WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Kursister til Intensiv Uddannelsen, Sjællands Universitetshospital, Køge
Region Sjælland - Køge
Antal ledige jobs
12
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Er du sygeplejerske og trives bedst om natten? Så har vi stillingen til dig!
Køge Kommune - Køge
  •  
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Kursister til Intensiv Uddannelsen, Sjællands Universitetshospital, Køge

Er du sygeplejerske og motiveret for at specialisere dig inden for intensiv sygepleje? Så har du nu muligheden for at blive en del af Køge Intensiv, hvor vi søger to kursister til intensiv specialuddannelse.

Om Intensiv afsnit, Køge

På Intensiv Afsnit i Køge behandler vi kritisk syge patienter og fungerer som en almen intensivafdeling. Vi modtager patienter fra en bred vifte af specialer, herunder ØNH, ortopædkirurgi, mave-tarm kirurgi, kæbekirurgi og medicinske specialer.

Afsnittet råder over 9 intensivpladser og består af en tværfaglig personalegruppe. Herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger samt sekretærer. Vi har et tæt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, service samt de tilknyttede specialer. Mere end 80 % af vores sygeplejersker er specialuddannede i intensiv sygepleje.

Vi er en engageret og motiveret personalegruppe med stor spredning i både alder og erfaring. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv prioriteres højt, og du får betydelig indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen via KMD Opus vagtplan.

Der tilbydes mulighed for:

  • 8-timers arbejdsweekend hver 3. weekend mod præstation af 24 ekstra weekendtimer pr. halve år, eller
  • 12-timers arbejdsweekend hver 4. weekend
  • mod præstation af 24 ekstra weekendtimer pr. halve år

Intensiv Afsnit, Køge er en del af Intensivafsnit på Sjællands Universitetshospital, som også omfatter intensivafsnittet i Roskilde. Afsnittene har fælles ledelse bestående af én oversygeplejerske og én ledende overlæge. Afsnittene er planlagt til at fusionere til et samlet afsnit på det nye supersygehus i Køge, med indflytning primo 2028. Vi har allerede et stærkt samarbejde på tværs, hvor vi blandt andet arbejder i fælles arbejdsgrupper.

Dine kommende kollegaer fortæller:

“Den perfekte afdeling for dig, der trives med konstant læring og en stejl læringskurve. Man opnår bred viden om mange forskellige patientkategorier og arbejder i en kultur, hvor det er tilladt at stille spørgsmål. Man står aldrig alene.”

Amit, intensivkursist

“Som kursist mødes man af dygtige og engagerede kollegaer, der investerer i ens udvikling. Man tilknyttes dedikerede og pædagogiske vejledere, og der er en stærk social og faglig kultur. På 1,5 år har jeg aldrig følt mig utryg eller alene.”

Annegerd, intensivkursist

Introduktion og oplæring

Som nyansat sygeplejerske på Køge Intensiv tilbydes du et skræddersyet 8 ugers introduktionsforløb, med mulighed for forlængelse. Her tilknyttes du 1–2 faste vejledere, som følger dig tæt gennem din oplæring og videre i specialuddannelsen.

Vi søger dig, der:

  • Er autoriseret sygeplejerske, med minimum 2 års erfaring fra somatisk afdeling
  • Ønsker at blive intensiv specialuddannet sygeplejerske
  • Kan prioritere opgaver og arbejde selvstændigt
  • Trives i skiftende vagter og en varieret hverdag
  • Har interesse for komplekse og kritisk syge patienter
  • Arbejder helhedsorienteret og inddrager patienter og pårørende i plejen

Vi tilbyder:

  • Ansættelse som kursist på 33 eller 37 timer ugentligt
  • Specialuddannelse i intensiv sygepleje
  • Individuel introduktion og struktureret oplæring
  • Et stærkt læringsmiljø med fokus på feedback og faglig udvikling
  • Engagerede og kompetente kollegaer
  • Medindflydelse på vagtplanlægning via KMD Opus
  • Stærkt kollegialt fællesskab og godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at præge intensivafsnittets fremtidige udvikling

Om Anæstesiologisk afdeling

Intensivt afsnit hører under Anæstesiologisk afdeling, som ud over intensiv, er fordelt med 3 operationsgange, 2 dagkirurgiske operationsafsnit, 2 opvågningsafsnit og 1 tværfagligt smertecenter. Der er desuden tilknyttet 1 klinisk forskningsenhed med 35 medarbejdere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske

Stine Holm Flindt,

Tlf.: 47325063

Mail: sflin@regionsjaelland.dk

Uddannelsesansvarlig

Karina Zartov-Jacobsen,

Tlf.: 93567856

Mail: kz@regionsjaelland.dk

Det praktiske

Stillingen er til besættelse fra 1. november eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist søndag d. 21. september 2026. Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Stine Flindt
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Køge
E-mail sflin@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 21/09/2026
Valgt stilling