Det er nu du skal slå til, hvis du har lyst til at specialisere dig indenfor det lille og spændende fagområde erhvervet døvblindhed.
Vi mangler nemlig en dygtig og engageret konsulent til at give specialiseret rådgivning til voksne med et kombineret høre- og synstab samt til deres familie og øvrige netværk.
Kan du lide, at to arbejdsdage sjældent er ens? Trives du med at være meget på farten, løse opgaver selvstændigt og til at træffe beslutninger på egen hånd? Så kan denne stilling meget vel være noget for dig.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Det primære arbejdssted er på kontoret i Valby. Men eftersom rådgivningen i vid udstrækning foregår ved hjemmebesøg i Region Hovedstaden og Nordsjælland, skal du være indstillet på at bruge noget tid i din bil på vej mellem opgaverne.
Du får en tæt kontakt med de borgere, du arbejder med. Derfor er det vigtigt, at du har lyst og er god til at skabe relationer til mennesker i forskellige aldre og livssituationer.
Om jobbetI Valby kommer du til at indgå i et team på i alt seks døvblindekonsulenter, som dækker Region Hovedstaden, Sjælland og Lolland-Falster. På landsplan er vi i alt 14 døvblindekonsulenter, der yder rådgivning på et lille og specialiseret fagområde.
Målgruppen for vores rådgivning er personer, som har et så alvorligt kombineret høre- og synstab, at det falder indenfor definitionen af erhvervet døvblindhed. Der er tale om en lille, men heterogen gruppe, hvor personerne adskiller sig ved blandt andet deres kommunikationsform, deres alder og tidspunktet for døvblindhedens indtræden. De fleste i målgruppen er ældre med aldersrelaterede høre- og synstab.
Du vil udelukkende skulle yde rådgivning til borgere med døvblindhed, der har en hørerest, og som kommunikerer med tale.
Specialrådgivningen ydes i henhold til servicelovens § 12 og § 13.
Vi er VISO-leverandør. Du skal derfor være i tæt dialog med VISO i de sager, vi løser for dem, i forhold til afklaring og tilrettelæggelse af rådgivningsforløb samt dokumentation og afrapportering.
På ældreområdet har vi aftaler med størstedelen af landets kommuner om at yde rådgivning til borgere, pårørende og fagpersoner om erhvervet døvblindhed hos ældre. Som døvblindekonsulent har du således også et tæt samarbejde med kommunale sagsbehandlere og andre professionelle i kommunerne.
En stor og vigtig del af arbejdet er at rekruttere kontaktpersoner jf. servicelovens § 98 samt undervise og rådgive kontaktpersoner og andre professionelle.
Dine opgaver vil blandt andet omfatteDu kan læse mere om døvblindekonsulentordningen og om døvblindhed her.
Hvis du i øvrigt har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, kan du kontakte døvblindekonsulent Stine Jensen på 245 1972 eller stj@cfd.dk, eller områdeleder Trine Skov Uldall på 2939 9405 eller tul@cfd.dk.
Send din ansøgning med uddannelsespapirer og CV senest mandag den 21. september kl. 8.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. og den 28. september.
| Firma | CFD Følg |
| Kontaktperson | Trine Uldall |
| Arbejdsadresse | Oktobervej |
| Postnr.: | 2860 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 29399405 |
| tul@cfd.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/09/2026 |