Er du god til mennesker, nysgerrig på verden omkring dig og vild med at skabe kulturoplevelser, der giver mening lige nu? Og har du lyst til at formidle til både børn og voksne? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en kulturformidler til et tidsbegrænset vikariat på 33 timer om ugen, mens en af vores kolleger er på sygeorlov. Derfor kan vi ikke sætte en præcis slutdato på vikariatet.
Hvad skal du lave?
Du bliver en del af vores arrangementsgruppe og udstillingsgruppe og kommer til at arbejde med kulturformidling i mange forskellige former. Børn og familier bliver en vigtig målgruppe for dig, og du skal blandt andet være med til at udvikle og afvikle vores familiedage og indgå i den daglige betjening af børnebiblioteket.
Du skal blandt andet være med til at:
Det er derfor vigtigt, at du kan lide mennesker. Du skal have lyst til kontakten med vores brugere, være nysgerrig på dem og have blik for, hvordan bibliotekets mange tilbud kan bringes i spil.
En arbejdsdag, der ikke altid kan forudsiges
Varde Bibliotek er en dynamisk og hybrid arbejdsplads, hvor der hele tiden er gang i alt muligt. Vores aktiviteter, opgaver og samarbejder bringer os rundt i hele kommunen, og vi er derfor sjældent samlet alle sammen på én gang.
Hos os er der både travle og rolige dage. Du skal trives med begge dele og med, at ikke alt kan planlægges i god tid. Til gengæld får du gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdstid og dine opgaver inden for de fælles rammer.
Hvem er du?
Det er måden, du møder mennesker på, der er afgørende for os. Det kan være, du har en pædagogisk, kulturel eller akademisk baggrund, men det er ikke afgørende. Vi ser det som et stort plus, hvis du allerede har erfaring med kulturformidling og med at skabe gode møder og oplevelser for børn og familier.
Ellers forestiller vi os, at du:
Hos os får du en arbejdsplads med en vigtig dagsorden: folkeoplysning, fællesskaber og kulturoplevelser på alle mulige måder – og mulighed for selv at være med til at forme, hvordan vi lykkes med den.
Det praktiske
Stillingen er på 33 timer om ugen. Du tager del i den fælles vagtplan og har faste udlånsvagter i børnebiblioteket i Varde. Da du bliver en del af arrangementsarbejdet, skal du også forvente arbejde uden for almindelig dagstid. I en typisk arrangementssæson på ca. tre måneder vil der være tale om ca. fire aftenarrangementer og tre lørdagsarrangementer. Vi har årligt to hovedsæsoner samt aktivitetsdage for børnefamilier i sommerferien.
Dit primære arbejdssted bliver hovedbiblioteket i Varde, men der vil også være opgaver på andre lokationer i kommunen. Derfor er kørekort (B) afgørende, og mulighed for at benytte egen bil i arbejdstiden er et plus.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. november 2026. Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist søndag d. 20. september 2026. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 24. september.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kst. kulturleder Janne Clausen Hansen 7994 6875 / jahc@vardebib.dk eller kst. biblioteksleder Pernille Ø. Sørensen 2132 6864 /psra@vardebib.dk
| Firma | Varde Kommune Følg |
| Kontaktperson | Janne Clausen Hansen |
| Kommune | Varde |
| Telefonnr. | 79946875 |
| Ansøgningsfrist | 20/09/2026 |