WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Koordinerende sygeplejerske med kandidatgrad søges til Forskningsenheden Afdeling for Psykoser, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
29
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Oversygeplejerske til Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 2 (MTK2), Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til 1-årigt barselsvikariat i Klinik for Depression på AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker til Akut Børnemodtagelse, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til barselsvikariat i Sundhedsenheden Tranbjerg-Beder
Sundhed og Omsorg, Torvevænget 3A - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Vi søger sygeplejersker til nyt akut Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 på Aarhus Universitetshospital i Skejby
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til Klinik for Kikkertundersøgelser, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
Demensfaglig rådgiver til DemensHjørnet
Sundhed og Omsorg, Ceres Alle 13 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Da vores ene sygeplejerske har valgt at gå ledervejen, søger vi en ny til vores team på Malling Plejehjem
Sundhed og Omsorg, Starupvej 9B (Malling Pl.hj.) - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske Brænder du for borgernær sygepleje, og vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen? Vi søger lige nu en faglig stærk og hjertevarm sygeplejerske til vores fantastiske team på Koltgården Plejehjem.
Område Syd - Aarhus
Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til dagvagt i Team Brabrand
Sundhed og Omsorg, Voldbækvej 92 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske på Plejehjemmet Trøjborg
Lokalcenter Trøjborg - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
favourite-job-icon
Financial Controller
POULSEN ApS - Vejle

Koordinerende sygeplejerske med kandidatgrad søges til Forskningsenheden Afdeling for Psykoser, AUH

Forskningsenheden, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital søger en koordinerende sygeplejerske med kandidatgrad til tværregionalt forskningsprojekt, Region Midt Skizofreni (RMS)-kohorten.

I Psykiatrien i Region Midt har vi etableret et tværregionalt forskningsprojekt, hvor vi rekrutterer patienter med første-episode skizofreni og følger dem over tid. Vi har allerede nu inkluderet over 150 deltagere hvoraf langt de fleste er blevet kognitivt testet, har gennemført søvnanalyser, fået taget blodprøver og har fået lavet PANSS-vurderinger. Vores mål er at opbygge verdens største kliniske kohorte af patienter med nydiagnosticeret skizofreni, som vil kunne bidrage med stor og nyttig viden vedrørende udviklingen og prognosen for mennesker med skizofreni.

Derfor søger vi en sygeplejerske til en fast stilling som koordinerende forskningssygeplejerske. Det er en fuldtidsstilling med start d. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.

Som koordinerende forskningssygeplejerske får du et selvstændigt ansvar for den daglige koordinering, projektstyring og gennemførelse af forskningsprojektet. Du bliver en helt central drivkraft i projektets drift, dataindsamling, patientkontakt og videreudvikling. Det er et krav, at du efter grundig oplæring selvstændigt kan varetage koordinering og daglig projektstyring samt sikre projektets fremdrift. Du bidrager desuden til at varetager selvstændigt faglig og metodisk udvikling af eksisterende og nye forskningsprojekter. Du vil følge deltagerne gennem projektets undersøgelsesforløb og bidrage til opbygningen af en unik forskningsdatabase om første-episode skizofreni. Du vil være den primære kontaktperson for RMS-teamet i hele regionen, og arbejde tæt sammen med det kliniske personale samt læge og forskningsleder Ole Köhler-Forsberg.

Arbejdsopgaverne indebærer bl.a. at

  • koordinere samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og samarbejdspartnere med henblik på at sikre sammenhæng og fremdrift i projektet
  • varetage ansvar for etablering, vedligeholdelse og kvalitetssikring af projektets dataindsamlings- og datamanagementløsninger, herunder REDCap
  • varetage og koordinere relevante forskningsadministrative forhold i forbindelse med projektgennemførelse
  • planlægge og varetage oplæring og faglig vejledning af medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere i relation til projektets procedurer og metoder
  • varetage formidling af projektets resultater og erfaringer til relevante fagprofessionelle, samarbejdspartnere og deltagere, herunder gennem oplæg og præsentationer
  • varetage kontakt og kommunikation med projektdeltagere samt bidrage til udvikling og tilrettelæggelse af deltagerrettede materialer og processer
  • varetage løbende kvalitetssikring af projektets processer, dataindsamling og dokumentation.

Ønskede kvalifikationer og kompetencer

  • autoriseret sygeplejerske med kandidatgrad eller tilsvarende forskningsrelevante kompetencer  
  • erfaring inden for psykiatrien fra både klinisk arbejde og klinisk forskning er påkrævet
  • erfaring med koordinering af forskningsprojekter og tværfagligt samarbejde er nødvendigt
  • erfaring med dataindsamling, datamanagement og kvalitetssikring, gerne indenfor REDCap
  • erfaring med undervisning, oplæring og faglig vejledning
  • gode kommunikative kompetencer og formidlingsevner
  • viden og erfaring om involvering af patienter i behandling og forskning 
  • udadvendt og imødekommende væremåde i forhold til projektets målgruppe og samarbejdspartnere 
  • selvstændig og målrettet 
  • systematisk, detaljeorienteret og nysgerrig 
  • høj moral og forskningsetisk refleksionsniveau.

Vi kan tilbyde

  • en mulighed for at arbejde tæt på både patienter, klinik og forskning og bidrage til et forskningsprojekt med potentiale til at forbedre fremtidens behandling af mennesker med skizofreni
  • en fastansættelse i Forskningsenheden for Psykoser med ansættelse under læge og forskningsleder Ole Köhler-Forsberg
  • grundig oplæring i relevante interviews og scoringsredskaber
  • et aktivt og internationalt præget forskningsmiljø med gode kolleger. Forskningsprojektet indebærer kontakt med de andre psykiatriske hospitaler i Region Midt og internationale samarbejdspartnere.

Hvem er vi? 

Afdeling for Psykoser er en del af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Psykiatri i Region Midt. Afdelingen har over 300 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og ledes af cheflæge og chefsygeplejerske. Afdelingen består af tre alment psykiatriske sengeafsnit, et rehabiliteringsafsnit, to ambulante klinikker samt en forskningsenhed.

Ansøgningsfristen er d. 11. oktober og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.  


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til læge og forskningsleder Ole Köhler-Forsberg på mail karlkoeh@rm.dk.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Ole Köhler-Forsberg
Kommune Aarhus
Telefonnr. 23882422
Ansøgningsfrist 11/10/2026
Valgt stilling