WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/12/2026
favourite-job-icon
Kvægnørd med lyst til at arbejde med klima og fodring
SEGES Innovation P/S - Aarhus
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/12/2026
favourite-job-icon
Kvægnørd med lyst til at arbejde med klima og fodring
SEGES Innovation P/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Specialist i fremtidens bæredygtige kvægstalde
SEGES Innovation P/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Praktik med indflydelse - Udforsk konsulentbranchen med Silverlining Research
Silverlining Research ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
STU Springbrættet opretter ny stilling og søger job og beskæftigelses koordinator!
Springbrættet Bavsøgaard APS - Viborg

Kvægnørd med lyst til at arbejde med klima og fodring


Drømmer du om at udvikle dansk kvægproduktion? Har du lyst til at omsætte den nyeste viden til resultater ude ved landmanden? Og ved du mere end gennemsnittet om køers fodring, ernæring og klimaaftryk? Så er du måske vores nye kollega.


I SEGES Innovation søger vi en kollega, der har mod på at lede og udvikle projekter, der skaber ny viden og konkrete løsninger inden for fodring, ernæring og reduktion af kvægproduktionens klimaaftryk.

Målet er at koble forskning og forsøg med praksis og dermed sikre, at ny viden skaber værdi i kvægbruget. Innovation helt tæt på praksis er netop SEGES Innovations x-faktor.

Om jobbet

Du bliver en del af et team med 14 engagerede og højtuddannede ”kvægnørder”, der brænder for køer og kvægproduktion.

Du kommer til at arbejde med fodring og klima – for eksempel nye fodermidler, fodertilsætningsstoffer og løsninger, der kan reducere metanudledningen fra kvægproduktionen.

Du bliver både projektleder og -deltager i udviklingsprojekter, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger, landmænd, rådgivere og eksterne samarbejdspartnere. Som projektleder får du ansvar for at samle de rette fagligheder, sikre fremdrift og økonomi og omsætte projektresultater til løsninger, der kan anvendes på danske kvægbedrifter.

Hvad drømmer vi om?

Vi drømmer om en idérig kollega, som har lyst til at finde praktisk anvendelige løsninger på fagligt komplicerede udfordringer i kvægbruget. Du har indsigt i kvægets fodring og fysiologi, og du skal have lyst til at arbejde med projektledelse og interesse for løsninger, der reducerer kvægproduktionens klimaaftryk.

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • Har viden om sammenhængen mellem fodring, produktion, økonomi og klima
  • Har erfaring med at udvikle, lede og gennemføre tværfaglige projekter med mange samarbejdspartnere
  • Har erfaring som rådgiver, forsker, underviser eller lignende
  • Kan formidle fagligt komplicerede problemstillinger i et letforståeligt sprog på både dansk og engelsk.


Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede og højtuddannede kolleger
  • Mulighed for at sætte dit faglige aftryk på udviklingen inden for kvægområdet
  • Et job, hvor udvikling og ny viden kobles tæt til landmand og praksis
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.


Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår med pensionsordning, sundhedsforsikring, gode muligheder for kompetenceudvikling og en aktiv personaleforening.

Praktiske oplysninger

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og vi ønsker ansættelse snarest muligt.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Agro Food Park i Skejby, men du skal forvente en del dage med besætningsbesøg, møder mv. i hele landet og eventuelt i udlandet.

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til afdelingschef Anders Fogh på mobil 5173 7323.


Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.

Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.

Firma SEGES Innovation P/S Følg
Kontaktperson Anders Fogh
Postnr.: 8200
Kommune Aarhus
Telefonnr. 51737323
E-mail adf@seges.dk
Ansøgningsfrist 01/12/2026
Valgt stilling