WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Kontorfuldmægtig til strafferetten ved Retten i Sønderborg
Retten i Sønderborg - Sønderborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Kontorfuldmægtig til strafferetten ved Retten i Sønderborg
Retten i Sønderborg - Sønderborg
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Lastvognsmekaniker, landbrugsmekaniker, smed til veletableret transportvirksomhed
POULSEN ApS - Vejen

Kontorfuldmægtig til strafferetten ved Retten i Sønderborg

Vil du være med til at sikre ret og retfærdighed? Og trives du i et stærkt fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en dygtig og engageret kontorfuldmægtig til strafferetten ved Retten Sønderborg med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest muligt.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Hvem er vi?

Retten i Sønderborg er den ene af 24 byretter i Danmarks Domstole. Vi er ca. 70 ansatte fordelt på dommere, jurister, kontormedarbejdere, elever og serviceteam, som alle arbejder for et fælles mål – at sikre en effektiv og ordentlig retspleje. Vi er organiseret i 5 afdelinger: fogedretten, skifteretten, strafferetten, civil- og familieretten samt administrationsafdelingen.

Den daglige ledelse af strafferetten varetages af en funktionschef (juridisk chef) sammen med en afdelingsleder. Der er pt. 11 medarbejdere i afdelingen.

Vores hverdag er fyldt med spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Arbejdet hos os er kendetegnet ved stor arbejdsglæde, uformelt samarbejde og godt humør. Vi arbejder selvstændigt, men vi lægger samtidig vægt på at have et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen om opgaveløsningen både i den enkelte afdeling og på tværs af huset og de forskellige faggrupper. Derfor skal du grundlæggende være en teamplayer, der udover at have egne arbejdsopgaver også trives med et tæt samarbejde med dine kolleger. Du vil få en spændende og afvekslende hverdag med gode udviklingsmuligheder. Vi kan tilbyde dig stor selvstændighed i jobbet med mulighed for sparring samt gode kolleger med en uformel omgangstone.

Stillingen

Forventninger til dig:

  • Du er kontoruddannet og har erfaring med sagsbehandling. Kendskab til behandling af straffesager samt relevant sagsbehandlingserfaring vil være at foretrække, men er ikke et krav.
  • Du har interesse for straffesager og straffesagsprocessen.
  • Du er god til at formulere dig på skrift, herunder grammatisk korrekt.
  • Du kan varetage selvstændig sagsbehandling med kvalitet og effektivitet og har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer.
  • Du er omstillingsparat og trives i en travl og udfordrende hverdag.
  • Du er udadvendt, serviceminded og omhyggelig – også når vi har mest travlt.
  • Du er ordentlig, lydhør og imødekommende i vores dialog med rettens brugere.
  • Du er positiv, fleksibel, bidrager med godt humør og til en god trivsel.
Dine arbejdsopgaver i strafferetten vil hovedsageligt bestå af sagsbehandling af straffesager, herunder sagsoprettelse, berammelse, forkyndelse og ekspedition af sager, samt besvarelse af henvendelser på mail og telefon mv. Du kommer også til at udføre skriveopgaver, herunder forberede retsbøger og domme, og du kommer til at gå med embedets jurister i retten som retssekretær for at understøtte deres behandling af sagerne, herunder skrive forklaringer i f.eks. grundlovsforhør.

Praktiske oplysninger

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. pauser – og du vil blive omfattet af en flekstidsordning med en fastsat arbejdstid mellem kl. 7.30-16.30. Fikstiden er fra kl. 8.30-15.00.

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Alt efter din fagligt relevante erfaring vil vi vurdere, om du bliver indplaceret som retsassistent i løngruppe 2, trin 2 eller som kontorfuldmægtig i løngruppe 3, trin 1. I løngruppe 3, trin 1, er basislønnen for tiden 30.788,17 kr. om måneden. Hertil kommer pension på 16 % svarende til en samlet løn inkl. pension på 35.714,25 kr. om måneden. Der kan aftales tillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i strafferetten Lene Gaarde Kaad på tlf.nr. 99 68 38 21.

Her kan du se 5 små film om at møde i Retten i Sønderborg.

Ansøgningen

Du skal indsende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk eller www.domstol.dk/soenderborg under punktet ”Job i retten”. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, foto, relevante eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 21. september 2026.

Samtaler afholdes løbende.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Se evt. www.domstol.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores JobAgent og derved modtage en e-mail, når vi opslår en ny stilling.

Firma Retten i Sønderborg Følg
Kontaktperson Lene Gaarde
Arbejdsadresse Stationsvej
Postnr.: 6400
Kommune Sønderborg
Telefonnr. 99683821
E-mail lgk@domstol.dk
Ansøgningsfrist 21/09/2026
Valgt stilling