Ved du, at kommunerne er lige så store som de største private virksomheder, og at Halsnæs Kommune arbejder målrettet for at være Nordsjællands bedste arbejdsplads?
Med et budget på 2,8 mia. kr. og 3.000 medarbejdere kan vi tilbyde dig en stilling i en spændende og professionel virksomhed, hvor vi hver dag arbejder for at skabe mest mulig velfærd for vores borgere og en høj grad af trivsel for vores medarbejdere.
I Finans, Regnskab og Revision er vi 22 kolleger, som varetager alle opgaver, der vedrører kreditor, debitor og finansiel controlling. Vi arbejder tæt sammen med Budget- og analyseteamet og Team Udbud, Indkøb og Kontrakter, som også er en del af Koncernøkonomi og Indkøb. Sammen er vi 44 gode kolleger, der prioriterer fællesskab, god trivsel og høj faglighed.
I Finans, Regnskab og Revision er vi økonomiske samarbejdspartnere for chefer, ledere og nøglearbejdere i hele vores organisation. Vi understøtter med vores arbejde deres styring, ledelse og budgetdisponering. Derfor er kvaliteten af vores arbejde vigtigt, og samarbejdet og dialogen med dem er helt afgørende.
Hos os arbejder vi i mindre grupper med makkere. Derfor er du aldrig alene. I din gruppe er I fem kreditorkonsulenter som sammen understøtter alle afdelinger, der arbejder med sociale indsatser på voksenområdet, borgerservice og beskæftigelse.
Du vil blive kreditorkonsulent med primært fokus på borgerservice og beskæftigelsesområdet. Det betyder, at du vil komme til at få ansvaret for økonomiopgaver, der vedrører borgerservice samt beskæftigelses-, rekrutterings- og integrationsindsatser for vores borgere. Ud over dit primære område vil du dog også komme til at arbejde med socialområdet for voksne, da gruppen arbejder tæt sammen, overlapper og hjælper hinanden.
Vi arbejder digitaliseret og optimerer løbende vores brug af digitale arbejdsgange. Vi er sikre på, at du med din systemforståelse og sans for gode arbejdsprocesser, vil kunne bidrage til at præge denne udvikling.
Som kreditorkonsulent vil du:
Fagligt forventer vi, at du:
Som person vil vi gerne have en kollega der:
Koncernøkonomi og Indkøb er en stabsfunktion med reference til Direktionen, som består af Finans, Regnskab og Revision (team med Debitor- og Kreditorkonsulenter og finansielle controllere), Budget- og Analyse (team med forretningscontrollere) samt Udbud, Indkøb og Kontrakter (team med udbudsjurister og indkøbskonsulenter).
Du vil komme til at opleve et job med et stort og selvstændigt ansvar og et tæt samarbejde i en faglig stærk og social afdeling, hvor vi arbejder ud fra følgende værdier:
Vi har et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, som er præget af tillid, ærlighed, fællesskab og godt humør. Vi husker at grine og smile hver dag, og vi tager alle del i at skabe trivsel – og så tror vi på, at det man ikke kan i forvejen, det kan man lære!
Vi glæder os til at byde dig velkommen som den dygtige, glade og fleksible kollega, du er. Så til tasterne – og send os din ansøgning!
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er 37 timer pr. uge med flekstid og med mulighed for hjemmearbejde, når det er aftalt og giver mening i forhold dine arbejdsopgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mereØnsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte Leder af Finans, Regnskab og Revision Bettina Normann Hoier på telefon 29 12 55 35.
Der afholdes to samtaler. Første samtale forventes afholdt tirsdag den 25. august 2026 og anden samtale fredag den 28. august 2026.
Ansøgning og tiltrædelseFrist for ansøgning er mandag den 24. august kl. 08.00.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at boVi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.
| Firma | Halsnæs Kommune Følg |
| Kontaktperson | Lisbeth Damborg |
| Kommune | Halsnæs |
| Telefonnr. | +4550558479 |
| Ansøgningsfrist | 24/08/2026 |