Trives du med tværgående koordinering, produktionsplanlægning og ledelse tæt på den øverste ledelse? Så har du nu muligheden for at blive kontorchef for et fagligt stærkt kontor med 22 specialister og et område med stor politisk bevågenhed. Afhængig af din profil, vil der også være mulighed for, at du kan komme til at stå i spidsen for det internationale samarbejde på udbytteskatteområdet og skabe stærke strategiske relationer internt og eksternt.Et specialiseret område, hvor faglighed og samarbejde er afgørende Som kontorchef for US 04 Udbytterefusion får du det faglige og personalemæssige ansvar for 22 specialister. Kontoret arbejder med et komplekst og specialiseret skatteområde, hvor internationale forhold, selskabskonstruktioner og skatteregler mødes.
Vores kerneopgave er at sikre, at aktionærer, der ansøger om refusion af indeholdt udbytteskat, får refunderet den skat, de er berettiget til – hverken mere eller mindre. Det kræver høj faglighed, grundighed og kvalitet i opgaveløsningen.
Som kontorchef bliver du samtidig en central del af den fortsatte udvikling af refusionsområdet. Du får en bred kontaktflade både internt i Skattestyrelsen og eksternt, herunder til danske og udenlandske banker og øvrige interessenter i den finansielle sektor.
Kontoret løser blandt andet opgaver inden for:- Kontrol af anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat, herunder stillingtagen til retmæssig ejer, kvalifikation af udenlandske enheder, kontrol af skattepligtsforhold og pengestrømme samt intern kvalitetssikring.
- Varetagelse af det internationale samarbejde på udbytterefusionsområdet, herunder det tætte samarbejde med de nordiske lande.
Kontoret varetager i dag en særlig rolle i den tværgående koordinering af det internationale samarbejde på tværs af refusionsområdets fem enheder, og kontoret har i den forbindelse en særlig rolle i forhold til implementeringen af EU-direktivet FASTER. Kontoret vil fortsat skulle løse disse opgaver, men idet der er tale om tværgående aktiviteter er det ikke givet, at det ledelsesmæssige ansvar fortsat skal ligge i US 04, men passer din profil til det, vil du også kunne få ansvar for håndteringen af internationale interessenter og for at dyrke og vedligeholde relationerne på tværs af landegrænser.
Du bliver også en del af ledergruppen i Udbytte- og Selskabsskat, hvor du sammen med de øvrige ledere og underdirektøren løfter tværgående ledelsesopgaver og sikrer sammenhæng mellem drift, faglighed og den fortsatte udvikling af området.
Sådan får du succes i rollen Du får succes, hvis du kan kombinere tydelig personaleledelse med stærk faglighed, sikker drift og blik for helheden.
Du skal kunne bidrage til refusionsområdets nuværende og fremtidige kontrolindsats og strategi og samtidig skabe resultater gennem dialog og samarbejde. Det er vigtigt, at du kan navigere sikkert i strategiske interne og eksterne samarbejdsrelationer og formår at få relevante interessenter involveret rettidigt.
Vi tilbyder - Stort engagement og pionerånd Du kan se frem til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt ledelsesteam præget af pionerånd, tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde med din enhed og de tværgående opgaver. Kulturen i de eksisterende udbytteenheder er båret af dyb faglighed og en uformel humoristisk omgangstone.
Du bliver en del af en stærk ledergruppe Som kontorchef bliver du en del af ledergruppen i Udbytteskat. Her arbejder lederne tæt sammen om at sikre driften, den faglige enighed og den fortsatte udvikling af udbytterefusionsområdet.
Du får et tæt samspil med kolleger inden for fagområdet Selskab og på tværs af Skattestyrelsen. Samtidig får du mulighed for at have en bred ekstern samarbejdsflade med blandt andre danske og udenlandske banker og øvrige aktører i den finansielle sektor.
Vi lægger vægt på et stærkt ledelsesfællesskab, hvor vi bruger hinandens perspektiver, tager fælles ansvar og arbejder sammen om at finde de gode løsninger.
Din profil Du har en relevant skattefaglig baggrund gerne suppleret med efter- og videreuddannelse inden for ledelse. Vi ser gerne, at du har en vis viden om refusion af udbytteskat og erfaring med implementering af strategier. Du trives i at skabe, dyrke og vedligeholde relationer og du er 100 meter mester i tværgående samarbejde, hvor du lykkes med at få interessenterne involveret rettidigt og skaber resultater i fællesskab. Det kræver gode sociale kompetencer, god kommunikation, empati og ordentlighed.
Det er desuden en fordel, hvis du har ledelseserfaring fra en politisk styret organisation.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 28. september kl. 12.00 2026. Spørgsmål besvares gerne af underdirektør Rasmus Winther Borup. Send venligst SMS til 72 37 18 21, så ringer Rasmus tilbage.
Første runde samtaler afholdes løbende. Eventuel anden runde samtaler er planlagt til den 7. oktober. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest og referencer.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.
Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte-og Vækstministeriets koncern.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.
Tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller snarest muligt.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.