Cybertruslen er alvorlig, og Danmark rammes dagligt af cyberangreb. I Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) arbejder vi for at sikre et stærkt værn mod truslen. Derfor søger vi en kontorchef til styrelsens fagkontor på cyberområdet, som med solid cyber-faglighed og god strategisk forståelse kan sætte retning for arbejdet med at styrke det danske samfunds cybersikkerhed.Stillingen Som kontorchef får du ansvaret for at videreudvikle og lede et kontor af dygtige eksperter, som dækker en bred vifte af cyberfaglige opgaveområder. Kontoret er organiseret i fire teams, som har ansvar for cyberteknisk vurdering og rådgivning, digital svindel, internationale cyberspørgsmål, herunder implementering af EU-regulering som NIS 2 og CRA samt samarbejde med myndigheder og virksomheder.
Cyberkontoret arbejder tæt sammen med styrelsens øvrige kontorer på cyberområdet og er i tæt løbende dialog med både andre myndigheder og private aktører, hvor kontorets faglighed kommer i spil i form af bl.a. rådgivning og vejledning.
Kontoret består af omkring 25 medarbejdere, inkl. teamledere.
Om dig Du er en dedikeret og empatisk personaleleder med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og høj faglighed. Kontorets medarbejdere har kompetenceprofiler, der spænder fra generalister til fagtunge specialister, og der er derfor tale om en divers ledelsesopgave. Du vil blive leder for fire teamledere med personaleansvar, så du skal være interesseret i – og gerne erfaring med - at lede ledere.
Du har erfaring med cybersikkerhed, have kendskab til fagområdet, og skal kunne udstikke den strategiske retning for kontoret. Du kender til og kan navigere i de politiske processer i en myndighed samt på EU-niveau, og du kan skære fagligt tunge sager til i forhold til de behov, der er i en politisk beslutningsproces.
For at lykkes i stillingen ser vi derfor gerne, at du:- Har erfaring med eller stærk interesse for cybersikkerhed
- Har ledelseserfaring fra en offentlig myndighed eller med ledelse af specialister
- Har god procesforståelse og politisk tæft
- Er en dygtig kommunikator både hvad angår skriftlighed og mundtlig kommunikation
- Er initiativrig, handlekraftig og har fokus på, at leverancen når i mål – også når der er mange aktører involveret
Det tilbyder vi dig Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling med besættelse snarest muligt. Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Arbejdsstedet vil være på vores lokation på Østerbro.
Er du interesseret? Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
den 6. oktober. Ansøgningen vedlægges CV og eksamensbeviser. Der kan indgå test som en del af ansættelsesforløbet.
Vil du vide mere, kan du kontakte vicedirektør Christine Engel Christensen via personlig assistent Hannah pr SMS på 2462 5687
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.