærk konsulent til Dania Erhverv, hvor du får en central rolle med fokus på salg og rådgivning af uddannelses- og kursusaktiviteter inden for efter- og videreuddannelser som fx akademi- og diplomuddannelser på deltid og skræddersyede løsninger til erhvervslivet.

Du bliver en del af et stærkt team med høje ambitioner og stor frihed i hverdagen. Rollen passer til dig, der trives med at åbne døre, forstå kundens forretning og omsætte behov til konkrete løsninger. Du får en bred kontaktflade, og arbejder tæt sammen med både virksomheder, samarbejdspartnere og kolleger på tværs af Erhvervsakademi Dania.

En af dine første konkrete opgaver bliver en større indsats målrettet små og mellemstore danske virksomheder og deres anvendelse af AI. Her skal du skabe kontakt til virksomheder, afdække deres kompetencebehov og omsætte dem til relevante kompetence- og uddannelsesforløb. Du behøver ikke være AI-specialist. Det afgørende er, at du er nysgerrig på området og stærk til salg, dialog og behovsafdækning. AI-indsatsen bliver din tydelige indgang til jobbet, men du ansættes til en bred salgs- og rådgivningsrolle i Dania Erhverv.

Dine væsentligste arbejdsopgaver

·         Opsøgende salg og rådgivning til nye og eksisterende virksomheder og organisationer

·         Afdække kundernes forretnings- og kompetencebehov og omsætte dem til relevante uddannelses- og kompetenceforløb

·         Skabe nye forretningsmuligheder, og følge dem hele vejen fra første kontakt til konkret aftale

·         Opbygge og udvikle langvarige relationer og partnerskaber med virksomheder og samarbejdspartnere

·         Udvikle skræddersyede løsninger i tæt samarbejde med kolleger, undervisere og eksterne partnere

Vi forestiller os, at du

·         Har dokumenteret erfaring med salg, forretningsudvikling eller rådgivning og et stærkt kommercielt mindset

·         Er relationsskabende, troværdig og god til at forstå forskellige kunders virkelighed

·         Har et tydeligt drive, arbejder selvstændigt, og motiveres af at skabe synlige resultater

·         Kommunikerer sikkert, og kan bevæge dig naturligt mellem virksomheder, netværk og interne fagmiljøer

·         Er fleksibel i forhold til arbejdssted, og trives med en hverdag, der ofte foregår ude hos kunder og samarbejdspartnere

·         Har en relevant, videregående uddannelse. Erfaring med uddannelsesbranchen, kurser eller konsulentydelser er en fordel, men ikke et krav.
 

Hvad tilbyder vi?
Som konsulent hos Dania Erhverv vil du få et selvstændigt og udadvendt job med stor mulighed for at præge din egen hverdag og skabe resultater. Erhvervsakademi Dania er en arbejdsplads med høje ambitioner, korte veje fra idéer til handling og plads til initiativ. Du vil møde et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab med godt humør og højt energiniveau. Planlægningen af din arbejdstid vil være fleksibel, og så har du gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår og tiltrædelse
Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til den gældende statslige overenskomst, men vil som udgangspunkt være mellem Finansminisministeriet og Akademikere i Staten. Endelig lønfastsættelse vil ske på baggrund af kompetenceniveau og kvalifikationer.

Dania Erhverv er fysisk placeret på campus Randers, Minervavej 63, 8960 Randers SØ, men dækker alle Erhvervsakademi Danias afdelinger. Du vil derfor også få din gang på andre campusser, og din egen geografiske placering kan derfor spænde vidt. Det er derfor en forudsætning for ansættelsen, at du har gyldigt kørekort B. Der vil efter en opstartsperiode blive mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Tiltrædelse ønskes fra 1. januar 2027 eller snarest derefter. Stillingen refererer til markedschefen.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem, som du tilgår i bunden af opslaget.
Ansøgningsfristen er mandag, den 2. november 2026 kl. 12.00. Ansøgninger modtaget via mail eller efter ansøgningsfristens udløb vil ikke komme i betragtning.

Vi opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.

Vi forventer, at 1. samtalerunde finder sted onsdag den 11. november 2026 og 2. samtalerunde finder sted torsdag, den 19. november 2026. Begge samtaler afholdes på campus Randers. Der vil blive anvendt personlighedstest forud for 2. samtalerunde.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte markedschef Frederik Bundgaard Bjørn på frbb@eadania.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Firma Erhvervsakademi Dania Følg
Kontaktperson Rikke Hedegaard Kallestrup
Arbejdsadresse Minervavej
Postnr.: 8960
Kommune Randers
Telefonnr. 72291016
E-mail rihk@eadania.dk
Ansøgningsfrist 02/11/2026
Valgt stilling