Da en af vores erfarne kollegaer har valgt at gå på pension, søger vi nu en ny kvalitetskoordinator til vores afdeling for fødevaresikkerhed i Brørup
Brænder du for fødevaresikkerhed, kvalitet og optimering? Er du struktureret, analytisk og har øje for detaljen? Så har du nu chancen for at blive en del af en international fødevarevirksomhed, hvor du kan styrke afdeling for fødevaresikkerhed.
Hos Tican Fresh Meat A/S producerer og sælger vi fersk og frosset svinekød af højeste kvalitet. Vi er en dynamisk virksomhed med en flad organisationsstruktur, et uformelt arbejdsmiljø og engagerede kollegaer. I Brørup beskæftiger vi ca. 530 medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre vores høje standarder.
Din rolle som kvalitetskoordinator
Som en vigtig del af Afdelingen for Fødevaresikkerhed vil du have en central rolle i at sikre og udvikle vores kvalitetsstyringssystemer og egenkontrol. Dine primære opgaver vil omfatte:
Vedligeholdelse og optimering af kvalitetsstyringssystemer og egenkontrol
Planlægning og gennemførelse af interne og eksterne audits
Udarbejdelse og opdatering af procedurer og instruktioner
Overvågning af egenkontrol i produktionen
Prøveudtagning til analyse
Arbejdstid:
Arbejdstiden tilrettelægges med udgangspunkt i dagtimerne, men med fleksibilitet i forhold til driften. Der kan forekomme arbejde på aften- og nathold – både i forbindelse med afløsning og afhængigt af opgaver, kompetencer og fremtidige behov.
Forventning
Vi leder efter en struktureret og engageret kvalitetskoordinator, der kan samarbejde på tværs af organisationen. Vi forestiller os, at du har:
En relevant uddannelse som procesteknolog, laborant eller lignende
Erfaring med fødevaresikkerhed – gerne inden for svinekød eller anden animalsk råvare
Kendskab til fødevarelovgivning og kvalitet
Evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams
For at have succes i rollen er det en fordel, at behærske dansk og engelsk i skrift og tale.
Dine personlige egenskaber
Du har drive og arbejder målrettet for at skabe resultater
Du er fleksibel og ansvarsbevidst
Du har stærke kommunikationsevner og kan formidle komplekse problemstillinger klart
Du arbejder struktureret og har sans for detaljen
Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder en spændende stilling i en virksomhed, hvor kvalitet og fødevaresikkerhed er i centrum. Du bliver en del af et stærkt team med en uformel omgangstone, gode udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderforhold. Løn efter kvalifikationer.
Er du klar til at tage næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitetsleder Brian Rygaard på tlf. +45 2069 2721.
Send din ansøgning og CV senest den 15. oktober pr. e-mail til job@tican.dk, mærket ”Kvalitetskoordinator – Fødevaresikkerhed, Brørup”. Vi vurderer ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at ansætte, før ansøgningsfristen udløber.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdssted: Markedsvej 9, 6650 Brørup.
| Firma | Tican Fresh Meat A/S, Brørup Følg |
| Arbejdsadresse | Markedsvej |
| Postnr.: | 6650 |
| Kommune | Vejen |
| Ansøgningsfrist | 16/10/2026 |